Infografik: Hvor populær er deleøkonomien?

Uber, BlaBlaCar, Deliveroo, Airbnb... Har du hørt om dem? Disse online platforme, der matcher udbydere af varer og servicer med forbrugere, er på hastigt fremskridt.

Infografik over deleøkonomien
Infografik over deleøkonomien.

I Europa er værdien af handlerne fra disse selskaber i deleøkonomien steget til 28 mia. euro i 2015; en fordobling fra 2014. EU skal udnytte fordelene ved deleøkonomien, mens retfærdig konkurrence, fair skat og arbejdsrettigheder skal sikres, siger en ny rapport.

Hvordan fungerer det? Hver handel involverer normalt tre parter: forbrugeren, der betaler for en service, udbyderen, der modtager betalingen, og platformen/selskabet, der matcher de to parter og tager et fast beløb for den service.

En af kerneideerne i deleøkonomien er at bruge ubenyttede eller underbenyttede aktiver. Har du f.eks. et værelse, du ikke bruger? Så kan du udleje det via Airbnb.

 

Ikke alle deleøkonomiske-platforme handler om at opnå profit - der er nogle alternative platforme, der ikke fokuserer på penge, men på udveksling af tid eller tjenester, mens andre er fuldt afhængige af det frivillige bidrag fra deres brugere.

Et af de bedste eksempler er den online encyclopædi Wikipedia, der siden den blev lanceret i 2001, er blevet et af de største med næsten 5,4 mio. artikler på engelsk.

Deleøkonomiske platforme kan være et effektivt redskab til at få lokalsamfundet til at samarbejde om fælles mål.

Arbejdernes rettigheder

Successen for de deleøkonomiske platforme har rejst spørgsmålet om arbejdernes rettigheder og om de uretfærdige fordele, de måske har over for traditionelle selskaber, der er bundet af mere strikse lovgivninger og regler. Du kan læse mere om disse kontroverser for deleøkonomien i vores baggrundsartikel.