Lovgivning for robotter: Hvorfor er det nødvendigt? 

Ajourført den: 
 
Oprettet:   
 
Interview med MEP Mady Delvaux.  

Europa-Parlamentet debatterer i dag og stemmer torsdag om en rapport, der opfordrer til lovgivning for robotter. Der er 1,7 millioner robotter på verdensplan, alt lige fra droner til medicinsk udstyr, men de bliver fortsat ikke reguleret. Rapporten foreslår at give robotter lovgivningsstatus og kategoriserer dem som ’elektroniske personer’, så de kan blive ’ansvarlige for deres handlinger’.

Du kan følge debatten og afstemningen live her.


Robotterne bliver gradvist en større del af vores liv, uanset om de er legetøj, droner, medicinsk udstyr, biler eller tunge maskiner. Brugen er dem er dog stadigvæk ikke ordentligt reguleret, selvom de kan foretage ødelæggende handlinger. I rapporten, der skal stemmes om i dag i Retsudvalget opfordrer Kommissionen om at fremlægge lovforslag. Hvem har ansvaret, hvis de skader nogen? Kommer de virkelig til at stjæle vores jobs?


I januar 2017 talte vi med forfatteren til rapporten Mady Delvaux (S&D, Luxembourg).


Hvilke slags robotter er det, vi taler om? Kan du give nogle eksempler?


Vi taler ikke om våben. Vi definerer robotter som fysiske maskiner, der er udstyret med sensorer og forbundet, så de kan indsamle data. Den næste generation af robotter vil blive mere og mere selvlærte. De mest prestigefyldte er de førerløse biler. Så har vi dronerne, industrielle robotter, robotter i sundhedssektoren, underholdningsrobotter – legetøj, robotter inden for landbrug, osv.

I din rapport stiller du spørgsmålet, om robotterne skal have en juridisk status, en slags elektronisk personlighed. Hvad betyder det i praksis?


Når selvlærte robotter bliver udviklet, så beder vi Kommissionen se nærmere på det. Man kunne give en begrænset ’e-personlighed’ til robotter, f.eks. når en kompensation bliver nødvendig. Det kunne være lig det, vi har for virksomheder, men det er ikke noget, der kommer til at ske i morgen. Vi skal skabe en juridisk ramme for de robotter, der lige nu er på markedet og bliver tilgængelige de næste 10 til 15 år.


I mellemtiden hvem bliver så ansvarlig, hvis de skulle blive ødelagte? Ejeren, producenten, designeren eller programmøren?  

Vi har to muligheder. I princippet skulle det være producenten, da han eller hun er den, der bedst kan undgå ødelæggelsen. Han eller hun kan reagere på det over for leverandøren. En anden mulighed er at foretage en risikovurdering i overensstemmelse med de tests, der er blevet udført, og så kan kompensationen deles op mellem alle parterne. Vi foreslår også, at der skal være en obligatorisk forsikring i hvert fald for de store robotter.


Du nævner også, at nogle sårbare personer kan ende med at føle sig følelsesmæssigt forbundet til deres plejerobotter. Hvordan kan vi undgå, at det bliver udnyttet?


Vi bliver nødt til at fortælle folk, at robotter ikke er mennesker og aldrig vil blive det. De kan vise medfølelse, men de kan ikke føle det. Vi ønsker ikke robotter som i Japan, der ligner mennesker. Vi foreslår, at robotter ikke må gøre mennesker emotionelt afhængige. Du kan være afhængig fysisk af en robot, men du må aldrig tænke, at en robot elsker dig eller har ondt af dig.


Hvorfor skal vi skynde os? Hvorfor vil Parlamentet være ledende på det her område?


For en gang skyld vil vi gerne have nogle fælles europæiske principper og en fælles juridisk ramme, før hvert medlemsland implementer sin egen, specifikke lov. Standardisering er også i det indre markeds interesse. Hvis vi ønsker at fortsat være en leder på området, skal vi have fælles europæiske industriregler. Forbrugerne skal også kunne føle sig sikre på, at de kan få erstatning, hvis der skulle opstå en skade. Det store spørgsmål er sikkerhed og databeskyttelse. Robotter kan ikke fungere uden udveksling af data, så det er også et spørgsmål om hvem, der skal have adgang til den data.


Folk, der frygter, at de mister deres job til robotter, får ofte at vide, at robotter faktisk skaber nye job. Men de kan skabe job for de højtuddannede og tage job fra de lavtuddannede, der fortsat er en stor gruppe. Hvordan kan det problem blive løst?


Jeg mener, at det er den største udfordring i vores samfund og i vores uddannelsessystemer. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske. Jeg tror, at der altid vil være job for lavtuddannede. Robotter kommer ikke til at erstatte mennesker, men der vil komme til at være samarbejde mellem dem. Vi beder Kommissionen om at se nærmere på det punkt og hvilke opgaver, robotterne vil overtage. Det bliver en god ting på områder med hårdt arbejde: hvis du f.eks. skal bære tunge ting, eller dit job er farligt (hvis du arbejder med høje temperaturer eller under vand). Vi skal overvåge situationen og være forberedt på et hvert scenario.


Denne artikel blev publiceret første gang d. 12. januar.