Nedbringelse af arbejdsløsheden: EU-politikkerne kort fortalt
Efter et stødt fald siden 2013 førte pandemien i 2020 til en stigning i antallet af arbejdsløse i EU. EU's mål er, at beskæftigelsen er på 75% blandt de 20–64 årige fra 2020.
Selv om arbejdsmarkedsforholdene og arbejdstagernes rettigheder i EU er blevet markant bedre i de senere år, er nedbringelse af arbejdsløsheden fortsat en af EU's vigtigste udfordringer pga. Covid-19-krisen på vejen mod kvalitetsjob og et socialt inklusivt EU.
Der er blevet sat ind på flere områder, bl.a. ved at hjælpe unge med at komme ind på arbejdsmarkedet, bekæmpe langtidsarbejdsløshed, opkvalificere kompetencer og fremme arbejdskraftens bevægelighed i EU.
Arbejdsløsheden i EU
I april 2021 var arbejdsløsheden 8% i eurozonen, hvilket var et fald fra 8,1% i marts 2021, men en stigning fra 7,3% i april 2020.
EU's og medlemsstaternes kompetencer
EU-landene har fortsat hovedansvaret for beskæftigelses- og socialpolitikken. EU supplerer og samordner imidlertid medlemsstaternes tiltag og fremmer udvekslingen af bedste praksis.
Ifølge artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør EU ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle sine politikker tage hensyn til målet om et højt beskæftigelsesniveau.
Den europæiske beskæftigelsesstrategi
EU-landene has fastsat et sæt fælles mål og målsætninger for beskæftigelsespolitikken med henblik på at nedbringe arbejdsløsheden og skabe flere og bedre job i EU. Denne politik er også kendt som den europæiske beskæftigelsesstrategi (EBS).
Europa-Kommissionen overvåger og gennemfører strategien i løbet af det europæiske semester, en årlig cyklus af samordning af de økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne på EU-plan.
Den sociale og beskæftigelsesmæssige situation i EU evalueres i forbindelse med det europæiske semester på grundlag af beskæftigelsesretningslinjerne, fælles prioriteter og mål for de nationale beskæftigelsespolitikker. For at hjælpe EU-landene i en fremadrettet udvikling udsteder Kommissionen landespecifikke henvisninger baseret på de fremskridt, de hver især har gjort hen imod hvert mål.
Hvordan det finansieres
Den Europæiske Socialfond (ESF) er EU's vigtigste instrument til at sikre mere retfærdige jobmuligheder for alle, der bor i EU: arbejdstagere, unge og alle jobsøgende.
Europa-Parlamentet foreslog at øge to increase finansieringen i EU's langsigtede budget for 2021-2027. Den nye version af fonden, kendt som den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), med et budget på €88 mia. fokuserer på uddannelse, oplæring og livslang læring, såvel som lige adgang til kvalitetsbeskæftiglse, social inklusion og at bekæmpe fattigdom.
Programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) har til formål at hjælpe med at modernisere beskæftigelses- og socialpolitikkerne, forbedre adgangen til finansiering for sociale virksomheder eller udsatte personer, der ønsker at starte en mikrovirksomhed, og fremme arbejdskraftens bevægelighed via EURES-nettet. Det europæiske jobnet letter bevægeligheden ved at give information til virksomheder og jobsøgende, og det har desuden en database over ledige stillinger og jobsøgende i hele EU.
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) støtter arbejdstagere, der mister deres job på grund af globaliseringen – da virksomheder som følge heraf kan lukke eller flytte deres produktion til lande uden for EU – eller den økonomiske og finansielle krise, med at finde et nyt arbejde eller starte egen virksomhed.
Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) støtter medlemsstaternes initiativer til fødevarehjælp, elementær materiel bistand og aktiviteter til fremme af social inklusion af de socialt dårligst stillede.
Den opdaterede version af ESF+ samler ESF, EaSI og FEAD og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og sammenlægger deres ressourcer og yde mere integreret og målrettet støtte.
Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed
En af EU's foranstaltninger til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden er ungdomsgarantien – en forpligtelse fra medlemsstaternes side til at sikre, at alle unge under 30 år modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, inden for fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Gennemførelsen af ungdomsgarantien støttes af EU-investeringer gennem ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.
Det Europæiske Solidaritetskorps giver unge mulighed for at udføre frivilligt arbejde eller arbejde med solidaritetsrelaterede projekter i hele EU. Platformen "Dit første EURES-job" hjælper unge i alderen 18-35 år, som er interesserede i at få erhvervserfaring i udlandet, med at finde en praktikplads eller en lærlingeplads.
De rigtige kompetencer, det rigtige job
Ved at fremme og forbedre kompetenceudviklingen, gøre kvalifikationer mere sammenlignelige og give information om efterspørgslen efter kompetencer og job støtter EU borgerne med hensyn til at finde kvalitetsjob og træffe bedre karrierevalg.
Den ny dagsorden for færdigheder i Europa, som blev lanceret i 2016, består af 10 foranstaltninger, der skal stille den rette videreuddannelse og støtte til rådighed for borgerne og gennemgå en række eksisterende redskaber, f.eks. det europæiske CV-format (Europass).
Udfordringen ved langtidsledighed
Langtidsledighed, dvs. arbejdsløshed i mere end 12 måneder, er en af årsagerne til vedvarende fattigdom. Den er fortsat meget høj i nogle medlemsstater og udgør fortsat næsten 50% af den samlede arbejdsløshed.
For bedre at kunne integrere langtidsledige på arbejdsmarkedet har EU-landene vedtaget nogle henstillinger: De opfordrer til registrering af langtidsledige ved en arbejdsformidling, en individuel dybdegående vurdering for at kortlægge deres behov samt en skræddersyet plan for at få dem i arbejde igen (en aftale om jobintegration). Dette vil være tilgængeligt for alle, der har været arbejdsløse i 18 måneder eller derover.
Lang tids fravær fra arbejdsmarkedet fører ofte til arbejdsløshed og øger risikoen for, at arbejdstagerne forlader arbejdsmarkedet for altid. For at fastholde og reintegrere arbejdstagere med skader eller kroniske sundhedsproblemer på arbejdspladsen, udarbejdede Europa-Parlamentet i 2018 et sæt foranstaltninger, som medlemsstaterne skulle arbejde på, f.eks. at tilpasse arbejdspladserne bedre gennem programmer for kompetenceudvikling, sikre fleksible arbejdsvilkår og yde støtte til arbejdsstagerne (inklusive coaching og adgang til psykologhjælp eller terapi).
Fremme af arbejdstageres bevægelighed
Ved at gøre det lettere for borgerne at tage arbejde i et andet land, kan man bidrage til at tackle arbejdsløsheden. EU har et sæt fælles regler på plads til at beskytte borgernes sociale rettigheder i forbindelse med arbejdsløshed, sygdom, barsel/forældreorlov, familieydelser osv., når de flytter inden for EU. Regler for udstationering af arbejdstagere fastsætter princippet om lige løn for lige arbejde på samme arbejdsplads.
Flere oplysninger
