Røde Kors: "EU-støtte til vores aktiviteter er yderst vigtig”

Millioner af mennesker er på flugt på steder som Syrien og Nigeria på grund af stigningen af voldelig ekstremisme, og mange af dem modtager bistand fra Den Internationale Komité for Røde Kors (ICRC). Dens præsident Peter Maurer var i Europa-Parlamentet for at møde Udenrigsudvalget den 26. maj og EP’s formand Martin Schulz den 27. maj. Vi talte med ham for at finde ud af, hvordan livet er i disse kriseramte områder, og hvordan Europa kan hjælpe med at gøre en forskel.

Peter Maurer on latest Red Cross missions
Peter Maurer ©European Union 2015- EP

Du er netop hjemvendt fra Lake Chad regionen. Hvordan skal det internationale samfund reagere på den humanitære krise som følge af konflikten med Boko Haram?


Med mere end 1,5 millioner mennesker fordrevet i det nordlige Nigeria bliver denne krise ofte undervurderet. Da der også er flygtninge i Cameroun, Tchad og Niger er de humanitære behov for de fordrevne en kæmpe opgave. For øjeblikket er ICRC den eneste relevante internationale aktør i det nordlige Nigeria, og vi har brug for vand, sanitet, husly, mad og lægehjælp. Der er også behov for psykosocial støtte.


Klik her for flere nyheder fra Europa-Parlamentet


ICRC har været meget aktiv i håndteringen af den forværrede humanitære situation i Irak og Syrien. Hvilke konsekvenser har den islamiske stats fremgang haft på den lokale befolkning og på ICRC’s aktiviteter?


Selv før Islamisk Stat dukkede op oplevede Syrien den alvorligste humanitære krise i mange år. Millioner af syrere er blevet fordrevet. For ICRC har det været en stor udfordring at få adgang i Syrien og Irak. Vi kan nogle gange undtagelsesvis forhandle om at foretage medicinsk hjælp og sanitetsarbejde, men uden stabil adgang til områder, der er kontrolleret af Islamisk Stat, mangler befolkningen stabil støtte. Livet er yderst vanskeligt for syrere i områder, der er kontrolleret af Islamisk Stat, men også for de, der lever mellem frontlinjerne. Selv i de regeringskontrollerede områder i Syrien er livet efter fem års konflikt blevet meget vanskeligt.


Europa-Kommissionen er ICRC’s fjerdestørste donor med 9,4 % af alle bidrag. Hvilken forskel gør EU-bidraget?


EU er en af ​​vores største donorer, og støtten til vores aktiviteter er yderst vigtig. Jeg ser EU, ikke kun som donor, men også som en region der er dybt engageret i humanitær folkeret. ICRC har brug for mere økonomisk støtte, da vi i stigende grad konfronteres med udfordringer, hvor vi er nogle af de eneste der reagerer.