Mindskning af kulstofudslip: EU’s mål og handlinger 

Ajourført den: 
 
Oprettet:   
 

Læs hvilke handlinger EU foretager for at nå sine mål med at reducere carbon-udslippet i forskellige sektorer til at forebygge klimaforandringer.

Røg fra skårstene. ©AP Images/European Union-EP  

Til at forebygge klimaforandringer har EU forpligtet sig til at blive klimaneutralt fra 2050. Dette mål og et fastlagt reduktionsmål for 2030 vil blive juridisk bindende, hvis Parlamentet og Rådet kan nå til enighed om klimaloven.
Klimaloven er en del af den Europæiske Grønne Aftale, der er EU's strategi til at blive klimaneutralt. Parlamentet, der længe skubbet på for at få mere ambitiøse klimamål, vedtog sin holdning til en ny lovgivning den 7. oktober.  Medlemmerne opfordrede til, at reduktionsmålet for 2030 bliver 60% i forhold til niveauet i 1990 sammenlignet med det nuværende mål på 40% for alle individuelle EU-lande for, at de kan nå at blive klimaneutrale fra 2050.

For at nå sine mål er EU kommet med en ambitiøs lovgivning.


Et system for handel med udslip for industrien

EU’s handel med CO2-udslip (ETS) skal hjælpe til med at reducere industriens carbon-udslip ved at forpligtige selskaber at have licens til hvert et ton CO2, de slipper ud i atmosfæren.


Selskaberne skal købe licenserne på aktion

Det europæiske ETS er verdens første carbon-marked og også det største. Det regulerer omkring 45% af EU’s samlede drivhusgasudslip og dækker omkring 11.000 kraftværker og fabrikker i EU. Målet er at reducere udslippene med 43% sammenlignet med 2005.

Læs mere om hvordan EU’s system for handel med CO2-udslip fungerer og dets reform.

Kulstofafgift på importerede varer

En 'kulstofgrænsetilpasningsmekanisme' vil give industrier i EU og uden for EU et incitament til at decarbonisere ved at tillægge en ekstra afgift på varer, der kommer fra mindre klimaambitiøse lande. Dette skal modvirke en kulstoflækage - at EU-industrier flytter deres produktion til lande, der er mindre strikse vedrørende CO2-udslip. Kommissionens forslag forventes at komme senere i år.

Læs hvad en kulstofafgift vil betyde.


Bekæmpelse af udslip fra andre sektorer

Sektorer, der ikke kommer ind under ETS - såsom transport, landbrug, bygninger og affaldshåndtering - står stadig for næsten 60% af EU’s samlede udslip. Udslip fra disse ikke-ETS sektorer vil blive skåret med 30% inden 2030 sammenlignet med 2005.

Dette vil blive gjort gennem aftalte nationale udslipsmål, der bliver beregnet ud fra det bruttonationale produkt (BNP) per indbygger. Lavindkomstlande i EU vil få støtte.

Læs mere om medlemslandenes mål og hvordan fattigere EU-lande vil blive støttet.


Skovenes betydning for klimaforandringer

EU’s skove absorberer det, der svarer til 10,9% af EU’s samlede drivhusgasudslip hvert år. EU vil bruge denne kraft til at bekæmpe klimaforandringer.

Lovgivningens formål er at forebygge udslip, der skyldes skovrydning, og at forpligtige hvert EU-land til at kompensere for arealbrug, der fører til udslip af CO2, ved bedre at håndtere eller øge deres skove.

Tjek vores infografik og se hvordan EU bruger skovene som modsvar til carbon-udslip.


Reduktion af biludslip

Biler og varevogne udslipper omkring 15% af EU’s CO2-uslip, der forårsager klimaforandringer, og transportsektoren er den eneste, hvor drivhusgasudlippet stadig er højere end i 1990. Den 18. april godkendte MEP'erne også forslag til at skære i CO2-udslippet fra nye lastvogne med 30%, i forhold til niveauet i 2019, fra 2030. Læs mere om de nye CO2-mål for biler.