Fremtidens EU: Debat om reformeringen af EU

MEP’erne er i gang med at genoverveje, hvordan EU skal tilpasses for at kunne modsvare udfordringer som migration, økonomi og sikkerhed.

Fremtidens Europa
Fremtidens Europa.

Behov for forandring

Siden begyndelsen har Eu forsøgt at udvikle sig i takt med en verden, der hele tiden forandres. De sidste større forandringer kom under Lissabon-traktaten, der gav Parlamentet ny magt på lovgivningsområdet.

Men processen slutter aldrig. De senere år har der været flere opfordringer til at lave en institutionel reform som svar på udviklingen inden for den digitale økonomi, klimaforandringer, migration og terrorisme. Dette er udfordringer på et globalt niveau, der kræver en international tilgang. En reformering af EU kunne gøre institutionerne mere fleksible og i stand til at reagere hurtigere, når det gælder om at etablere et samarbejde mellem medlemsstaterne. Brexit, Storbritanniens beslutning om at forlade EU, har også understreget behovet for at relancere EU og gøre det mere demokratisk og relevant for borgerne.

EU har nu lanceret en konference om fremtidens Europa, der skal se på, hvordan EU bedst kan imødekomme nye udfordringer. De seneste år har Parlamentet og Kommissionen allerede været involveret i initiativer, der skal udforske forskellige ideer.

Konference om fremtidens Europa

Konferencen om fremtidens Europa er et initiativ, der ser på hvilke lovmæssige ændringer, der er behov for, for EU i fremtiden. Initiativet forventes at løbe over de næste to år og involvere et tværsnit af samfundet, så borgerne får mulighed for at bidrage.

Borgerne skal være kernen i diskutionerne, om hvordan EU skal reformeres, sagde MEP'erne i en betænkning ved aget d. 15. januar om deres vision for Konferencen om fremtidens Europa.

Parlamentet er det første af de tre primære EU-institutioner, der har vedtaget en holdning til den kommende konferences opsætning og omfang. Men pga. Covid-19 udbruddet er processen blevet forsinket. I en betænkning d. 18. juni opfordrede Parlamentet Rådet til at blive enig om sin holdning til formatet og organiseringen af konferencen. MEP'erne mener, at konferencen skal begynde så hurtigt som muligt. De gentog deres opfordring til, at borgerne skal være i hjertet af processen.


Hvad Europa-Parlamentet har foreslået

De seneste år har Parlamentet reflekteret over de forandringer, der er nødvendige for EU i fremtiden. Som en del af initiativet blev EU-regeringsledere inviteret til Parlamentet for at diskutere deres planer for fremtidens EU med MEP'erne.

I februar 2017 vedtog MEP'erne tre rapporter, der fremviser, hvordan EU skal reformeres for at øge EUs handlingskapacitet, genvinde folks tillid og gøre økonomien mere modstandsdygtig.

Den ene rapport af Mercedes Bresso (S&D, Italien) og Elmar Brok (EPP, Tyskland) så på de forbedringer af EU, der er mulige under det eksisterende system.



Rapporten af Guy Verhofstadt (ALDE, Belgien) overvejede, hvilke traktatændringer, der er nødvendige for at indføre nye reformer.


    Fremtidens EU "gennemgår en eksistentiel krise" (Guy Verhofstadt).

    Den sidste rapport af Reimer Böge (EPP, Tyskland) og Pervenche Berès (S&D, Frankrig) viste, hvordan eurozone-landes økonomier kan bevæge sig tættere på hinanden og gøre dem mere robuste.


    EU-Kommissionens hvidpapirer

    Kommissionen udgav et hvidpapir om fremtidens EU, der fremlagde fem mulige scenarier.

    EU-Kommissionen har udgivet fem dokumenter i 2017, der reflekterede over fremtiden for europæisk integration. Hvert dokument er dedikeret til et særligt tema: Europas sociale dimension, globaliseringen, den økonomiske og monetære union, forsvar og finans. Papirerne indeholder ideer og scenarier for, hvordan EU kan se ud i 2025, men har ikke specifikke forslag.

    Fremtidens EU: Eurozonen skal gøres mere robust (Pervenche Berès/Reimer Böge).

    Hvordan man får mest ud af Lissabon-traktaten