Parlamentets syv politiske grupper 

Ajourført den: 
 
Oprettet:   
 

Europa-Parlamentet tæller 705 medlemmer. Læs mere om de syv politiske grupper her.

De politiske grupper, 16. feb. 2023.  

MEP'erne danner politiske grupper, der samler repræsentanter fra forskellige medlemslande baseret på deres politiske ståsted.

Ifølge Parlamentets regler skal en politisk gruppe bestå af minimum 23 MEP'er fra minimum syv medlemslande. MEP'erne kan kun tilhøre én politisk gruppe, men kan også vælge ikke at tilhøre nogen. De bliver kaldt løsgængere, og der er i øjeblikket 45 MEP'er uden for de politiske grupper.

Politiske grupper kan blive dannet på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af en valgperiode. Lige nu lever syv grupper i denne valgperiode op til de nødvendige kriterier.

Politiske grupper nyder særlige fordele - de spiller en vigtig rolle i at sætte Parlamentets dagsorden, får mere taletid under debatter, har større kontorer, flere ansatte og flere penge der kan bruges til at arrangere møder og distribuere information. De kan også beslutte at nedsætte udvalg og oprette delegationer.

Nedenfor er listen over grupper angivet efter størrelse den 22. november 2022:


Politisk gruppe

Formand eller medformand

Antallet af medlemmer

Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater)

Manfred Weber (Tyskland). Dette er hans fjerde valgperiode som MEP. Han har stået i spidsen for gruppen siden 2014.

176

Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater

Iratxe García (Spanien). MEP siden 2004.

144

Forny Europa

Stéphané Séjourné (Frankrig). MEP siden 2019.

102

Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance

Medformændene Terry Reintke (Tyskland) og Philippe Lamberts (Belgien). Reintke har været MEP siden 2014 og blev medformand i gruppen i 2022. Lamberts blev MEP i 2009 og medformand i 2014.

71

Gruppen Identitet og Demokrati (ID)

Marco Zanni (Italien). MEP siden 2014.

64

De Europæiske Konservative og Reformister (ECR)

Formænd: Ryszard Legutko (Polen) og Nicola Procaccini (Italien). Legutko har været MEP siden 2009 og blev formand i 2017. Procaccini blev MEP i 2019 og medformand i februar 2023.

64

Venstrefløjsgruppen

Manon Aubry (Frankrig). MEP siden 2009. Martin Schirdewan (Tyskland). MEP siden 2017.

38


Få flere fakta om de politiske grupper og deres størrelser i denne og i tidligere valgperioder her.