MEP’erne vil sikre længere levetid for produkter

Tirsdag vedtog MEP’erne en rapport, der sætter en minimumslevetid for produkter, bedre informere forbrugerne om deres levetid og opfordre dem til at reparere i stedet for at smide ud oftere.

Mellem et til to år - det er så længe den gennemsnitlige smartphone holder. Andre små elektroniske apparater, legetøj, tøj og t-shirts har en ligeså kort levetid, ifølge en ny udgivelse af Europa-Parlamentets forskningsservice.

Bærbare computere, cykler, sportstøj og sengetøj klarer sig ikke meget bedre og skal som oftest skiftes ud efter tre til fire år. Parlamentets rapport opfordrer til konkrete tiltag til at tackle dette spild af penge, energi og ressourcer.

Bedre kvalitet og design

MEP’erne ønsker at se produkter på markedet, der holder længere. De opfordrer til minimumstandarder, der kan blive fastsat af de europæiske standardiseringsorganisationer.

Pascal Durand (De Grønne/EFA, Frankrig) der er forfatter til rapporten om produkters levetid, opfordrer til en modulopbygget konstruktion af produkter så de let kan ændres og opgraderes. Andre mulige tiltag til designet involverer brug af materialer, der let kan erstattes og teknikker, der gør det lettere at foretage reparationer (f.eks. ved at bruge skruer frem for sammensmeltede dele).  

77% af forbrugerne vil hellere reparere deres ødelagte produkt frem for at købe nyt ifølge en Eurobarometer-undersøgelse.

Tiltag mod fejlbarligt design

Europa-Parlamentet ønsker også at tackle et mere lumsk aspekt af den ’planlagte forældelse’ - der er indbyggede fejl i apparaterne, så de udløber en bestemt dato eller efter brug et antal gange. Det kan være meget svært at bevise, at dette er tilfældet, og derfor opfordrer MEP’erne EU-Kommissionen til at etablere et uafhængigt system til at bestemme, hvis ulovligheder er forekommet.

Bedre mærkning

Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse mener 90% af europæerne, at produkter skal have bedre mærkninger, der indikerer, hvor længe de kan holde. MEP’erne er enige og opfordrer til, at der kommer sådan en mærkningsordning på plads.

”Hvis en forbruger ser, at et produkt er 30 til 40% billigere, og det ser ud til at kunne holde i lang tid, men ikke ved at produktet bryder sammen efter to år i stedet for 10 så er det klart, at han vælger det billigste produkt,” forklarer ordfører Pascal Durand.

77%

af EU-borgere vil hellere reparere deres ting end at købe nye, men bliver ofte nødt til at købe nydt, da servicer til reperationer ikke eksisterer.

Skal producenterne være bekymrede?

 

At udvide produkternes livstid, selvom det bliver en udfordring for producenterne, kan give en fordel til små- og mellemstore virksomheder, der ellers ikke kan konkurrere på pris, men kun på kvaliteten af deres produkter.

 

Parlamentets initiativ passer ind i den miljøvenlige model for den cirkulære økonomi, der har til formål at reducere mængden af affald ved at genanvende, samle, genbruge og reparerer så meget som muligt.  

Rapporten blev stemt igennem med overvældende flertal: 662 stemmer for, 32 imod med to undladelser.

Den cirkulære økonomi.
Den cirkulære økonomi