Ilham Tohti vinder Sakharov-prisen 2019  

 
 

Del denne side: 

Ilham Tohti, en uyghursk økonom der kæmper for rettighederne for Kinas uyghurske minoritet, er vinderen af Parlamentets Sakharov-pris for Tankefrihed 2019.

Ilham Tohti.  

Ilham Tothi blev valgt af Parlamentets politiske ledere d. 24. oktober 2019.

“Jeg er meget glad for at kunne annoncere, at Europa-Parlamentet har valgt Ilham Tohti som vinderen af Sakharov-prisen for Tankefrihed 2019. Tohti har dedikeret sit liv til at kæmpe for rettighederne for den uyghurske minoritet i Kina. På trods af at han har været en stemme for moderation og forsoning, fik han en livstidsdom efter en falsk rettergang i 2014," sagde Parlamentets formand David Sassoli.

"Ved at tildele denne pris til Ilham Tothi opfordrer vi samtidig den kinesiske regering til at løslade ham og til at respektere mindretals rettigheder i Kina."


Om vinderen

Ilham Tohti er fortaler for dialog og for implementeringen af de regionale autonomilove i Kina. I 2014 fik han en livstidsdom efter seperatismerelaterede anklager. På trods af dette er han forblevet en stemme for moderation og forsoning. Siden 2017 er mere end en million uyghurere blevet holdt fanget i et netværk af interneringslejre.


Prisoverrækkelsesceremonien

Prisen, der består af et certifikat og 50.000 euro, overrækkes ved en ceremoni i Parlamentet i Strasbourg d. 18. december 2019.


Finalisterne

Brasilianske menneskerettighedsforkæmpere og kenyanske studerende var også blandt de nominerede til dette års Sakharov-pris.

Læs mere om de andre finalister i denne artikel.


Mere om Sakharov-prisen

Sakharov-prisen for Tankefrihed, hvis navn er opkaldt efter den sovjetiske fysiker og politiske systemkritiker Andrei Sakharov, er blevet uddelt hvert år siden 1988 til individer og organisationer, der forsvarer menneskerettigheder og grundlæggende friheder.

Sidste år gik prisen til den ukrainske filminstruktør Oleg Sentsov.

Se hvordan modtageren af Sakharov-prisen udvælges i vores infografik.