EU’s langsigtede budget forklaret 

Ajourført den: 
 
Oprettet:   
 

Hvordan bliver EU finansieret, og hvad investeres pengene i? Læs mere for information om hvad EU's langsigtede budget er, og hvordan det bliver besluttet.

EU’s langsigtede budget hjælper millioner af studerende, tusinder af forskere, byer, virksomheder, regioner og NGO'er. Det bidrager til, at vi får sundere og mere sikre fødevarer, nye og bedre veje, jernbaner og lufthavne, renere miljø og bedre sikkerhed ved EU's grænser. Ideen bag er at samle ressourcer, så Europa kan blive et bedre sted ved at finansiere projekter, der forbedrer europæernes liv.

Da Europa står over for de ødelæggende sociale og økonomiske konsekvenser af coronaviruspandemien, er et EU-budget, der lever op til europæernes forventninger, vigtigere end nogensinde.

Hvad er EU’s langsigtede budget?

Det langsigtede budget er også kendt som den flerårige finansielle ramme, eller FFR. Den sætter et loft for, hvor mange penge, EU kan investere i løbet af en periode på minimum fem år på forskellige politiske områder. De seneste langsigtede budgetter var varet syv år.

En af grundene til, at EU har et langsigtet budget sammen med et årligt er, at det skaber forudsigelighed og dermed effektivitet for de programmer, EU ønsker at finansiere. Denne forudsigelighed er nødvendig for f.eks. forskere, der arbejder på projekter, der tager flere år at færdiggøre.

Det langsigtede budget behøver også en grad af fleksibilitet til at håndtere uforudsete kriser og nødsituationer. Det indeholder derfor en række instrumenter, der sikrer, at pengene kan bruges til uplanlagte omstændigheder, f.eks. Covid-19 udbruddet. For eksempel er EU's solidaritetsfond designet til at give finansiel assistance, hvis der er en naturkatastrofe i et medlemsland. Det har også en globaliseringstilvænningsfond, der skal hjælpe medarbejdere, der er blevet afskediget grundet strukturelle forandringer i verdenshandlen eller en økonomisk krise, med at finde nyt arbejde. Siden starten af coronaviruskrisen er EU-midler blevet gjort tilgængelige til at modsvare de socio-økonomiske påvirkninger af pandemien og støtte sundhedssystemerne i EU-landene. Se mere i vores tidlinje.

Hvad bruger EU penge på?

Budgettet støtter forskning og innovation, investeringer i tvær-europæiske netværk og udviklingen af små og mellemstore virksomheder, der skal øge væksten og skabe job i EU.

EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) modtager sammen med den fælles fiskeripolitik og miljøområdet den største finansiering i det nuværende langsigtede budget, efterfulgt af samhørighedsprogrammer, der skal mindske udviklingsforskellene blandt EU’s regioner. Det langsigtede budget understøtter også international humanitær hjælp og udviklingsprogrammer.


Læs mere om de programmer som det langsigtede budget støtter og de projekter, der bliver financieret i din region.

Hvordan finansieres EU's langsigtede budget?

EU’s langsigtede budget har adskillige indtægtskilder og er kompleks. Det inkluderer

  • bidrag fra medlemslande
  • afgifter på importerede varer og produkter uden for EU
  • indbetalte bøder fra selskaber der bryder EU's konkurrenceregler.

Til at hjælpe EU-landene med at spare penge, særligt i lyset af coronavirusudbruddet, ønsker Parlamentet at reformere, hvordan EU-budgettet finansieres.Parlamentet opfordrer til at få nye indkomstkilder, og MEP'erne foreslår, at de kunne komme fra selskabsskatter (inklusiv beskatning af større selskaber i den digitale sektor), skat på udslip af CO2 og en plastikskat.

Idet det forventes, at medlemslandenes BNP falder pga. pandemien, og til at finansiere genopretningen, opfordrer Parlamentet også til at øge det såkaldte “loft for egne indtægtskilder” – særligt det maksimale beløb, som EU kan bede om fra medlemslandene til at finansiere budgettet.
Parlamentet har indikeret, at det ikke er villigt til at godkende EU's langsigtede budget uden en reform af EU's indtægtskilder.

Læs mere: Hvorfor vil Parlamentet have nye egne indtægtskilder for EU?

