Mikroplast: Kilder, påvirkninger og løsninger 

 
 

Hvor kommer mikroplast fra, og hvilken påvirkning giver de? Find fakta i denne artikel om mikroplast, og hvilke løsninger EU arbejder på.

Mikroplast.  

Hvad er mikroplast, og hvor kommer det fra?

Mikroplast er små dele af et plastikmateriale, der normalt ikke er større end fem millimeter. De kan inddeles i to hovedkategorier afhængig af kilden:

Den primære mikroplast:

  • Direkte frigives i naturen som små partikler
  • De menes at udgøre 15-31% af mikroplasten i havene
  • Hovedkilde: vask af syntetisk tøj (35% af den primære mikroplast kommer herfra)
  • Slid af dæk under kørsel (28%)
  • Mikroplast der bevidst er tilføjet til plejeprodukter (f.eks. mikroperler i ansigtsskrubbecremer) 2%

Den sekundære mikroplast:

  • Kommer fra nedbrydning af større plastikstykker såsom pastikposer, plastikflasker og fiskenet
  • Står for mellem 69-81% af mikroplasten fundet i havene

Hvordan påvirker mikroplast?

En voksende andel af mikroplast kan nu findes i store forekomster i havet. FN sagde i 2017, at der er omkring 51 billioner mikroplastpartikler i havet. Det er 500 gange flere end stjernerne i vores galakse.

Mikroplast i havet kan blive spist af havdyr. Plastikken kan derefter blive ophobet og ende i menneskekroppen gennem fødekæden.

Mikroplast er blevet fundet i mad- og drikkevarer inklusiv i øl, honning og i drikkevandet. Ikke overraskende er disse plastikpartikler for nyligt også blevet opdaget i menneskelig afføring. Effekten af at mikroplastens påvirkning af menneskers sundhed er stadig ukendt, men pastik indeholder stoffer såsom stabilisatorer eller flammehæmmere såvel som andre kemiske stoffer, der kan være til fare for de mennesker og dyr, der spiser dem.

Hvilke løsninger arbejder EU på?

I september godkendte MEP'erne en plastikstrategi, der skal øge genanvendelsen af plastikaffaldet i EU. Derudover opfordrede de Kommissionen til at introducere et EU-forbud mod mikroplast, der bevidst er tilføjet produkter som kosmetik og vaskemidler fra 2020 og at sikre, at der er tiltag, der minimerer udslippet af mikroplast fra tekstiler, dæk, maling og cigaretskod.

I oktober bakkede Parlamentet op om et EU-forbud mod særlige former for engangsplast, der ofte bliver fundet i havet, og som der allerede findes alternativer til, der ikke er lavet af plastik. MEP'erne tilføjede også oxo-nedrydeligt plastik til plastik, der skal forbydes. Oxo-nedrydeligt plastik er konventionelt plastik, der er let at bryde ned til små dele pga. dets tilsætningsstoffer, og dette bidrager til mikroplastforureningen i havet.

I 2015 stemte Parlamentet for en reduceret brug af letvægtsplastikposer i EU.