EU's modsvar til klimaforandringerne 

Ajourført den: 
 
Oprettet:   
 

At afbøde klimaforandringernes påvirkning er en hovedprioritet for Parlamentet. Du finde flere detaljer på denne tematiske side.

Klimaforandringer. Foto af Ezra Comeau-Jeffrey på Unsplash  

Begrænsning af den globale opvarmning: et spørgsmål om en 2°-graders stigning

Den globale temperatur er steget markant siden den industrielle revolution og det seneste årti (2009–2018) var det varmeste, der nogensinde er målt.. Ud af de 18 varmeste år har de 17 af dem fundet sted siden 2000.

Data fra Copernicus Climate Change Service viser, at 2019 også var et af de tre varmeste år for Europa. Størstedelen af dataen peger mod, at det skyldes en stigning i mængden af menneskeskabt drivhusgasudslip.

Gennemsnitstemperaturen er i dag 0,91-0.96°C højere end den var i det 19. århundrede. Forskerne mener, at en temperaturstigning på 2°C sammelignet med det før-industrielle niveau kan få alvorlige og katastrofale konsekvenser for klimaet og miljøet.


Hvorfor er EU's modsvar vigtigt?

Ifølge det Europæiske Miljøagentur er EU på tredjepladsen over som den største udslipper af drivhusgas efter Kina og USA. Energisektoren stod for 80,7% af EU's drivhusgasudslip i 2017. En fælles indsats er nøglen til at bekæmpe klimaforandringer, der påvirker alle EU-lande dog ikke på samme måde. Ved Middelhavet kan man forvente mere ekstrem hede og mindre regn, mens Centraleuropa står overfor flere oversvømmelser af floder og skovbrande.

EU's indsats betaler sig. I 2008 besluttede EU at fastslægge målet for en skæring i udslippet på 20% for 2020 sammenlignet med niveauet i 1990. EU er godt på vej til at nå målet: i 2015 repræsenterede faldet i drivhusgasudslippet allerede 22% i forhold til niveauet i 1990.
Se mere i vores infografik over klimaforandringer i Europa.

EU og international klimapolitik

EU er en nøglespiller i FN's forhandlinger på klimaområdet. I 2015 ratificerede EU Paris-aftalen, der er den første universelle aftale til at bekæmpe klimaforandringer. Målet er at bekæmpe klimaforandringerne ved at fastholde stigningen i den globale temperatur på 1,5°C sammenlignet med før-industriel tid.

Under Paris-aftalen har EU forpligtet sig til at skære minimum 40% af drivhusgasudslippet i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Flere tiltag er kommet på plads for at nå dette mål.

Den europæiske Grønne Aftale

Parlamentet erklærede klimanødsituation i november 2019, og opfordrede Kommissionen til at få alle sine forslag på linje med målet om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 °C og sikre, at drivhusgasudslippet mindskes markant.
Som svar forslog Kommissionen under Ursula von der Leyen den europæiske Grønne Aftale, der er en strategi for, at Europa kan blive klimaneutralt fra 2050. Et af målsætningerne er at få en klimalov.
EU-planen for et grønnere og mere bæredygtigt Europa dækker mange sektorer og har mange mål, bl.a.: bevarelse af biodiversitet, sikring af et sundere fødevaresystem, en øget cikulær økonomi og flere grønne investeringer.
Læs mere om den Grønne Aftale her.


EU-finansiering for klimaet

For at kunne finansiere aftalen præsenterede Kommissionen i januar 2020 den Bæredygtige Investeringsplan for Europa, der skal tiltrække minimum en billion euro i offentlige og private investeringer de næste 10 år.
Under investeringstplanen er den Retfærdige Overgangsmekanisme, der er designet til at støtte de regioner og lokalsamfund, der bliver mest ramt af den grønne overgang, f.eks. de regioner, der er afhængige af kul.
Til at øge investeringerne og forebygge “greenwashing”-projekter, der lader som om de er grønne, men ikke er det i realiteten, har EU introduceret nye regler til at definere, hvad grønne aktiviteter vil sige.


Skæring i drivhusgasudslippet

EU har flere typer af mekanismer på plads afhængigt af sektoren.

Til at skære i udslippet fra kraftværker og industrien har EU sat det første større carbonmarked i værk. Med EU's system for handel med CO2-kvoter (ETS) kan virksomheder købe tilladelser til at udslippe CO2, så jo mindre de forurener, desto mindre de betaler. Dette system dækker 45% af EU's totale drivhusgasudslip.

For andre sektorer såsom bygninger og landbrug, vil reduktionerne blive opnået gennem aftalte nationale udslipsmål, der udregnes ud fra landenes BNP per kapita.

Med hensyn vejtransporten bakkede Parlamentet i foråret 2019 op om lovgivning, der skal reducere CO2-udslippet med 37,5% for nye biler og 31% for varevogne og 30% for nye lastbiler.

EU ønsker også at bruge skovenes CO2-absorberende evner til at bekæmpe klimaforandringer. Parlamentet stemte i 2017 for en lovgivning, der skal forebygge udslip pga. skovfældning og ændringer til landarealbruget.

Få flere detaljer om EU's tiltag til at mindske drivhusgasser her.


Adressering af energiudfordringen

EU bekæmper også klimaforandringer med en ny ren energipolitik vedtaget af Parlamentet i 2018. Fokuset er på at øge andelen af den vedvarende energi, der bruges, til 32% fra 2030 og give folk mulighed for selv at producere grøn energi.

Derudover ønsker EU at forbedre energieffektiviteten med 32,5% inden 2030 og har vedtaget lovgivningen for bygninger og husholdningsapparater.

Læs mere om EU's tiltag til at fremme ren energi.


EU-finansiering for klimaet

Bekæmpelse af klimaforandringer og tilpasning af målene er en integreret del i flere af EU's programmer. EU har vedtaget, at minimum 20% af EU's udgifter for 2014-2020 skal være klimarelaterede, inklusiv 3,4 mia. euro til miljøaktionsprogrammet LIFE.