Beskatning af multinationale selskaber: MEP'erne beklager manglende handling fra Rådet  

Ajourført den: 
 
Oprettet:   
 

I en plenardebat opfordrede MEP'erne medlemslandene til at blive enige om reglerne, der skal få virksomheder til at offentliggøre, i hvilke lande de betaler skat.

©Sasirin Pamai/123RF/European Union – EP  

Et forslag fra 2016 fra Kommissionen om skatterelateret information i hvert medlemsland af de multinationale virksomheder har ikke fået meget opmærksomhed i Rådet. Parlamentet kom frem til sin holdning på området i juli 2017 og har siden ventet på, at forhandlingerne kunne begynde med den anden EU-lovgiver.

Forslaget handler om de store multinationale selskaber, der har en omsætning på over 750 mio. euro. Reglerne vil introducere et krav om, at disse selskaber offentliggør, hvor stor deres indtjening er, og hvor meget de har betalt i skat i de enkelte EU-lande.

EU har allerede vedtaget lovgivning, der forpligter selskaberne til at oplyse denne form for information til de nationale skattemyndigheder, men MEP'erne argumenterer for, at informationen skal gøres offentlig tilgængelig for at afholde selskaberne fra at flytte indtjeningen på tværs af de lande i verden med en lav beskatning for at kunne bevare en fair beskatning.

Under en plenardebat d. 22. oktober insisterede MEP'erne på, at offentligheden har ret til at få mere information om beskatningen af de multinationale selskaber. Evelyn Regner (S&D, Østrig) sagde: “Disse større virksomheder betaler ofte ikke nok i skat, de skaber kreativt bogholderi, så de kan reducere deres skattebyrde. Selskaberne skylder over for borgerne at være klare omkring, hvor meget, de har betalt."

“Det er en måde at få klarhed omkring skatteunddragelse," sagde Othmar Karas (EPP, Østrig). Han understregede, at EU har introduceret offentlig land-for-land rapportering for banker, og dette har været en succes. “Hvorfor gør vi ikke det samme for de multinationale selskaber? Hvad forsøger de at skjule?”, spurgte han.

Andre argumenterede for, at den manglende gennemsigtighed omkring, hvad de multinationale selskaber betaler, skader de små virksomheder. “Dette [forslag] er ikke kun gavnligt for skattemyndighederne, men også for de lokale virksomheder, hvoraf mange af dem er små og mellemstore, der ønsker at konkurrere mod disse selskaber, men ikke har de samme muligheder for at sprede deres skatteudgifter på tværs af flere lande,” sagde Ondřej Kovařík (Forny Europa, Tjekkiet).

Medlemslandene har dog fundet det svært at blive enige om en fælles holdning. Den finske Europaminister Tytti Tuppurainen, der talte på vegne af det finske formandskab i Rådet, forsikrede MEP'erne om, at der er blevet gjort fremskridt, og der kommer til at være flere møder om emnet, men tilføjede, “fra Rådets side skal vi nok stadig bruge mere tid på at klargøre vores holdning."

Rådet stiller også spørgsmålstegn ved det lovmæssige grundlag i Kommissionens forslag, der gør det muligt for EU at handle på området og have betydning for, hvordan en beslutning træffes. Kommissionen mener, at beskatningen skal høre ind under det indre marked, og det vil kræve, at Parlamentet og Rådet bliver enige om, at lovteksten skal gennemgå den almindelige procedure, mens Rådets jurister mener, at problemstillingen hører under beskatning, og at beslutningen dermed kun skal træffes i Rådet, hvor Parlamentet kun skal konsulteres.

MEP'erne har på deres side været kritiske over for Rådets manglende evne til at agere. Sven Giegold (De Grønne/EFA, Tyskland) sagde: “Det er uforståeligt for mange europæere, hvorfor vi har skattely, og hvordan pengene ender der... Der har været et forslag på bordet i tre år med hensyn til gennemsigtighed. Regeringerne står i vejen for denne fair beskatning og for en fair konkurrence.”

Parlamentet vedtog sin betænkning på området d. 24. oktober.