Nyhedsabonnementstjeneste
Hold dig ajour med presseopdateringer fra Europa-Parlamentet
Hold dig ajour med presseopdateringer fra Europa-Parlamentet
Nyhedsabonnementstjenesten giver journalister og mediefolk mulighed for at få skræddersyede presseopdateringer fra Europa-Parlamentet. Uanset om du dækker udvalgsarbejde, følger udviklingen på plenarmøderne eller følger EU-politikker, hjælper dette værktøj dig med at holde dig orienteret, ud fra dine valg.
Hvad er det?
Denne gratis og fleksible tjeneste blev udviklet for at forenkle den måde, brugerne forvalter pressekommunikationspræferencer på. Abonnementer automatiseres via Parlamentets sikre platform og forbindes med vores professionelle meddelelsesværktøj, som leverer ca. 4 000 målrettede meddelelser om året, samtidig med at dine personoplysninger beskyttes. Efter registrering til tjenesten kan du når som helst opdatere dine præferencer og vælge, hvordan du modtager oplysninger.
Hvorfor tilmelde dig?
I vore dages hæsblæsende medielandskab er rettidig og nøjagtig information vigtigere end nogensinde før. Europa-Parlamentets presseopdateringer giver dig direkte adgang til verificeret, officielt indhold, hjælper dig med at rapportere tydeligt, undgå misinformation og holde dig ajour.
Hvem er tjenesten beregnet til?
Tjenesten er primært beregnet til:
- journalister og EU-korrespondenter
- pressemedarbejdere og mediefolk
men kan også være af interesse for
- politiske analytikere og institutionelle observatører
- tjenestemænd og eksterne interessenter, der følger EU-anliggender
Det får du
Abonnenterne får rettidige, målrettede meddelelser fra Parlamentets Afdeling for Medieforbindelser, herunder:
- pressemeddelelser om udvalgsarbejde
- pressemeddelelser om plenarmøder
- varsler om og vejledning ved større pressearrangementer og briefing af pressen
- højdepunkter for den kommende uge i Parlamentet, sammendrag af dagsorden for plenarforsamlingen og daglige højdepunkter fra plenarmøder
- flersproget indhold, navnlig i uger med plenarmøder
Hvordan fungerer det?
- Besøg Nyhedsabonnementstjenesten
- Vælg emner og interesseområder (udvalg, plenarmøder, politiske emner)
- Vælg dit/dine foretrukne sprog
- Bekræft dit abonnement
Ændringer synkroniseres automatisk med vores system. Du kan til enhver tid ændre dine indstillinger eller opsige dit abonnement.
Abonner nu, og modtag officielle presseopdateringer direkte fra kilden.
Tusindvis af nyhedshistorier cirkulerer dagligt, så det er afgørende at have en direkte linje til pålidelige institutionelle kilder for at levere journalistik af høj kvalitet. Når du er forbundet med officielle kanaler, sikrer du, at fakta er klare, rettidige og lettilgængelige. Parlamentets institutionelle pressetjeneste har til formål at tilvejebringe objektive, faktuelle, klare og rettidige oplysninger om, hvad der drøftes og vedtages i Europa-Parlamentet. Yderligere oplysninger kan fås hos de enkelte politiske grupper.
For bredere dækning og praktiske værktøjer kan du også besøge vores pressesal og få de seneste nyheder og tidsplaner for arrangementer samt se det regelmæssigt opdaterede pressekit for baggrundsmateriale, infografik og en omfattende oversigt over Parlamentets beføjelser og prioriteter.