Næste uge i plenarforsamlingen: Energipriser, forholdet til USA og asylagentur

MEP'erne vil diskutere den seneste stigning i energipriser, debattere fremtidens forhold til USA og foreslå tiltag til at øge cybersikkerheden.

På dagsordenen i Strasbourg: Energipriser, relationer mellem EU og USA og asyl

Energipriser

Onsdag vil MEP'erne diskutere, hvad EU kan gøre for at tackle stigende energipriser såvel som vedvarende energi og energieffektivitetens rolle.

Forholdet mellem EU og USA

Tirsdag vil MEP'erne overveje det fremtidige transatlantiske partnerskab, behovet for mere EU-autonomi, og hvordan der kan samarbejdes med præsident Bidens regering. Der stemmes om en betænkning onsdag.

Asylagentur

Medlemmerne vil torsdag diskutere planerne for at gøre EU's Asylstøtteagentur til et asylagentur med flere operationelle og tekniske magtbeføjelser og yderligere finansiel støtte.

Belarus

Den humanitære krise på grænsen mellem EU og Belarus og den belarussiske regerings hybride krigsførelse mod EU kommer på dagsordenen i en debat tirsdag. MEP'erne stemmer om en betænkning torsdag.

Trafiksikkerhed

For at EU kan nå sin målsætning om nul trafikdrab i EU fra 2050, ventes MEP'erne at opfordre til at få flere investeringer i sikre veje, fartbegrænsninger på 30km/timen i boligområder og på veje med mange cyklister, såvel som nultolerance over for spritbilister.

Cybersikkerhed

Onsdag stemmer MEP'erne om forslag til at booste EU's cybersikkerhedsforsvar gennem øget samarbejde og fælles modsvar til cyberangreb. De ventes at foreslå retningslinjer for brugen af kunstig intelligens i politiet tirsdag.

Arktispolitik

Arktis bliver i stigende grad vigtigt pga. dets sjældne råstoffer og muligheden for nye søveje. Forud for at Kommissionen fremlægger sit forslag til at opdatere EU's Arktispolitik, vil MEP'erne diskutere deres egen rapport og stemme om anbefalinger.

Kønsbaseret vold

MEP'erne vil opfordre Kommissionen til at foreslå tiltag til at forebygge og bekæmpe alle former for kønsbaseret vold inklusiv onlinechikane.

Biodiversitet

Medlemmerne vil debattere og stemme om en rapport på eget initiativ, der opfordrer EU til at adressere hovedårsagerne til tab af biodiversitet og øge den økonomiske og tekniske støtte til udviklingslandene, så de kan håndtere problemstillingerne.

Mere