Få overblikket over EU’s handel med verdenen i vores infografik: eksport, import, indflydelse på beskæftigelsen i EU og meget mere.

Global handel  

EU har altid handlet om handel. Ikke kun om at fjerne grænser for handel EU-landene imellem, men også om at opfordre andre lande til at handle med EU. I 2016 stod EU’s eksport for 15,6% af den globale handel og 14,8% af importen, hvilket gør EU til en af verdens største spillere sammen med USA og Kina.


Handelsaftaler


EU har i øjeblikket 116 handelsaftaler på plads og flere er undervejs eller i gang med at blive opdateret.


Handelsaftaler er ikke kun en vej til at mindske told og afgifter, men også en måde at få modparterne til at anderkende EU’s kvalitets- og sikkerhedsstandarder og at beskytte produkter med en særlig oprindelsesstatus som f.eks. champagne eller roquefortost. Det er meget vigtigt, at europæiske fødevareprodukter nyder godt af et ry for at være af god kvalitet og tradition.

Global handel  

EU bruger også handelsaftaler til at fastsætte nye standarder for miljøet og arbejdet f.eks. for at undgå at importere varer produceret af børnearbejdere.

Den seneste handelsaftale, EU har underskrevet, var med Japan, men mange andre er i gang med at blive forhandlet.

Global handel  

EU's import og eksport

Europæiske firmaer får ikke kun gavn af at være en del af verdens største indre marked, men også af de handelsaftaler, der gør det muligt for dem at eksportere deres tjenesteydelser og varer. 

Selskaber uden for EU, der ønsker at eksportere til EU, skal leve op til de samme høje standarder som lokale firmaer, så der er ingen risiko for uretfærdig konkurrence.

Når det gælder eksport af varer, er EU’s største handelspartnere USA (20%), Kina (10,5%) og Schweiz (8%). EU importerer mest fra Kina (20,2%) efterfulgt af USA (13,8%) og Rusland (7,8%).

Handlen med ikke EU-lande første til skabelsen af millioner af job i Europa. I 2015 skønnede EU-Kommissionen, at omkring 26 millioner job er forbundet handel med disse lande. Det indre marked har også øget handlen EU-landene imellem.

Derudover har importen af varer og tjenesteydelser fra ikke-EU lande tvunget europæiske selskaber til at blive mere konkurrencedygtige samtidig med, at det giver forbrugerne flere valg og lavere priser.

Mere om den globale handel og EU: