Næste uge i plenarforsamlingen: Erasmus+, grøn omstilling og støtte til den kulturelle sektor

MEPs'erne ventes at godkende det nye Erasmus+ program, finansiering af den grønne omstilling og støtte kultursektoren ved plenarforsamlingen 17.-20. maj.

På dagsordenen for plenarmødet: ungdomsprogrammer, dekarbonisering af økonomien samt kulturen

Parlamentet vil stemme om det nye Erasmus+ program for 2021-2027 til en værdi af 26 mio. euro, der skal give flere personer mulighed for at få gavn af læring og mobilitet inklusiv personer med handikap, fra fattigere kår, fra fjerntliggende områder og migranter.

MEP'erne ventes også at godkende Fonden for Retfærdig Omstilling; en pakke på  €17,5 mia. til at hjælpe de europæiske regioner med overgangen til den grønne økonomi. Den kan hjælpe med at finansiere en lang række støttetiltag til små virksomheder, forskningsinstitutioner, jobansøgere og oplæring.

Kultursektoren har været hårdt ramt af Covid-19-pandemien. Creative Europe-programmet vil bibringe €2,2 mia. i investeringer til de kulturelle og kreative sektorer inklusiv støtte til live-musiksektoren.

Medlemmerne ventes også at vedtage det Europæiske Solidaritetskorps-programmet for 2021-2027, der støtter aktiviteter for unge frivillige i EU og i resten af verden.

Parlamentets forslag til dekarbonisering af Europas energisystem, industri og transportsektor vil også blive fremlagt ved majs plenarforsamling. MEP'erne mener, at brint produceret fra vedvarende kilder skal spille en nøgle i at opnå klimaneutralitet.

MEP'erne opfordrer til at få nye, legale veje for personer uden for EU til at få arbejde her, så de kan udfylde huller, hvor der er efterspørgsel pa EU's jobmarked, så ulovlig migration kan undgås. Derudover vil MEP'erne stemme om en rapport, der kritiserer EU og EU-landene for et overforbrug af uformelle aftale om hjemsendelser af uregelmæssige migranter.

Parlamentet vil opfordre til at give mere støtte til den digitale innovation og brugen af kunstig intelligens i en betænkning om Europas digitale fremtid.

Mere