MEP'erne stemmer om nye regler for gasrørledninger, der kommer ind i EU

Find ud af hvor Europa får sin gas fra, og hvordan de nye regler vil påvirke gasrørledninger såsom Nord Stream 2.

Infografik
Infografik.

Torsdag vil MEP'erne stemme om at forlænge EU's regler for gasmarkedet til gasrørledninger, der kommer fra ikke-EU lande, inklusiv for Nord Stream 2, en 1200 km lang gasrørledning, der er i gang med at blive bygget i østersøen og forbinde Rusland og Tyskland.


De dele af gasledningerne, der bliver placeret inden for et medlemslands territorie (territorialfarvand), skal leve op til reglerne for EU's egne gasrørledninger:

  • separation af gasrørleveringen og gasproduktionen fra transmissionsvirksomheder, der vil give andre operatører adgang til gasledningens kapacitet og gøre reguleringen for transitafgifterne gennemsigtige.
  • undtagelser vil blive mulige, men kun hvis de bliver godkendt af Kommissionen.

"Alt for ofte er gasleveringen blevet brugt som politisk våben. Vi kan ikke 'afvæbne' andres urene intentioner, men vi kan bevæbne os med klarhed omkring lovgivningen og sammenhæng i den eksisterende lovgivning. Det er hvad vores Energiunion og direktiv handler om," siger Jerzy Buzek (EPP, Polen), formand for Parlamentets energiudvalg.


Gasforbrug og import

  • En fjerdedel af EU's energiforbrug kommer fra naturgas
  • Gas bruges hovedsageligt til at opvarme hjem og generere elektricitet
  • Mere end 70% er importeret. Dette tal forventes at stige
  • Mange EU-lande er meget afhængige af gasimporten

Hovedleverandører og ruter

  • Data fra det tredje kvartal 2018:
  • Rusland var den største leverandør (47%) efterfulgt af Norge (34%), Algeriet og Libyen (8,6% sammenlagt).
  • 89% af gassen er importeret fra gasrørledningerne, mens resten kommer fra LNG-skibe .
  • Den vigtigste rute for den russiske gas går gennem Ukraine (Brotherhood Pipeline og den baltiske rute), der dækker næsten halvdelen af den samlede import fra Rusland, efterfulgt af Hviderusland (Yamal-gasrørledningen) der dækker omkring 20% og Nord Stream 1-rørledningenpipeline (30%).