Brexit-forhandling: Ny relation mellem EU og Storbritannien 

Ajourført den: 
 
Oprettet:   
 

Del denne side: 

Siden annonceringen af sine intentioner om at forlade EU, har Storbritannien forhandlet med EU, der skal bestemme, hvordan det fremtidige forhold skal se ud.

EU's og Storbritanniens veje skilles.  

Europa-Parlamentet kommer til at spille en nøglerolle med hensyn til udfaldet af forhandlingerne.

Et flertal af de stemmeberettigede i Storbritannien stemte for at trække deres land ud af EU-samarbejdet ved en folkeafstemning d. 23. juni 2016. Regeringen igangsatte officielt udmeldelsesprocessen d. 29. marts 2017 ved at udløse artikel 50 i Lissabon-traktaten, der sætter rammen for fratrædelsesforhandlingerne, der skal definere landets fremtidige forhold til EU.

 

To aftaler

EU understreger behovet for en aftale om borgernes rettigheder, Nordirland og hvor mange penge Storbritannien skal betale, før forhandlinger om hvordan det fremtidige forhold skal se ud.

Efter to år med forhandlinger blev parterne enige om to dokumenter til at sikre en ordentlig udtrædelse for Storbritannien. Første skridt omhandler en udtrædelsesaftale om, hvordan Storbritannien kan forlade EU, "mens man tager det fremtidige forhold til EU in mente."

De forhold, der omhandler kursen for det fremtidige forhold, er en del af et seperat dokument; en politisk erklæring.

Forhandlerne blev enige om skitsen til udtrædelsesaftalen og den politiske erklæring i noember 2018, men de er endnu ikke blevet ratificeret.


Hvad udmeldelsesaftalen dækker

Udmeldelsesaftalen dækker problemstillinger som:

 

  • Rettigheder for EU-borgere i Storbritannien.
  • Rettigheder for britiske borgere i EU.
  • Storbritanniens finansielle forpligtigelser.
  • Problemstillinger vedrørende grænsen (særligt den mellem Storbritannien og Irland).
  • Internationale forpligtigelser som Storbritannien har påtaget sig som EU-medlemsland (f.eks. Paris-aftalen).

Den politiske erklæring om det fremtidige samarbejde dækker

Forholdene for samarbejde på en række områder fra forsvar til kampen mod terrorisme, miljø, forskning, uddannelse osv.

Et af hovedpunkterne i aftalen er principperne for den fremtidige handel inklusiv spørgsmålene om afgifter, produktstandarder, og hvordan stridigheder skal afgøres.

 

Hvordan forhandlingerne foregår

EU-regeringslederne i EU-rådet har udgivet nogle guidelines, der er basis for forhandlingerne. Den tidligere EU-kommissær Michel Barnier leder forhandlingerne på vegne af EU, selvom EU-Rådet altid kan klarlægge eller opdatere guidelines. 


Hvad sker der, hvis der ikke er nogen aftale

Hvis der ikke er nogen aftale, og der ikke er nogen aftale om at forlænge deadline yderligere, så vil Storbritannien automatisk forlade EU efter den to-årige periode ved udgangen af oktober 2019. Derudover, hvis man ikke har opnået nogen aftale om handelsrelationer, skal Storbritannien handle med EU under WTO (Verdens Handelsorganisations) regler. 


Europa-Parlamentets rolle

MEP’erne spiller en nøglerolle i at bestemme resultatet af disse forhandlinger, da enhver aftale skal godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet. Guy Verhofstadt er Parlamentets koordinator, der giver ekspertise til parlamentets udvalg, og han vil også blive assisteret af Parlamentets Brexit-styringsgruppe.

MEP’erne har indflydelse på forhandlingerne ved at vedtage betænkninger, der fastsætter Parlamentets holdning.


Læs mere om Parlamentets rolle her.


Parlamentets holdning

MEP’erne vedtog Parlamentets holdning d. 5. april 2017, der indeholder dets guidelines til forhandlingerne mellem EU og Storbritannien. Prioriteterne inkluderer respekten for EU-borgeres rettigheder i Storbritannien og omvendt, sikring af fredsprocessen i Nordirland, og at Storbritannien lever op til sine økonomiske forpligtigelser.  


EU og Storbritannien blev enige om en fælles Brexit-fremskridtsrapport den 8. december 2017. Den 13. december vedtog MEP'erne en betænkning, der siger god for rapporten, men også understregede behovet for at fem problemstillinger bliver løst:


  • en udvidelse af borgernes rettigheder til at omfatte fremtidige partnere
  • en lettilgængelig administrativ procedurer for borgere fra EU og Storbritannien, der søger om permanent opholdstilladelse
  • accept af den bindende karakter af EU-Domstolens afgørelser med hensyn til fortolkning af bestemmelser om borgernes rettigheder samt etablering af en fremtidig uafhængig national myndighed (ombudsmand), der oprettes for at behandle borgernes klager
  • garanteret fri bevægelighed fremover i hele EU for UK-borgere, som i øjeblikket har bopæl i en EU-27-medlemsstat
  • garanti for, at de tilsagn, der er givet med hensyn til Nordirland / Irland, kan håndhæves fuldt ud

Se vores video om Parlamentets røde linjer.