30 år med EU's indre marked: Fordele og udfordringer (infografik)
I løbet af sine 30 år har det indre marked ført til sammenhold og muligheder for europæere. MEP'erne mener, at det skal tilpasses yderligere for at kunne modsvare de nuværende udfordringer.
Ved plenarsessionen i midten af januar 2023 diskuterede Europa-Parlamentet, hvordan det indre marked har ændret Europa, siden det blev lanceret i 1993, og hvad der ellers skal gøres for at udnytte dets fulde potentiale.
MEP'erne vedtog en betænkning, der sagde, at dets succes ikke skal tages for givet, og at en videreudvikling kun kan ske med fornyede forpligtelser og politisk vilje fra EU-landene og institutionerne.
Det indre marked som samlingspunkt for Europa
Det indre marked er et af hjørnestenene af EU's integration og gør det muligt for varer, tjenester, kapital og mennesker at bevæge sig frit inden for unionen som inden for et enkelt land.
Det inkluderer både EU og ikke-EU lande: Island, Liechtenstein og Norge deltager gennem Det Europæiske Økonomiske Område, de har etableret med EU, mens Schweiz har en række bilaterale aftaler med EU, der giver landet delvist adgang til det indre marked.
Fordele ved det indre marked
Harmonisering og gensidig anerkendelse af standarder gør det muligt for virksomheder at sælge deres produkter til et marked for 450 millioner mennesker.
Fjernelsen af barrierer har ført til en markant stigning i handlen inden for EU - mens eksporten af varer til EU-landene nåede op på €671 millioner i 1993, steg den til over €3,4 billioner i 2021.
Det indre marked har været med til at gøre EU til et af de mest magtfulde handelsblokke i verden, op ved siden af globale handelsmagter som USA og Kina.
EU-borgere får gavn af både en høj varesikkerhedsstandard og kan studere, bo, arbejde og trække sig tilbage i ethvert EU-land.
Vejen fremad.
Den digitale omstilling.
Den grønne omstilling.
Forebyggelse af forstyrrelser.
Behov for nye impulser.
Vejen fremad for det indre marked
Tredive år efter sin lancering er det indre marked fortsat et igangværende arbejde. EU bestræber sig på at komme af med alle de tilbageblivende forhindringer for den frie bevægelighed og at tilpasse markedet til nye udviklinger som f.eks. den digitale omstilling og overgangen til en mindre karbonintensiv og mere bæredygtig økonomi.
Europa-Parlamentet vedtog den digitale markedsforordning og den digitale tjenestesforordning i 2022, der pålægger en række fælles krav til de digitale platforme på tværs af EU for at skabe et sikkert, mere fair og transparent onlinemiljø.
MEP'erne skubber også på for at få etableret en ret til reparation af produkter, da det er besværligt for forbrugerne at få varer repareret, samtidig med at mængden af affald bliver ved med at vokse.
Parlamentet vil ligeledes gerne have, at det indre marked bliver mere modstandsdygtigt over for kriser såsom Covid-19-pandemien, der risikerer at give midlertidige forstyrrelser til den frie bevægelighed af varer og individer.
I en udtalelse i forbindelse med det indre markeds 30-års jubilæum sagde formanden for Parlamentets indre markedsudvalg, Anna Cavazzini (De Grønne/EFA, Tyskland), at de regler, som det indre marked er baseret på, skal udvikles yderligere.
“Det indre marked er blevet et værktøj til at implementere vores politiske mål og værdier, fra at bekæmpe klimakrisen til at forsvare vores demokrati online. Høje forbruger-, sociale og miljømæssige standarder er det, der gør det indre marked attraktivt globalt. Virksomheder vil profitere af de europæiske standarder, der vil blive den globale målestok," sagde Cavazzini.
Beskyttelse af forbrugere.
Mere handel inden for EU.
Global handelsmagt.
Produkter af høj kvalitet.
Beskyttelse af forbrugere.
