Brexit: De store konsekvenser for Irland 

Der er ca. 275 grænseovergange mellem Nordirland og Irland. Til sammenligning er der 137 overgange mellem EU’s østlige grænser fra Finland til Grækenland. Storbritanniens afstemning i 2016 om at forlade EU-samarbejdet betyder, at 500 km grænse snart kan blive en ydregrænse for EU. De særlige omstændigheder skal adresseres i Brexit-forhandlingerne, mener Parlamentet.  

Storbritannien og EU's forhandlere blev enige om udkastet etil en udtrædelsesaftale og en politisk erklæring i november 2018, men de er stadig ikke blevet ratificerede. Aftalen indeholder en bagstopperordning, der er en sikkerhedsgaranti for, at der ikke kan kome en hård grænse mellem Nordirland og Irland, der kan sætte Langfredagsaftalen på spil. Bestemmelsen vil skabe et særligt toldområde mellem EU og Storbritannien  Bagstopperordningen vil kun blive aktiveret, hvis der ikke kan findes andre løsninger i løbet af overgangsperioden.

Bagstopperordningen har vist sig at være kontroversiel for Storbritannien, der frygter, at landet så på ubestemt tid vil være en del af EU's toldunion. I 2019 sagde Storbritanniens premierminister Boris Johnson, at han ønsker at genforhandle udtrædelsesaftalen for at få fjernet bagstopperordningen.

EU's forhandlere har presset den britiske regering til at komme med forslag, der på lovlig vis kan være et alternativ.

Minimering af indvirkningen på Irland

I øjeblikket står Storbritannien til at forlade EU ved udgangen af oktober 2019. Storbritanniens udtrædelse af EU uden en aftale vil i høj grad skade begge parter. Officielle tal viser, at den økonomiske skade vil gøre mest ondt på Storbritannien. På EU's side er det Irland der vil blive hårdest ramt. I øjeblikket importerer Irland mange produkter fra Storbritannien, og priserne kan dermed stige, når der kommer afgifter på. Leveringskæden ser også ud til at blive forstyrret. Derudover kan situationen også påvirke eksporten. I 2018 udgjorde eksporten til Storbritannien omkring 11,5% af Irlands samlede eksport. Der er også risiko for øgede spændinger i Nordirland.

Irland kan gøre brug af flere EU-tiltag til at begrænse påvirkningerne fra en uordentlig britisk udtrædelse. Finansieringen af bilaterale fredsprogrammer i Nordirland forsætter frem til minimum 2020 til at støtte freds- og forsoningsprocessen, der begyndte med Langfredagsaftalen.

Straks efter Storbritannien havde udløst Artikel 50 i marts 2017 udtrykte Parlamentet bekymring over Brexit-konsekvenserne for Irland, både i nord og syd. MEP’erne understregede vigtigheden af, at opretholde fredsaftalen på øen1998, der afsluttede tre årtier med konflikt. Parlamentet gentog sin bekymring i en betænkning vedtaget i september 2019.

Ingen hård grænse

I flere betænkninger har MEP’erne understreget behovet for, at en ”hård” irsk grænse helt undgås. Efter to årtier med relativ fred i Irland er både tårne til overvågning og militære checkpoints forsvundet og tusindvis af mennesker krydser dagligt grænsen. Da hverken Irland eller Storbritannien er en del af Schengen-området, eksisterer der et fælles rejseområde mellem de to lande.

Patienter fra Irland modtager kemoterapi i Nordirland, mens syge børn i Belfast rejser til Dublin for at få en hjerteoperation. Ca. en tredjedel, af den mælk, der produceres i Nordirland, bliver købt i Irland, mens 40% af de kyllinger, der bliver produceret i syd, bliver spist på den anden side af grænsen i nord. 

Øllen Guinness brygges i Dublin, men kommer på flaske eller dåse i nord, før den rejser tilbage over grænsen og bliver klar til eksport. Der findes kun et elektricitetsmarked på hele øen.

”Vi vil ikke tillade, at Irland lider”

Parlamentets Brexit-koordinator Guy Verhofstadt besøgte det irske parlament i Dublin d. 21. september. Her understregede han, at ”denne grænse skabte kaos, had og vold. Så da den blev gjort til en streg på et kort, var det en afgørende succes,” og tilføjede, ”vi vil aldrig tillade, at Irland lider pga. den britiske beslutning om at forlade EU.”

Alle, der er født i Nordirland har ret til irsk statsborgerskab, og er dermed EU-borgere. I betænkningen, der blev stemt om d. 3. oktober 2017, bliver det understreget, at ”ingen hindringer” skal afskære folk i Nordirland fra at fuldt ud kunne bruge deres rettigheder som EU-borgere. Parlamentet vil også kræve, at en ”unik” løsning findes til at undgå, at der kommer en ”hård” grænse igen.

Europa-Parlamentets rolle

EU har lagt vægt på, at det ønsker at se markant fremskridt på tre specifikke områder, før forhandlingerne om det fremtidige forhold mellem Storbritannien og EU kan finde sted: borgernes rettigheder, finansiel afvikling og Irland. Enhver udtrædelsesaftale mellem Storbritannien og EU skal godkendes til sidst af Europa-Parlamentet.

I en betænkning fra 18. september 2019 gentog MEP'erne, at de ikke er for en udtrædelseatale uden bagstopperordningen. De er dog også villige til at se på lovlige, alternative løsninger på linje med EU's princippielle retningslinjer.

Læs mere om Parlamentets rolle i Brexit-forhandlingene her.