Hvorfor er cybersikkerhed vigtigt, og hvad koster cyberangreb EU?
Fra stjåldne data til blokerede hospitalssystemer: Cyberangreb kan have meget alvorlige konsekvenser. Læs mere om cybersikkerhed og vigtigheden af den.
Den digitale omstilling af økonomien og samfundet er accelereret de seneste år, og det har givet både nye muligheder og udfordringer såsom cybersikkerhed. Da vores liv i stigende grad er afhængige af digitale teknologier, bliver cyberangrebene også dyrere. Cybersikkerhed er blevet en vigtig EU-prioritet.
En stor afhængighed af digitale teknologier
De områder, der er mest afhængige af netværk og informationssystemer, og derfor er mest udsatte, er transport, energi, sundhed, telekommunikation og digital infrastruktur, banker og finansielle markeder, sikkerhed, demokratiske processer, rumforskning og forsvar. Cybersikkerhed involverer også personlige enheder, operationssystemer og enheder til at forbinde med internettet som alarmsystemer og selv nyere køleskabe.
Brugen af digitale løsninger er steget og at arbejde hjemmefra, onlineshopping og at holde kontakten online blev mere almindeligt, mens samfundene var lukket ned. Disse løsninger kan gavne forbrugerne og understøtte økonomien og genopretningen efter covid. Men der har også været flere onsindede cyberaktiviteter under nedlukningen.
Cyberangreb, cybersikkerhed og cyberforsvar - definitioner
- Cyberangreb er forsøg på at misbruge information ved at stjæle, ødelægge eller afsløre det med det formål at forstyrre eller ødelægge computersystemer og netværk .
- Cybersikkerhed er informations- og kommunikationssikkerhed, operationel teknologi og de IT-platforme, det kræves for at sikre de digitale systemers sikkerhed.
- Cyberforsvar er cybersikkerhed og trusselsanalyser og strategier til at beskytte borgere, institutioner og regeringer.
Cybertrusler i EU: Personlige og samfundsmæssige omkostninger
Økonomiske omkostninger ved cyberkriminalitet
De kriminelle kan bruge phishing-hjemmesider og emails med skadelige links og vedhæftelser til at stjæle bankinformation og afpresse organisationer, når de har blokeret deres IT-systemer og data.
Et sikkert cyberspace er grundlaget for EU's digitale indre marked: Det gør løsninger mulige og åbner for det fulde potentiale ved at give folk tillid online. Ifølge en EU-undersøgelse udgivet i maj 2022, oplevede 28% af de små- og mellemstore virksomheder cyberkriminalitet i 2021.
Læs mere om hvordan du beskytter dig selv mod cyberforbrydelser og de vigtigste og største cybersikkerhedstrusler.
Konsekvenser for demokratiet
De skader, som cyberangrebene forårsager, rækker ud over økonomi og finans, da de også påvirker EU's demokratiske grundlag og truer samfundenes funktionalitet.
F.eks. er disinformation og misinformationskampagner værktøjer til brug i cyberkrige. Rapporten om Trusselslandskabet 2022 af EU's Agency for Cybersikkerhed (ENISA) nævner både bots, der udgiver sig for at være rigtige personer, til at oversvømme offentlige myndigheder med falske kommentarer. Udbredningen af deepfakes og KI-baseret disinformation udvander troværdigheden og tilliden til informationen, medierne og journalistikken.
Cyberangreb målrettet fred og sikkerhed
Cyberangreb udført med f.eks. misinformation, økonomisk pres og almindeligt bevæbnede angreb tester modstandsdygtighedens hos demokratiske stater og institutioner, hvilket skader freden og sikkerheden i EU. Ifølge ENISA er cyberangrebene under den russiske krig i Ukraine gået hånd i hånd med konventionel militæraktion. Hackerne ønsker at ødelægge og forstyrre offentlige myndigheder og kritisk infrastruktur, men også underminere den offentlige tiltro til landets lederskab.
€5,5 billioner
Cyberangreb er blandt de hurtigst voksende forbrydelser i verden. Den årlige omkostning af cyberkriminalitet for den globale økonomi i 2020 er vurderet til €5,5 billioner; en fordobling i forhold til 2015.
Cybersikkerhed i EU
Virksomheder og organisationer i EU bruger markant mindre på cybersikkerhed sammenlignet med deres amerikanske kolleger. EU har arbejdet på at styrke cybersikkerheden. For at kunne sikre at hospitaler, banker og energiudbydere er sikre, og at vores demokrati og institutioner fungerer ordentligt, skal EU investere mere i cybersikkerhed for vigtige tjenester og kritisk infrastruktur og opgradere love på tværs af EU.
I november 2022 vedtog Parlamentet direktivet for netværk- og sikkerhedssystemer (NIS), der udstikker omfattende regler til at styrke modstandsdygtigheden på tværs af EU. I samme måned godkendte MEP'erne love til at øge modstandsdygtigheden i EU's finansielle sektor over for cyberangreb med den digitale operationnelle modstandsdygtighedsakt (Dora).
Parlamentet godkendte endeligt reglerne til at forbedre beskyttelsen af EU's essentielle infrastruktur, herunder den digitale infrastruktur den 22. november. Lovgivningn strammer risikoevalueringen og rapporteringskravene for kritiske aktører for 11 essentielle sektorer.
Læs mere om hvordan EU former den digitale verden:
Læs mere om cybersikkerhed i EU:
Stor risiko
Cyberangreb er blandt World Economic Forum's top 10 risici
