Hvorfor vil EU regulere platformøkonomien? 

Ajourført den: 
 
Oprettet:   
 

Platformøkonomien har sine fordele, men også risici. Læs hvordan EU gør den online verden mere sikker.

De seneste 20 år har der været en ekstraordinær udvikling i verden online med udviklingen af nye teknologier, virksomheder, nye arbejdsmetoder, shopping, booking og ordre på mad og transport. E-handelsdirektivet, der er hjørnestenen i det digitale indre marked, blev vedtaget i 2000, da platforme som Amazon, Google, Booking.com kun lige var begyndt, og Facebook, Airbnb og Instagram fandtes ikke engang.

EU's lovgivning bliver nødt til at følge med udviklingen online, og det er derfor, EU arbejder på ny lovgivning kaldet retsakten om digitale tjenester (DSA), der vil fastlægge retningslinjer for det nye landskab online, inklusiv onlineplatforme, til at sikre et bedre, mere sikkert digitalt miljø for brugere og selskaber i hele EU.

Platformøkonomien vigtig for økonomien

En af de mest betydningsfulde udviklinger de seneste 20 år er stigningen i antallet af platforme online. De inkluderer markedspladser online, sociale medier, app stores, prissammenligningssider såvel som søgemaskiner, og det er nu svært at forestille sig et liv uden dem.

Ved at gøre handlen på tværs af grænserne i EU og udenfor lettere, har disse platforme givet forbrugerne kæmpe fordele og også øget virksomhedernes forretningsmuligheder. Ifølge Europa-Kommissionen sælger en million virksomheder i EU nu online via onlineplatforme, og mere end 50% af de små og mellemstore virksomheder sælger på tværs af grænserne via markedspladser online.

Problemstillinger for onlineplatform som EU vil regulere

Nye muligheder giver også nye risici. Europæiske forbrugere har været eksponeret imod en lang række ulovlige varer, aktiviteter og produkter, mens virksomheder online kæmper på et marked domineret af større platforme. At forbinde mange virksomheder med mange forbrugere gennem deres tjenester og adgang til data giver de store platforme mulighed for at kontrollere og sætte standarden for vigtige områder af den digitale økonomi. EU ønsker at genvinde initiativet ved at forme disse områder på EU-niveau og sætte standarden for resten af verden.

Hvordan adresserer EU disse problemer?

De vigtigste pointer er: 
● Den skal gælde for alle EU-virksomheder; selskaber der er etableret udenfor EU, men sælger til de europæiske forbrugere; og for alle digitale tjenester, ikke kun platformene online.
● Forbrugerne skal kunne være lige sikre, når de handler online, som når de handler i 'traditionelle' butikker - hvad der er ulovligt offline skal også være det online og platforme skal øge indsatsen til at tackle handlende, der sælger falske eller farlige produkter.
● Introducering af “kend din kunde”-reglen, der kræver, at platformene tjekker og stopper selskaber, der snyder, og sælger farlige produkter eller spreder misinformation.
● DSA'en skal gøre det lettere for nye virksomheder at komme ind på markedet ved at tackle ikke-konkurrencedygtige situationer skabt af de store digitale spillere, der lige nu bestemmer reglerne for deres brugere og konkurrenter.
● Reglerne skal give klarhed og retningslinjer omkring, hvordan man skal tackle ulovlig og skadeligt indhold online.

Baggrund og næste skridt

Kommissionen præsnterede sit forslag til en ny retsakt om digitale tjenester ved udgangen af januar. Efter at have nået til enighed med Rådet vedtog Parlamentet sin holdning til begge forordninger den 5. juli 2022. Rådet ventes at godkende forordningen for Det Digitale Marked i juli og forordningen for De Digitale Tjenester i september.