Sakharov-prisen 2019: Her er finalisterne  

 
 

Del denne side: 

Finalisterne til årets Sakharov-pris blev annonceret d. 8. oktober.

© AP Images / Ellis RUA; © Jeff Pachoud / AFP; © Senado Federal do Brasil; © Restorers;© AP Images / Andy WONG.  

Finalisterne blev valgt af udenrigs- og udviklingsudvalgene d. 8. oktober:


  • Franco, Rauni, Dos Santos
  • The Restorers
  • Ilham Tohti

  • Marielle Franco brasiliansk politisk aktivist og menneskerettighedsforsvarer, der blev brutalt dræbt i marts 2018. Marielle, en sort biseksuel kvinde født i en favela, var kendt for at forsvare unge sortes menneskerettigheder, kvinder, favela-beboere og LGBTI-personer. Claudelice Silva dos Santos er kendt for at kæmpe mod skovrydning, kvægfarme og kulproduktion, der foregår ulovligt i Praia-Alta Piranheira-regionen, et fjernt bosættelsesområde i Amazonas. Chief Raoni er en symbolsk figur i kampen mod skovrydning i Amazonas. Han er en af lederne af Kayapo-folket, der er bosat i hjertet af Amazonas. Han er omkring 90 år gammel og har dedikeret sit liv til at kæmpe for det oprindelige folks rettigheder og beskyttelse af Amazonas.

  • The Restorers, en gruppe bestående af fem studerende fra Kenya -Stacy Owino, Cynthia Otieno, Purity Achieng, Mascrine Atieno og Ivy Akinyi- har udviklet i-Cut, en app der hjælper piger med at håndtere kvindelig omskæring (FGM). i-Cut gør det lettere for unge kvinder at søge hjælp, finde et redningscenter eller at rapportere om proceduren til myndighederne.

  • Ilham Tohti, en uyghursk økonom, der kæmper for rettighederne for den uyghurske minoritet i Kina. Han kæmper for implementeringen af love om regional selvbestemmelse i Kina. I 2014 blev han idømt fængsel på livstid på seperatist-relaterede anklager. På trods af dette er han forblevet en stemme for forsoning.

Sidste års prismodtager var den ukrainske filminstruktør Oleg Sentsov.


Næste skridt

Formandskonferencen, bestående af parlamentsformand David Sassoli og de politiske gruppeledere, vælger prismodtageren d. 24. oktober. Prisen gives ved en prisoverrækkelsesceremoni i Strasbourg d. 18. december.


Baggrund

Sakharov-prisen for Tankefrihed, opkaldt efter den sovjetiske fysiker og politiske aktivist Andrei Sakharov, overrækkes hvert år af Europa-Parlamentet. Siden 1988 har prisen æret individer og organisationer, der forsvarer menneskerettigheder og fundamentale friheder.

Sakharov-prisen.