Hvorfor har Parlamentet opfordret til, at EU får nye egne indtægtskilder?

Parlamentet har sikret nye egne indtægtskilder for EU, så der kan investeres i Europas fremtid og genopretningen efter Covid-19 uden at bebyrde skatteborgerne.

Office building
A new source of revenue to the EU budget could be linked to company profits.

Til at investere i Europas fremtid og støtte genopretningen, er EU blevet enig om en bindende tidslinje for introduceringen af nye egne indtægtskilder til Unionens budget.

I en aftale indgået den 10. november 2020 om EU’s budget for 2021-2027 og en genopretningspakke på €750 mia. efter Covid-19 pandemien blev Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om en bindende tidslinje for introduktionen af nye egne indtægtskilder, der blandt udgør afgifter for ikke-genanvendeligt plastik, tech-giganter og udenlandske forurenere.

Læs mere: EU’s langsigtede budget forklaret

Hvad er egne indtægtskilder?

EU-landene bidrager til det fælles EU-budget for at opnå fælles målsætninger. I modsætning til de nationale budgetter, er EU's budget et investeringsbudget, der ikke må køre med underskud. EU-traktaterne siger, at Unionens budget "skal finansieres af egne indtægtskilder."
Disse egne indtægtskilder bestemmes af Rådet enstemmigt, efter at have konsulteret Parlamentet, og derefter skal de godkendes i hvert EU-land. Det nuværende system af egne indtægtskilder har næsten været uændret de seneste tre årtier, og Parlamentet har længe opfordret til at få det ændret.

Hvilke egne indtægtskilder eksisterer allerede?

Da EU's budget altid skal være i balance, skal det årlige budget altid dække de årlige udgifter. For den nuværende periode (2014-2020), kan indtægtskilderne ikke overstige 1,23% af Unionens bruttonationale indkomst (BNI).
EU's indtægtskilder består af:
• Traditionelle egne indtægtskilder (hovedsageligt told, udgør normalt omkring 10%).
• Momsbaserede egne indtægtskilder (overførsel af en procentdel af momsen indsamlet i EU-landene udgør normalt omkring 10%).
• BNI-baseret egen indtægtskilde (EU-landene overfører en del af deres årlige BNI, der normalt udgør 70% af de egne indtægtskilder)
• Andre indtægtskilder (inklusiv bøder til selskaber der har forbrudt sig mod EU's konkurrencelov, bidrag fra ikke-EU lande i EU-programmer og skat af løn fra EU-ansatte).


Nogle EU-lande (Østrig, Danmark, Tyskland, Holland og Sverige) får i øjeblikket gavn af rabatter baseret på deres bidrag til EU-budgettet.

Efter en aftale med Rådet og Kommissionen har en indtægtskilde baseret på ikke-genanvendt plastemballageaffald været på plads siden 1. januar 2021. Det har tilskyndet til at reducere engangsplast samt genanvendelse og har også styrket den cirkulære økonomi.

Hvordan ser reformen ud?

Parlamentet har længe anset EU's system for indtægtskilder for at være uigennemsigtigt og unfair og vil have en reform, der gør det muligt at modsvare nuærende og fremtidige udfordringer. 
Til at mindske behovet for BNI- og momsbaserede bidrag fra medlemslandenne har Parlamentet opfordret til at introducere nye egne indtægtskilder.


Forskellige nye egne ressourcer er undervejs:
•  Egen indtægtskilde baseret på EU's handel med CO2-udslip.
•  Egen indtægtskilde baseret på en skat på digitale tjenester (der skal sikre en fair beskatning i den digitale økonomi).
•  Egen indtægtskilde baseret på en kulstoftilpasningsmekanisme (en pris på kulstof fra import af visse produkter uden for EU).
•  Egen indtægtskilde baseret på en finansiel transaktionsskat (sikring af at den finansielle sektor betaler sin skatteandel)
•  Egen indtægtskilde forbundet med selskabsskatten (en andel af selskabers skat skal beregnes ud fra fælles regler i EU).
MEP'erne insisterer også på at afskaffe rabatter.

I maj 2023 godkendte Parlamentet en rapport, der opfordrer til ate valuere reformprocessen indtil videre og foreslår også nogle nye ideer til flere egne indtægtskilder som f.eks. en skat på kryptoaktiver.

I juni 2023 fremlagde Kommissionen et forslag til nye kilder til budgetindtægter:

  • En egen indtægtskilde baseret på indtægter fra emissionshandel (ETS): 30% af indtægterne fra auktioner over ETS-kvoter vil blive allokeret til EU-budgettet.
  • En egen indtægtskilde genereret af EU's CO2-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM). 75% af indtægterne fra mekanismen vil blive allokeret til EU-budgettet.
  • En egen indtægt knyttet til virksomhedernes overskud: I øjeblikket vil den være baseret på et statistisk skøn over virksomhedernes overskud; senere kan den blive knyttet til et initiativ om at forenkle reglerne for selskabsskat.

Parlamentet støttede Kommissionens forslag, selvom MEP'erne understregede, at reglerne for at reducere medlemslandenes nettobidrag gennem rabatter eller korrektioner bør revideres.

Hvilke fordele vil reformen bibringe?

Disse nye kilder vil også være med til at betale for den gæld, som EU får via Covid-19 genopretningsfonden. Uden nye indtægtskilder må de lånte penge betales tilbage ved at skære i EU's programmer og/eller højere BNI-bidrag fra EU's medlemslandene. MEP'erne argumenterer også for at stigende renter presser EU's budget, da låneudgifterne stiger. Parlamentet vil sikre, at byden ikke ender hos skatteborgerne, men hos tech-giganterne, skattesvindlere, store udenlandske forurenere eller andre, der ikke betaler en fair skatteandel.
De foreslåede egne indtægtskilder skal ligeledes sikre, at EU's prioriteter – såsom den Grønne Pagt og den digitale omstilling – reflekteres bedre i finansieringen af budgettet. Derudover vil de understøtte det indre marked og mindske de BNI-baserede nationale bidrag.