EU vil have en ny strategi for bæredygtige fødevarer

EU's strategi for bæredygtige fødevarer skal beskytte miljøet og sikre sund mad for alle, mens landmændenes levebrød også sikres.

Fødevaresystemet, fra produktion til forbrug og spild, har en stor effekt på miljøet, sundheden og fødevaresikkerheden. Med den såkaldte Fra Jord til Bord-strategi, præsenteret d. 20. maj 2020, vil Kommissionen bygge et bæredygtigt fødevaresystem i EU og passe på fødevaresikkerheden og beskytte mennesker og naturen.

Målsætninger

Strategien giver en ramme for en række love, som Kommissionen vil forslå, der dækker problemstillinger som en revision af EU's pesticidlovgivning, nye velfærdsregler for dyr og planer om at adressere madspild og tackle snyd med mærkninger og en reform af EU's landbrugssystem.

Den vil komplementere den eksisterende EU-lovgivning og opbygge en sammenhængende lovramme, der dækker hele fødevarekæden.

Alle forslagene vil blive forhandlet med og godkendt af Rådet og Parlamentet.

Strategiens mål for 2030:

50% reducering af brugen af pesticider og minimum 20% reductering af brugen af gødning
50% reducering i salget af antibiotika til landbrugsdyr og akvakultur
25% af landbrugsarealet skal være økologisk

Sikre og bæredygtige europæiske fødevarer

Selvom landbruget i EU har mindsket sit CO2-udslip (med 20% siden 1990), står det stadig for omkring 10% af drivhusgasudslippet. Sammen med manufaktur, forarbejdning og transport er fødevaresektoren en af de vigtigste hovedårsager til klimaforandringer.

Ifølge strategien skal det ske ved at forbedre måder, vi producerer, køber og forbruger mad for at forbedre det miljømæssige fodspor og hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer, mens man samtidig beskytter levebrødet for alle de økonomiske aktører i fødevarekæden. 

'Fra jord til bord' er en del af den Europæiske Grønne Aftale og tæt forbundet med Biodiversitetstrategien 2030 og reformen af Den Fælles Landbrugspolitk (CAP).

Formålet er at gøre EU's fødevaresystem mere robust og modstandsdygtigt i forhold til fremtidige kriser som Covid-19 og flere naturkatastrofer og tørke.

Sikring af billige, sunde og bæredygtige fødevarer

Strategien 'Fra jord til bord' skal give prisvenlige, sikre og ernæringsrigtige madvarer for forbrugerne. Den skal være et svar på tiltagende behov for sunde og miljøvenlige produkter.

Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse fra april 2021 køber omkring en tredjedel af europæerne mere økologisk mad (32%), køber og spiser mindre kød (31%), mens 16% overvejer hvor stort et CO2-udslip, deres køb forårsager og nogle gange tilpasser deres shopping til det.

Forbrugermønstre ændrer sig, men med over 950.000 døde i 2017 grundet usunde madvaner, og mens halvdelen af de voksne har vægtproblemer, er der plads til forbedringer. Til at gøre det lettere at vælge sund mad til baseret på den bedst tilgængelige information foreslår Kommissionen harmoniserede ernæringsvejledninger på forsiden af varen. 

Ledende i en global transition

EU er nummer et i verden, når det gælder import og eksport af landbrugs- og fødevareprodukter. Europæiske fødevarer har den højeste kvalitet globalt, og strategien ønsker at promovere en global transition på vejen mod bæredygtigt samarbejde med partnere gennem handelsaftaler.

Parlamentet er forsvarer for bæredygtighed

Parlamentet hilste 'Fra jord til bord'-strategien velkommen i en betænkning vedtaget i oktober, men tilføjede anbefalinger til at gøre den endnu mere bæredygtig. Parlamentet understregede specifikt, at 'Fit for 55'-pakken skal indeholde mere ambitiøse mål for udslip fra landbruget og relateret arealbrug. Udover obligatoriske ernæringsmærker på forsiden vil de have, at Kommissionen adresserer overforbruget af kød og højt forarbejde fødevarer ved at regulere reklamer, opfordrer til at omformulere produkterne og at fastsætte et maksimumniveau for sukker, fedt og salt i visse forarbejde fødevarer.

MEP'erne vil også skære i brugen af pesticider til at beskytte bestøvere og biodiversiteten bedre. De opfordrede igen til at stoppe med at bruge bure inden for dyreopdræt i EU. Parlamentet støtter målet for at øge udebredelsen af økologi i landbruget fra 2030, men sagde at tiltagene er nødvendige for at stimulere forbrugerefterspørgslen.

Herbert Dorfmann (EPP, Italien), ordfører for landbrugsudvalget, sagde: “At sikre tilgængeligheden af mad til fornuftige priser skal fortsætte med at være en prioritet,” mens Anja Hazekamp (Venstrefløjsgruppen, Holland), ordfører for udvalget for miljø, offfentlig sundhed og fødevaresikkerhed, sagde: “et bæredygtigt fødevaresystem ier vigtigt for fremtiden for landmændene.”