Sådan kan du følge debatten om EU's tilstand 2022 

 
 

Til at sikre sig at europæernes største bekymringer adresseres vil MEP'erne granske Europa-Kommissionens arbejde den 14. september. Følg debatten om Unionens tilstand live.

Hvad er debatten om Den Europæiske Unions tilstand?

Hver september kommer formanden for Kommissionen til Europa-Parlamentet for at diskutere med MEP'erne, hvad Kommissionen har gjort det seneste år, hvad den har tænkt sig at gøre i det kommende år, og hvad dens vision for fremtiden er. Dette er også kendt som debatten om Den Europæiske Unions tilstand eller SOTEU.

Efter kommissionsformandens præsentation vil MEP'erne, som de valgte repræsentanter for EU's borgere, holde Kommissionen op på sit ansvar og granske dens arbejde til at sikre, at europæernes bekymringer bliver adresseret.

SOTEU-debatten har indflydelse på Kommissionens arbejdsprogram for det kommende år.


Hvorfor er debatten om EU's tilstand 2022 vigtig?

EU's modsvar til Ruslands krig i Ukraine, klimaforandringer, EU's tiltag til at tackle de stigende leveomkostninger, energikrisen og retsstaten er blandt de vigtigste problemstillinger for unionen.

De prioriteter, som kommissionsformand Ursula von der Leyen fremlagde ved sidste års debat om EU's tilstand, er stadig relevante herunder indsatsen til at tackle coronaviruspandemien og dens konsekvenser og den digital omstilling.

Parlamentet forventer, i tråd med borgernes forslag til forandringer for EU vedtaget under Konferencen om Europas fremtid, at EU lytter til borgernes krav og reagerer med ambitiøse politikker særligt på krisetidspunkter.

Hvordan kan du se SOTEU-debatten?

Debatten bliver livestreamet på vores hjemmeside onsdag den 14. september fra kl. 9.00. Der vil være en simultantolkning tilgængelig på alle EU's 24 officielle sprog - bare vælg det sprog du helst vil høre.

Du kan også se debatten live på Facebook og deltage i diskussionen på vores andre sociale mediekanaler herunder Twitter, LinkedIn og Instagram.

Glem ikke at bruge hashtagget #SOTEU.

Du finder billeder og videoer fra debatten i Parlamentets multimediecenter.

Følg med i hvad MEP'erne siger om debatten om Den Europæiske Unions tilstand på de sociale medier via Newshub.



Mere om debatten om Den Europæiske Unions tilstand 2022

SOTEU-debat.