Parlamentet vil have et mere bæredygtigt forbrug i EU

MEP'erne ventes at opfordre til at få nye tiltag til at fremme en kultur for reparation og genanvendelse og støtte til virksomheder indenfor genbrugsområdet.

Reparation af en mobiltelefon ©AdobeStock/Olexandr
Reparation af en mobiltelefon. ©AdobeStock/Olexandr

Mandag vil MEP'erne diskutere konkrete tiltag til at fremme bæredygtigt forbrug i det indre marked og især “retten til reparation”.

Hvorfor er et bæredygtigt forbrug vigtigt?

En rapport, der handler om et mere bæredygtigt indre marked, er skrevet af det franske medlem af De Grønne/EFA, David Cormand, der noterer sig, at i 2019 var vores brug af jordens ressourcer og vores økosystemer så voldsomt, at det svarede til at bruge 2,8 jordkloder.

Rapporten siger også, at vores nuværende system er forældet og mangler adgang til reservedele, information om garantier og reparationsmuligheder, hvilket får forbrugerne til at købe nyt frem for at reparere deres apparater. 59% af forbrugerne ved ikke, at der lovmæssigt er en minimumsgaranti for produkter i EU på to år.
Få mere information om vigtigheden og fordelene ved den cirkulære økonomi

Europæernes holdning til genanvendelse og reparation

Det står også klart, at befolkningen har et krav om bæredygtighed. Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse forsøger 77% af europæerne at reparere apparater, før de køber nyt, og Kommissionens adfærdsrapport fra 2018 viser, at der er tre gange større sandsynlighed for, at forbrugerne køber et produkt, der er mærket som 'holdbart' og kan 'repareres', end et der ikke er. 79% af borgerne i EU mener, at producenterne af digitale apparater burde blive påkrævet at skulle gøre det lettere at reparere eller erstatte enkelte dele.
Se fakta og tal over affaldshåndtering i EU

Hvordan skal det bæredygtige mål opnås?

Den vigtigste problemstilling i rapporten er at få etableret en ”ret til reparation.” Reparationer skal være simple og prisvenlige. MEP'erne vil se bedre information om muligheder for reparation, flere reparationer i hjemmet, støtte til lokale, selvstændige reparatører og en garanti, der skal dække reparationer af produkter. De ønsker også at løse problemerne med intellektuel ejendomsrettighed, der kun tildeler retten til at reparere designeren eller distributøren.

Derudover vil de gerne have en lovgivning om mærkningen, så den indikerer et produkts holdbarhed og muligheder for reparation.

EU-parlamentarikerne ønsker også at fremme en genbrugskultur. Hvis forbrugerne skal have tillid til genbrugsprodukter, har de brug for gennemsigtighed, såvel som garantier for for produkternes tilstand. MEP'erne vil gerne se flere forretningsmodeller baseret på at leje, men foreslår også, at de skal undersøges mere til at sikre deres langsigtede levedygtighed.

Digital teknologi kan bruges til at fremme det bæredygtige marked ved at etablere en fælles database og et pas til produkter, så man bedre kan spore dem og de enkelte dele gennem hele værdikæden, udveksle information mellem producenterne og forbrugerne og effektivisere tilsynet med markedet, siger MEP'erne. En gennemgående analyse er nødvendig for at kunne bedømme om en teknologi er miljøvenlig i hele dens livscyklus, fra f.eks. udvindingen af råmaterialet til genbrugen af materialet.

De understreger ligeledes, at hvis et produkt bliver genbrugt, bliver prisen billigere, hvilket også kan øge forbruget.

Rapporten opfordrer også de offentlige institutioner, der står for 16% af EU's BNP, til at gå forrest og vælge små, lokale og bæredygtige selskaber ved offentlige udbud.

MEP'erne ønsker også at få mere ansvarlige reklamer og regler for brug af personlig data til personlige annoncer og 'greenwashing', der giver et forkert indtryk og får et produkt til at virke mere miljøvenligt, end det er.

Læs mere om, hvordan EU regulerer greenwashing og påstande om holdbarhed.

Mere