Eksamenstid: Høringer af indstillede kommissærer starter mandag

De 27 kandidater, som er indstillet til at være kommissærer i Jean-Claude Junckers EU-Kommission vil fra mandag den 29. september deltage i høringer i Europa-Parlamentets udvalg.

Jean-Claude Juncker and the designate commissioners
Jean-Claude Juncker og kandidaterne

Høringerne varer fra den 29. september til den 7. oktober. Se program her.

Proceduren
Før høringen skal de udpegede kommissærer give en række skriftlige svar på spørgsmål fra MEP'erne. Når selve høringen starter kan kandidaten holde en tale på op til 15 minutter. Derefter er der spørgerunde, hvor kandidaterne skal svare på 45 spørgsmål fra medlemmerne i de relevante udvalg. De tre-timer lange høringer er organiseret af de udvalg, der har med stofområdet at gøre og har til formål at vurdere kandidaternes generelle kompetencer, deres europæiske engagement, og deres kendskab til det stofområde, de er blevet udpeget til.

Parlamentet har det sidste ord
Europa-Parlamentet skal godkende den samlede kommission, før den kan træde til. Det foregår ved en afstemning i plenar-salen, som er planlagt til at skulle finde sted den 22. september.


Det er dog sket tidligere, at negative udtalelser fra udvalgene efter høringerne har ført til, at kandidater er blevet trukket tilbage eller har fået tildelt nye stofområder.


Hvordan kan man følge høringerne
Alle høringer bliver streamet live på EPs website - klik her for direkte udsendelse

Brug #EPhearings2014 hashtag på Twitter hvis du vil kommentere eller finde reaktioner

Følge de mest diskuterede emner på Twitter via vores Twitter dashboard.

Læs vores referat af høringerne på vores Storify side, hvor der vil være citater, foto, video og baggrundsmateriale

Læs mere om kandidaterne og proceduren på vores særlige hjemmeside for høringerne.

Mere information