Globalisering: Hvordan EU's handelspolitik fremmer menneskerettigheder 

International handel og globaliseringen kan skabe beskæftigelse og jobmuligheder i EU og andre steder. Men den voksende globale konkurrence kan også sætte menneskerettigheder på spil og f.eks. føre til udnyttelse af arbejdskraften. Da menneskerettighederne er en prioritet for EU's udenrigspolitik, bruger EU sin handelspolitik til at fremme og beskytte menneskerettigheder i tredje lande via handelsaftaler såvel som handelsrestriktioner.

GSP: Generaliseret system af præferencer

Et af EU's hovedværktøjer til at beskytte menneske- og arbejdsrettigheder i tredje lande er det generaliserede system af præferencer (GSP). Denne strategiske rammeordning sikrer, at 90 udviklingslande har privilegeret handelsadgang til EU-markedet.

Ordningen har betingelser for menneskerettigheder. Det vil sige, at adgangen kan blive fratrukket ved systematiske overtrædelser af grundlæggende menneskerettigheder finder sted.

EU’s strategi er at opmuntre til en gradvis forbedring gennem dialog og tilsyn. Sanktioner bruges kun i ekstreme tilfælde. Suspendering af GSP er sket tre gange: for Myanmar i 1997, Hviderusland i 2007 og Sri Lanka i 2010.

Mens ordningen har været til gavn i nogle lande og først til ny lovgivning, institutionelle forandringer og forbedringer for menneskerettighederne, har implementeringen været langsom i andre lande.

Handelsrestriktioner

EU kan også pålægge handelsrestriktioner eller tilføje forpligtelser for importørerne til at sikre, at pengene fra handlen med EU ikke bruges til at finansiere konflikter og overtrædelser af menneskerettigheder i disse lande.

EU har også strikse regler, der skal forebygge brugen af europæiske produkter og teknologier, hvor de ikke var tiltænkt, f.eks. medikamenter, der bruges ved dødsstraf.

Import af varer, hvis produktion overtræder menneskerettigheder, f.eks. konfliktmineraler og torturinstrumenter er også indskrænket.

Importforbud for konfliktmineraler

EU har indført et forbud mod import af konfliktrelaterede mineraler.

I 2002 efter det stod klart, hvordan international handel med diamanter påvirker menneskerettigheder negativt, vedtog EU regler, der forbyder import af rå diamanter uden oprindelsescertifikat.

Ligeledes kommer mineraler, der bruges til produktionen af f.eks. high-tech apparater, ofte fra lande i konflikt. Den profit, man får fra eksporten til EU, har ofte opretholdt vedvarende væbnede konflikter.

Til at forebygge at den internationale handel med mineraler finansierer konflikter og fører til overtrædelser af menneskerettigheder, vedtog MEP'erne i 2017 regler, der forpligter EU-importører af tin, wolfram, tantal og guld til at lave baggrundstjek af deres leverandører. Lovgivningen vil træde i kraft i sin helhed fra 2021.

Eksportforbud på torturinstrumenter

EU-regler forebygger handel med produkter og instrumenter, der kan bruges til tortur eller dødsstraf.

Siden 2004 har eksportkontrolsystemet været på plads, og det betyder, at produkter, der kan bruges til mishandling er under tilsyn. Authorisation er nødvendig for produkter, der kan bruges til dette formål, men ikke nødvendigvis skal bruges til det, såsom lægemidler.

Reglerne indeholder også et forbud mod, at varer som den elektristiske stol og systemer til indsprøjtninger af stoffer kan komme igennem transit i EU.

Eksportkontrol af produkter til forskellige formål

EU-reglerne skal at sikre, at produkter og teknologier, der oprindeligt blev produceret til civilt brug i Europa, ikke kan bruges til at overtræde menneskerettigheder.

Produkter som f.eks. software og nye teknologier kan let misbruges. Nogle eksempler er til at begå terrorangreb, spionere, infiltrere bogernes computersystemer og hacking af mobiltelefoner.

Lige nu diskuteres det i EU, om nye regler for eksportkontrollen med nye teknologier kan dæmme op for misbrug.

Eksportkontrollen bliver faciliteret af en fælles EU-liste for produkter til forskellige formål.

EU-regler til at forebygge udnyttelse af arbejdskraften

I 2017 vedtog Parlamentet en betænkning, der opfordrede til nye EU-regler til at sikre, at tekstilindustrien respekterer arbejdstagernes rettigheder. Parlamentet foreslog et system, hvor menneskerettighedsstandarden undersøges, før en handelsaftale kan falde på plads. Tredje lande ville i det tilfælde skulle leve op til EU's normer for bæredygtig og etisk tekstilfremstilling. Parlamentet ønsker også, at EU og medlemslandene promoverer kravene fra den Internationale Arbejdsorganisation, når det gælder løn og arbejdstider med partnerlande i modebranchen. 

Børne- og tvangsarbejde

En betænkning fra 2016 opfordrer også til at søge bevis for tvangs- og børnearbejde. Tiltagene inkluderer mærkning for produkter, hvor der ikke har været børn involveret i produktionen, fordele til lande, der lever op til særlige arbejdsstandarder og forbyder importen af produkter, hvor der er brugt børnearbejde.

Betænkningen opfordrer også til at bekæmpe at tilføje tvangs- og børnearbejde i handel og i kapitlerne om bæredygtig udvikling i kapitlernes om EU's aftaler til at fremme menneskerettigherne gennem international handel.

Mere om EU og globaliseringen:

• hvordan er EU's handelspolitik er, og hvordan den virker
• fakta om fordelene ved globaliseringen
• hvad EU's position er i handelspolitikken