Passageroplysninger og Europol: Fælles indsats mod terror

Mere end to uger efter angrebene Paris står spørgsmålet om kampen mod terrorisme stadig øverst på Europa-Parlamentets dagsorden. Mandag den 30. november og tirsdag den 1. december drøftede Udvalget om Borgernes Rettigheder, hvordan EU’s strategi kan forbedres.

Document check at Roszke border control in Hungary
Paskontrol ved grænsen til Ungarn

Øgede beføjelser til Europols terrorbekæmpelse

Europol, Den Europæiske Politienhed, er formentlig EU bedste fælles våben når det kommer til håndteringen af ​​terrorhandlinger. For at forbedre agenturets evne til at bekæmpe terrorisme, har Parlamentets forhandlere indgået en uformel aftale om at styrke Europols mandat med regeringerne i Rådet den 26.11.2015. Udvalget om Borgernes rettigheder godkendte aftalen mandag den 30. november 2015.

"De nye regler for Europol er det bedste svar, vi kan give til terrortruslen," sagde ordføreren, den spanske MEP’er Agustin Díaz de Mera fra EPP-gruppen. Med de nye beføjelser vil agenturet lettere være i stand til at oprette specialiserede enheder og til i nogle tilfælde at udveksle oplysninger med private institutioner, virksomheder og ngo’er. Udkastet til forordning skal nu godkendes af regeringerne i Ministerrådet og Europa-Parlamentet.

Arbejdet mod EU’s PNR (udveksling af flypassagerers data)

Udveksling af oplysninger mellem medlemslandene og at lette identifikation af mistænkte og potentielle "udenlandske krigere" er centrale redskaber til retshåndhævelse. Det europæiske PNR-forslag danner grundlag for en mere systematisk indsamling, brug og opbevaring af data fra internationale flypassagerer.


Klik her for flere nyheder fra Europa-Parlamentet


På tirsdag den 1. december informerede den britiske ordfører Timothy Kirkhope fra ECR-gruppen Udvalget om Borgernes Rettigheder, om fremskridtene i forhandlingerne, der startede i september mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Kirkhope sagde, at der er gode chancer for at nå frem til en aftale inden udgangen af ​​året. Men der er nogle omstridte punkter tilbage, for eksempel datalageringsperioden.

Fælles indsats mod terror

De seneste angreb i Paris har vist, at enhver svaghed i samarbejdet mellem medlemslandene kan give ekstremister plads til at handle. "Vi er nødt til at vise borgerne, at vi kan sørge for deres sikkerhed ", sagde Europas antiterrorkoordinator Gilles de Kerchove tirsdag i Udvalget om Borgernes Rettigheder, da man diskuterede EU’s terrorbekæmpelsesstrategi, der blev vedtaget af regeringerne i 2005. ”Terrorisme kan kun bekæmpes med beslutsomhed og pragmatisme,”, tilføjede han.

En opdatering om EU's institutioners forhandlinger om brugen af PNR. Et navneregister for passagerer kunne hjælpe i kampen mod terrorisme og kriminalitet, men borgernes rettigheder må ikke sættes over styr.
I lyset af de seneste angreb i Paris stemmer MEP'ere for at gøre Europol, Europas politikontor, mere effektivt og opfordrer medlemslande til at samarbejde fuldt ud.