Sådan kan du følge debatten om Unionens tilstand 2021 

Ajourført den: 
 
Oprettet:   
 

Debatten om EU's tilstand, der handler om EU's arbejde i dag og planerne for fremtiden, finder sted d. 15. september i Strasbourg. Du kan følge den direkte.

Hvad er debatten om Unionens tilstand?

Debatten om Unionens tilstand finder sted hvert år i september, når Kommissionens formand kommer til Europa-Parlamentet for at diskutere med MEP'erne, hvad Kommissionen har gjort det forgangne år, hvad den planlægger at gøre i det kommende år og visionerne for fremtiden.

Dette er en mulighed for Parlamentet, der er den eneste direkte-valgte EU-institution, at holde Europa-Kommissionen ansvarlig - MEP'erne vil se Kommissionens arbejde efter i sømmene for at sikre, at europæernes bekymringer bliver adresseret.

Hvorfor er debatten om EU's tilstand 2021 vigtig?

De prioriteter, som Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen fremlagde ved sidste års debat om EU's tilstand, er stadig vigtige - EU fortsætter med at bekæmpe coronaviruspandemien og at bevæge sig mod en social og økonomisk genopretning samtidig med, at flagskibsprogrammerne, såsom Den Europæiske Grønne Pagt og den Digitale Strategi forbliver indtakte.


Hvordan kan du følge debatten?

Debatten vil blive livesteamet på vores hjemmeside onsdag d. 15. september fra kl. 9:00. Tolkning vil være tilgængeligt på alle de 24 officielle EU-sprog. Parlamentet vil sammen med Kommissionen også streame debatten på Facebook. Du kan også deltage i diskussionen på vores sociale medieprofiler, f.eks. på LinkedIn og Instagram - husk at bruge hashtagget #SOTEU.

Find billeder og videoer i Parlamentets multimediecenter.

Find ud af hvad MEP'erne mener om debatten om Unionens tilstand via deres sociale medier på EP Newshub.