EU vil skære i drivhusgasudslippet med nationale mål for 2030
Reglerne om at 'Fordele byrden' fastsætter nationale mål til at skære i CO2-udslippet og implementere EU’s forpligtelser under Parisaftalen.
Til at hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer har EU fastsat ambitiøse mål om at mindske sit CO2-udslip. EU ønsker at blive klimaneutralt fra 2050 og dette mål, sammen med delmålet om en CO2-mindskning på 55% i 2030, er indskrevet i EU's klimalov. EU har lanceret flere initiativer til at nå disse mål. Et af dem er lovgivningen om 'Fordelingen af byrden', der er ved at blive opdateret som en del af 'Fit for 55'-lovpakken.
Hvad er 'Fordeling af byrden'?
- Til at forebygge de farlige klimaforandringer vedtog EU-lederne i oktober 2014 en klima- og energistrategi for 2030, der inkluderer bindende mål til at skære i udslip fra EU med minimum 40% sammenlignet med 1990 inden 2030, mens reduktionen fra transport-, landbrugs-, bygnings- og affaldssektoren skal stå for 30% inden 2030 sammenlignet med 2005. Disse sektorer udgør hovedparten af EU’s CO2-udslip (omkring 60% i 2014).
-
Til at sikre, at alle lande deltager i EU’s tiltag til at mindske udslippet fra de ovennævnte sektorer, fastsætter Fordelingen af Byrden et årligt bindende mål for drivhusgasudslip for medlemslande i perioden 2013-2020. MEP’erne arbejder nu på en ny lovgivning, der skal efterfølge Fordelingen af Byrden. Forslagene handler om det minimumsbidrag til en reducering af CO2-udslippet, som medlemslandene må have fra 2021 til 2030 og de regler, der bestemmer det årlige udslip, og hvordan fremskridt kan måles. Den 8. juni 2022 stemte Parlamentet for, at fastlægge målet til 40% fra 2030.
Parlamentet stemte den 14. marts 2023 for at hæve reduktionsmålet fra 30% ttil 40% sammenlignet med niveauet i 2005.
Hvad er de foreslåede nationale, bindende mål?
For første gang kræves det af alle EU-landene,at de reducerer deres GHG-udslip med mellem 10 og 50%. De nationale mål varierer efter det enkelte lands BNP per person og omkostningseffektiviteten. Derudover skal medlemslandene sikre, at de ikke overskrider deres årligt allokerede GHG-udslip.
Medlemsland |
Tidligere 2030-mål sammenlignet med 2005 |
Nyt 2030-sammenlignet med 2005 |
Luxembourg |
-40% |
-50% |
Sverige |
-40% |
-50% |
Danmark |
-39% |
-50% |
Finland |
-39% |
-50% |
Tyskland |
-38% |
-50% |
Frankrig |
-37% |
-47,5% |
Holland |
-36% |
-48% |
Østrig |
-36% |
-48% |
Belgien |
-35% |
-47% |
Italien |
-33% |
-43,7% |
Irland |
-30% |
-42% |
Spanien |
-26% |
-37,7% |
Cypern |
-24% |
-32% |
Malta |
-19% |
-19% |
Portugal |
-17% |
-28,7% |
Grækenland |
-16% |
-22,7% |
Slovenien |
-15% |
-27% |
Tjekkiet |
-14% |
-26% |
Estland |
-13% |
-24% |
Slovakiet |
-12% |
-22,7% |
Litauen |
-9% |
-21% |
Polen |
-7% |
-17,7% |
Kroatien |
-7% |
-16,7% |
Ungarn |
-7% |
-18,7% |
Letland |
-6% |
-17% |
Rumænien |
-2% |
-12,7% |
Bulgarien |
0% |
-10% |
Landene vil få begrænset fleksibilitet vedrørende de udslip, de kan spare op fra de tidligere år, låne til fremtidige år, og hvor meget de kan handle med allokationer med andre EU-lande.
På Parlamentets forespørgsel vil information om nationale tiltag under lovgivningen om Fordelingen af Byrden blive offentliggjort og gjort tilgængeligt til at sikre, at medlemslandene står til regnskab.
Reglerne skal formeldt godkendes af EU-landene i Rådet, før de kan træde i kraft.