Retsstaten: Ny mekanisme skal beskytte EU's budget og værdier 

Ajourført den: 
 
Oprettet:   
 
Retsstaten ©Helmutvogler /Adobe Stock  

EU har vedtaget regler, der skal gøre det muligt at standse udbetalinger fra EU's budget til lande, der ikke respekterer retstatsprincipper.

Parlamentets godkendte den 16. december 2020 en aftale med Rådet fra den 5. november om den lovgivning, der etablerer en mekanisme, der gør det muligt at suspendere udbetalinger af budgettet til medlemslande, der overtræder retsstatsprincipper.

De nye regler trådte i kraft 1. januar 2021. Ungarn og Polen har lagt sag an ved den Europæiske Domstol angående spørgsmålet om mekanismens lovlighed, men disse suspenderer ikke dens anvendelse.

Parlamentet vedtog den 25. marts en betænkning, der argumenterer for, at i fraværet af en retskendelse, består mekanismen og Kommissionen har lovlig pligt til at forsvare EU's finansielle interesser. Betænkningen siger, at Parlamentet er klar til at tage retslige skridt, hvis Kommissionen ikke lever op til sine forpligtelser. .

MEP'erne har advaret om, at EU's værdier står på spil, og at EU-midler fra det langsigtede budget og genopretningsplanen ikke må komme i hænderne på dem, der ikke arbejder for demokrati og grundlæggende rettigheder i EU.

I en rapport vedtaget d. 7. oktober 2020 opfordrede MEP'erne til at styrke retsstaten på tværs af EU ved hjælp af en ny mekanisme og effektive sanktioner mod medlemslande, der bryder med retsstatsprincipperne. De insisterede også på, at EU-institutionerne skal blive enige om klare regler for, hvordan man kan forbinde det at modtage EU-midler i et medlemsland med respekten for retsstaten. De kritiserede et forslag fra det tyske formandskab for at være utilstrækkeligt.

Hvad er retsstaten?

Artikel 2 i EU-traktaten handler om retsstaten som en af de værdier, EU er baseret på. Det betyder, at regeringerne skal følge loven, de bør ikke træffe vilkårlige beslutninger, og borgerne skal kunne lægge sag an mod dem ved uafhængige domstole.

Det handler også om bekæmpelse af korruption, der på uretfærdig vis gavner nogle og skader andre, og om beskyttelse af frie medier, der sikrer, at befolkningen er ordentligt informeret om regeringens handlinger.

Europæerne er bekymrede for retsstaten. En Eurobarometer-undersøgelse fra 2019 viste, at mindst 85% af de adspurgte i EU betragtede hvert aspekt af retsstatsprincipperne som værende essentielle eller vigtige. En anden undersøgelse fra oktober 2020 fandt, at 77% af de adspurgte støttede konceptet, og at EU kun skal give finansiering til medlemslande, hvis nationale regeringer implementerer retsstats- og demokratiske principper.

Eksisterende EU-mekanismer til at beskytte retsstaten

EU har værktøjer til rådighed til at beskytte retsstaten. Kommissionen udgav den 30. september den første årsrapport om retsstaten, der overvåger både positive og negative udviklinger for retsstaten i alle medlemslande. Kommissionen har også overvåget Rumænien og Bulgarien, siden de blev medlemmer i 2007.

Der er også en dialog i Rådet om retsstaten, og det nuværende tyske formandskab har i sinde at have lande-specifikke diskutioner fra november begyndende med fem EU-lande.

Hvis Kommissionen mener, at et medlemsland ikke overholder EU-loven, kan den indlede overtrædelsesprocedurer, der kan føre til finansielle sanktioner, der bestemmes af Den Europæiske Domstol. En anden procedure, under Artikel 7, giver Rådet mulighed for at komme med anbefalinger eller beslutte ved enstemmighed om sanktioner mod et medlemsland, inklusiv suspendering af medlemslandsrettigheder. 

Argumenterne for nye tiltag

MEP'erne har argumenteret for, at disse værktøjer ikke er tilstrækkelige. Mens der er igangværende høringer i Rådet angående Polen og Ungarn, har Parlamentet kritiseret manglende fremskridt i de to medlemslande med at adressere problemer for retsstaten.

