Covid-19: Her er EU’s plan for økonomisk genopretning  

Ajourført den: 
 
Oprettet:   
 

EU forbereder en massiv genopretningspakke til at støtte enkeltpersoner og virksomheder, mens EU kæmper med en dyb økonomisk recession pga. Covid-19 udbruddet.

Fabriksarbejdere ©Photocreo Bednarek/AdobeStock  

Kommissionen præsenterede i Parlamentet d. 27. maj en 750 mia. euro stor økonomisk stimuluspakke til at hjælpe med at afbøde det økonomiske chok fra coronavirussen og vise vejen til en bæredygtig fremtid.

Parlamentets og Rådets forhandlere nåede frem til en aftale den 10. november om det langsigtede budget, der indeholder en plan for introduktionen af nye egne indtægtskilder til budgettet og banede vejen for en implementering af planen. Den blev godkendt i plenarforsamlingen den 16. december

Næste generation EU: Kommissionens genopretningsplan

Kommissionsformand Ursula von der Leyen fremlagde redningsplanen, der skal adressere de økonomiske ødelæggelser, som pandemien har forårsaget, bl.a. ved at investere i et grønnere, mere digitalt, socialt og modstandsdygtigt EU.

Kommissionen vil ved at bruge sin højtrangerede kreditvurdering låne på de finansielle markeder til en lav låneomkostning. Samlet skal 500 mia. euro ud af de 750 mia. euro være tilskud til landene. Von der Leyen beskrev det som ”en fælles investering i en fælles fremtid”.

Pengene skal bruges til at nå EU's mål med at blive klimaneutralt og få en digital transformation, tilbyde social og beskæftigelsesmæssig støtte og styrke EU's rolle på den globale scene.

Pengene vil blive kanaliseret gennem eksisterende og nye EU-instrumenter. Den største af dem vil være den nye '', der skal gøre €672,5 mia. tilgængelige i form af lån til at støtte reformer og investeringer i medlemslandene.

Parlamentet og Rådet vil sammen bestemme, hvordan reglerne skal bruges, når planen skal implementeres.

Aftalen blev indgået den 10. november og indeholder foranstaltninger for tilsynet med udbetalinger fra budgettet under genopretningsplanen. Parlamentet, Rådet og Kommissionen vil mødes regelmæssigt til at evaluere implementeringen, og Parlamentet vil sammen med Rådet, holde øje med, om noget afviger fra de indgåede aftaler.

Forbindelse til retsstaten

Kommissionens plan med genopretningsfonden skal være en del af EU's langsigtede budget for 2021-2027.

I de efterfølgende forhandlinger med Rådet sikrede MEP'erne ekstra 11 mia. euro til EU's budget. Dette, sammen med yderligere €4 mia. via omrokeringer og brug af budgetmarginer, vil omkring €15 mia. ekstra styrke vigtige EU-programmer inden for sundhed, forskning og unge, mens €1 mia. øremærkes til uforudsete kriser.

Parlamentet et har været bekymret for, om lånene til genopretningsplanen vil øge gældsbyrden for fremtidige generationer og har derfor opfordret til at få nye indtægtskilder. I budgetforhandlingerne blev Rådet og Parlamentet enige om en ny kalender for introduktionen af nye egne indtægtskilder inklusiv en finansiel transaktionsskat, en digital skat og skatter for virksomheder, der forurener. 
Beslutningen om genopretningsplanen kræver enstemmighed i Rådet og ratificering af hvert medlemsland. Parlamentet, der har en konsulterende rolle, gav grønt lys den 16. september.

Loven bliver også bundet op på en mekanisme, der suspenderer udbetalinger til medlemslande, der overtræder retsstatsprincipper. Parlamentet og Rådet nåede frem til en foreløbig aftale om denne mekanisme den 5. november. Lovgivningen blev vedtaget i plenarforsamlingen den 16. december.

Foruroligende økonomiske skøn

Det seneste økonomiske skøn, som Kommissionen fremlagde i begyndelsen af juli, viste, at økonomien er hårdt ramt pga. sundhedskrisen. Da folk er blevet hjemme i måneder, og flere sektorer er lukket helt ned, står EU’s økonomi til at falde med i hvert fald 8,3% i år. Det er et markant større fald end i 2009. I maj mente Kommissionen, at faldet ville blive på 7,4%.

Selv denne bekymrende prognose undervurderer måske krisens omfang, da genåbningen af samfundene sker gradvis for at undgå at få en anden bølge af coronavirussen.

Alle økonomiske aktører er blevet ramt: Mange frygter at miste jobbet og tøver med at bruge penge, mens virksomhederne oplever forstyrrelser i deres leveringskæder. Regeringerne ser skatteindtægterne falde og velfærdsudgifterne stige, hvilket vil give budgetunderskud, et højere gældsniveau og dermed højere låneomkostninger.

Behov for ambitiøst modsvar

Idet man står over for at økonomien bliver ramt på en hidtil uset skala, argumenterede MEP'erne i en betænkning fra d. 15. maj for, at EU skal træffe modige beslutninger.

EU arbejder i øjeblikket på at finde ud af, hvordan det næste langsigtede budget skal se ud, og som modsvar til den nuværende krise, giver det mening at tilføje genopretningsplaner til den samlede pakke. Men Parlamentet insisterer på, at der ikke skal tages penge fra de nuværende EU-programmer.

Hvis Parlamentets krav om et større langsigtet EU-budget ikke bliver mødt, advarer MEP’erne om at bruge deres magt til at veto budgettet.

Genopretningsfondens penge skal gå til dem, der er blevet hårdest ramt af krisen, siger MEP'erne. De ønsker, at pengene gives som tilskud, da der er bekymringer om, at lån vil gøre situationen værre for de værst-ramte lande.

Betænkningen foreslår en genopretningspakke, der skal finansieres gennem en forsikring om langsigtede ”genopretningsobligationer” garanteret af EU's budget. Den pointerer også behovet for at få nye egne indtægtskilder til EU's budget. Ellers vil det indebære, at EU-landene selv skal bidrage mere.

EU skal fortsat prioritere sine klimahandlinger og digitale strategi, siger MEP'erne, og tilføjer, at et nyt EU-sundhedsprogram skal sikre, at medicinsk udstyr er tilgængeligt på tværs af EU.

Genopretningsplan: “Gør det hurtigt, gør det godt”

“Vi skal sikre, at vi kan leve op til behovene og kravene fra vores borgere og virksomheder,” sagde Parlamentets formand David Sassoli på en pressekonference d. 15. maj. Han opfordrede til at få hurtge løsninger i EU til at beskytte job og de ansatte, men insisterede på, at planen skal forhandles mellem EU's institutioner. “Vi ønsker at gøre det hurtigt, og vi ønsker at gøre det godt,” sagde David Sassoli.

Find ud af hvad EU gør for at bekæmpe Covid-19 krisen og tjek vores tidslinje over vedtagne tiltag.