Det skete i Parlamentets første halvår af 2022: Krig, konference og klima

I det første travle halvår af 2022 fortsatte Europa-Parlamentet sit arbejde med Konferencen om Europas fremtid, støttede Ukraine og udarbejdede nye regler for klimaet.

Første halvår 2022.
Første halvår 2022

Valg af ny parlamentsformand

Året begyndte med valget af Roberta Metsola (EPP, Malta) som ny formand for Europa-Parlamentet. Hun er den tredje kvinde på posten efter Simone Veil (1979-1982) og Nicole Fontaine (1999-2002) og den yngste nogensinde. Roberta Metsola vil lede Parlamentet frem mod EU-valget i 2024.

Ukraine

I kølvandet på Ruslands offensiv mod Ukraine afholdt Parlamentet den 1. marts en særlig plenarforsamling, hvor Ukraines præsident Zelenskyy talte fra Kyiv. Siden begyndelsen af den miliære offensiv har EU og dets ledere forpligtet sig til at støtte Ukraine. I april var Roberta Metsola den første leder af en EU-institution, der rejste til Kyiv. Udover støtte og hjælp til Ukraine, også i form af sanktioner mod Rusland, har Parlamentet været fortaler for at give landet EU-kandidatstatus.

COFOE

Den 9. maj 2022, efter et år med intensive diskussioner og debatter ledet af borgerne, nåede Konferencen om Europas fremtid frem til sine konklusioner i Strasbourg.

Den endelige rapport fra konferencen indeholder 49 forslag og mere end 320 tiltag, der dækker over problemstillinger som klimaforandringer, sundhed, social retfærdighed, EU's værdier, demokrati, sikkerhed, den digitale omstilling og kultur.

Klimaforandringer

Som en del af sin forpligtelse til at bekæmpe klimaforandringer og implementere den Grønne pagt vedtog Europa-Parlamentet sin forhandlingsposition om en række forslag under “Fit for 55”-pakken. De inkluderer:

Digitale tjenester

Den 5. juli vedtog Parlamentet to banebrydende lovgivninger: Forordningerne for de digitale markeder og de digitale tjenester. EU's nye digitale regelsæt fastsætter standarder for ansvarlighed og beskyttelse af forbrugerne fra ulovligt indhold, uretfærdige praksisser og visse typer af målrettede reklamer.

Roaming

Parlamentet vedtog en 10-årig forlængelse af roaming-reglerne i april, hvilket gør det muligt for EU's forbrugere at fortsætte med at bruge deres mobiltelefoner, når de rejser i EU uden ekstra omkostninger. Reglerne trådte i kraft den 1. juli.

Universaloplader

Parlamentet nåede til enighed med Rådet om at gøre USB Type-C til universaloplader for alle små- og mellemstore elektroniske, bærbare enheder i EU fra efteråret 2024.

Ligestilling

Europa-Parlamentet fortsatte sit arbejde for ligestillingen ved at bakke op om forslag til at få bindende tiltag vedrørende løngennemsigtighed og forbedre kønsbalancen i bestyrelser..

LUX-filmprisen

LUX-publikumsprisen gik til “Quo vadis, Aida? af den bosniske instruktør Jasmila Žbanić. Ved prismodtagelsen sammenlignede hun sin film med den nuværende situation i Ukraine og opfordrede MEP'erne til at finde veje til at stoppe krigen.

Få mere information om Parlamentets arbejde på vores platforme