I en plenardebat mandag aften roste MEP'erne den årlige retsstatsrapport fra Kommissionen, men opfordrede også til flere muligheder for håndhævelser. “Overvågning alene vil ikke give juridisk uafhængighed i Polen eller redde medier i Ungarn," sagde Michal Šimečka (Forny Europa, Slovakiet).

Michal Šimečka har skrevet en rapport, som Parlamentet vedtog den 7. oktober, der opfordrer til at få en mekansime der konsoliderer eksisterende instrumenter og etablerer en årlig overvågningscyklus med landespecifikke anbefalinger, tidsfrister og mål for implementeringen. Cyklussen skal være grundlaget for at kunne udløse Artikel 7 eller suspendere EU-midler til et medlemsland.

Beskyttelse af EU's finansielle interesser

Korruption og domstole, der ikke er uafhængige, kan betyde, at misbrug af EU-midler ikke beskyttes, nå et medlemsland modtager dem. Kommissionen fremlagde lovgivningsforslag i 2018, der skal forsvare EU's finansielle interesser, hvis der er problemer med retsstatsprincipperne.

Forslaget sigter mod, at Kommissionen kan suspendere eller mindske betalingerne fra EU-budgettet til et medlemsland, der bryder med retsstatsprincipperne. Rådet ville kunne nedlægge veto mod Kommissionens beslutning med et kvalificeret flertal.

Parlamentet vedtog sin holdning til forslaget i begyndelsen af 2019 og forlangte samme mulighed i beslutningsprocessen. Forslaget blev en del af udfaldet i forhandlingerne om EU's langsigtede budget, og Parlamentet har insisteret på, at en aftale om budgettet for 2021-2027 kun var mulig, hvis der var tilstrækkelig fremskridt for denne lovgivning.

EU's regeringsledere blev i juli 2020 enige om at introducere en retsstatsbetingelse, dvs. at gøre modtagelsen af EU-midler for et medlemsland afhængigt af landets respektering af retsstaten. Det tyske formandskab fremlagde et kompromisforslag i begyndelsen af efteråret, som MEP'erne kritiserede det for at være for svagt i en debat den 5. oktober.

“En mekanisme, der ikke kan udløses i praksis pga. smutveje eller besværlige processer, gavner kun interessen for dem, der ikke ønsker nye tiltag," sagde Petri Sarvamaa (EPP, Finland).

Daniel Freund (De Grønne/EFA, Tyskland) sagde: “Barren er sat så højt for denne mekanisme, at vi ved, at der aldrig bliver nogen konsekvenser. Hvis du f.eks. har et medlemsland, hvor regeringen slipper af med alle de dommere, den ikke kan lide - som det er sket i Polen - så skal Kommissionen bevise, hvordan det gør det dyere for skatteborgerne, før dette kan pålægges."

Mange MEP'er understregede, at mere står på spil end blot EU-midler. S&D-gruppeformanden Iratxe García Pérez (Spanien) sagde: “Retsstaten handler om mere end at bekæmpe korruption - det handler om vores fælles værdier. Vores værdier er hjørnestenen i EU; vi har brug for dem for at kunne gøre fremskridt, og vi vil ikke flytte os en tomme i forsvaret for dem."


Aftale med Rådet

MEP'erne begyndte forhandlingerne med Rådet i oktober. Parlamentets ordførere var Petri Sarvamaa og Eider Gardiazabal Rubial (S&D, Spanien).

En aftale blev indgået den 5. november. Parlamentets forhandlere sikrede en bred fortolkning af lovgivningen, så den ikke kun handler om korruption og svindel, men også overtrædelser af grundlæggende rettigheder som frihed, demokrati, ligestilling og respekt for menneskerettigheder inklusiv minoriteters rettigheder.

Teksten beskytter også de endelige modtagere af midlerne som studerende, landmænd og NGO'er. De vil kunne klage til Kommissionen via en platform, der skal assistere dem i at modtage deres beløb. “For os har det været vigtigt, at de endelige modtagere ikke straffes pga. deres regeringer, og at de kan fortsætte med at modtage de midler, vi har lovet dem,” sagde Eider Gardiazabal Rubial.