Hvordan bliver EU's langsigtede budget besluttet?

Før det igangværende langsigtede budget løber ud, kommer Europa-Kommissionen med forslag til, hvordan det næste skal se ud. Forslaget bliver brugt som basis for forhandlinger med Europa-Parlamentet og Rådet.

For det næste langsigtede budget for 2021-2027 fremlagde Kommissionen sit forslag i maj 2018. Parlamentet vedtog sin holdning i november 2018, og bekræftede den i oktober 2019. Rådet havde endnu ikke gjort sin forhandlingsposition klar, da coronaviruspandemien brød ud i begyndelsen af 2020.

Til at adressere coronavirusudbruddet og dets konsekvenser opfordrede Parlamentet d. 17. april og 15. maj 2020 til at få en massiv redningspakke. Som svar på Parlamentets opfordring har Kommissionen foreslået en økonomisk stimuluspakke på €750 mia. og et EU-budget på €1,1 billioner for perioden 2021-2027.

Læs mere om EU's økonomiske redningsplan.

EU's regeringsledere nåede til enighed om det langsigtede budget og Covid-19 genopretningsfonden i juli 2020. I en betænkning kritiserede Parlamentet de foreslåede nedskæringer af vigitge programmer og opfordrede til at få et demokratisk tilsyn med redningsplanen og en klar forbindelse mellem overholdelse af retsstatsprincipperne og adgang til EU-midler.


Hvad er den næste skridt?

Efter Rådet er kommet frem til sin holdning, vil Parlamentet og EU's regeringer diskutere Kommissionens forslag og bestemme det endelige udfald i forhandlingerne.

Der skal være enstemmighed blandt medlemslandene om det næste langsigtede budget. Enhver aftale kræver også Parlamentets godkendelse.

Hvordan vil EU's budget for 2021-2027 se ud?

Efter 10 uger med intense forhandlinger nåede Parlamentets og Rådets forhandlere frem til en aftale den 10. november 2020 om EU's investerings- og finansieringsplan for de kommende syv år. Efterfølgende sagde Parlamentets formand David Sassoli: “Dette er en god aftale for europæerne. Denne pakkes titag vil hjælpe de europæiske lande med at komme sig umiddelbart over krisen, mens den også er en investering i Europas langsigtede fremtid.”

I forhandlingerne sikrede Parlamentet yderligere €15 mia. (i tillæg til Rådets forslag fra juli 2020) til at styrke EU's vigtigste programmer som Health4EU, Horisont Europa (forskning og innovation) og Erasmus+ (uddannelse, unge og oplæring) der forbedrer dagligdagen i Europa. Yderligere €1 mia. vil øge fleksibiliteten til at adressere fremtidige behov og kriser.

Parlamentet kæmpede også for at sikre en lovligt bindende aftale om tilstrømningen af nye EU-indtægter. Dette vil sikre, at tilbagebetalignen af regningen for Covid-19 genopretningen ikke ender hos skatteborgerne. Finansieringen skal inkludere en afgift på plastik, der ikke kan genbruges, en skat på tech-giganterne og en finansiel transaktionsskat.

Mindst 30% af EU's budget og de €750 mia. fra Covid-19 genopretningsfonden skal støtte klimahandlinger. Parlamentet har også sikret mere tilsyn med genopretningsfonden. Budgettet for 2021-2027 skal godkendes af hele Parlamentet og bakkes op af alle medlemslandene i Rådet. MEP'erne skulle have at stemt om aftalen ved plenarforsamlingen 23.-26. november, men det er nu blevet udskudt pga. uoverensstemmelser i Rådet. Parlamentet har gjort det klart, man ikke vil give sig på nogen områder.

Derudover er MEP'erne og Rådet også nået frem til en aftale om at introducere en ny mekanisme til at binde modtagelse af finansiering fra EU's fonde op på respekten for retsstaten. Den nye mekanisme kan blive udløst, hvis der er en overtrædelse af loven eller en overhængende fare for det. Modtagerne af EU's fonde vil blive beskyttet. Aftalen skal formeldt vedtages af Rådet og Parlamentet. En undersøgelse på vegne af Parlamentet har vist, at 8 ud af 10 europæere vil have at EU-midler skal have et bindeled til respekten for retsstaten.