Porten til verden: hvordan EU hjalp Rotterdam til at blive Europas største havn

De første skibe er endnu ikke nået frem, men der er allerede masser af aktivitet midt i sandet og klitterne. Rotterdam, Europas største havn, har netop indvundet 2.000 hektar jord fra Nordsøen for at udvide sin havn med 20 %. Fra at være reduceret til murbrokker under Anden Verdenskrig, blomstrede Rotterdam hurtigt i de følgende årtier, takket være den gradvise reduktion af handelshindringer mellem medlemmer af Den Europæiske Union.

Atmospheric gateway panorama, Rotterdam
Rotterdam er Europas største havn med en omsætning på 600 mio € om året -©European Union 2014 - European Parliament

Hollænderne øger kapaciteten i havnen i Rotterdam for at kunne imødekomme den nye generation af skibe på op til 400 meter, der kan transportere op til 18.000 containere.


Hans Volker, informationsofficer for den nye havneudvikling, sagde: "Den nye havneudvikling vil tiltrække investeringer fra virksomheder over hele verden, der ønsker at drage fordel af det europæiske indre marked. Ekstra kapacitet og nye infrastrukturprojekter vil sikre, at Rotterdam bevarer sin føring som Europas handelsport til gavn for virksomheder og forbrugere på tværs af kontinentet."


Iøjnefaldende er et dusin helt ny kajkraner, der er leveret et par uger tidligere. De nye kraner er halvautomatiske og hver kan bære to beholdere samtidigt. De tilhører to konkurrerende containerterminaler, der kan losse den nyeste generation af containerskibe 24 timer i døgnet. Når de nye terminaler åbner i november 2014, vil mere end 25 af disse enorme kraner være operationelle.


Den ambitiøse udvidelse er et bevis på, hvor meget Rotterdam har udviklet over de sidste 60 år, takket være Europas indre marked. I dag gør ca. 32.000 oceangående skibe og 87.000 indlandsskibe årligt brug af Rotterdam havn. Havnen har en omsætning på omkring 600 mio. € om året.


I henhold til den hollandske regerings centrale planlægningsbureau står den europæiske økonomi til at tjene mere end 10 % i ekstra økonomisk vækst på langt sigt som følge af det indre marked. For Holland kan dette udgøre så meget som 17 % i ekstra vækst.