Parlamentet vedtog PNR direktivet

Efter angrebene den 11. september 2001 har USA bedt om adgang til transatlantiske passageroplysninger for bedre at kunne spore potentielle terrorister. Spørgsmålet om fælles regler for indsamling af såkaldte PNR (Passenger Name Record) har også været på EU’s dagsorden i flere år. I december sidste år blev Europa-Parlamentet og medlemslandene enige om en foreløbig aftale. MEP’erne godkendte direktivet den 14. april 2016.

PNR (Passenger Name Record) indeholder personlige oplysninger om flypassagerer såsom deres kontaktoplysninger, rejsedatoer og rejseruter. Disse data indsamles under booking og check-in.

EU-lovgivning


Ifølge EU-direktivet bliver flyselskaberne forpligtet til at give oplysninger til EU-landene for at bistå myndighederne i kampen mod terrorisme og grov kriminalitet. Dette omfatter flyvninger til og fra destinationer uden for EU, men medlemslandene kan også anvende lovgivning for flyvninger inden for EU.

Passager data vil blive opbevaret i op til fem år. Efter seks måneder vil nogle oplysninger ikke længere være tilgængelige, såsom passagerernes navne og antallet af personer, der rejser sammen.

Udvalget om Borgernes Rettigheder forkastede det første forslag i januar 2013 under henvisning til privatlivets fred. Men efter de seneste angreb i Paris og Bruxelles kom spørgsmålet om PNR tilbage på dagsordenen.

Trepartsforhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet startede i september sidste år, og Rådet nåede en aftale i december 2015.


Parlamentet drøftede forslaget den 13. april og vedtog direktivet den 14. april med 461 stemmer for, 179 imod og 9 hverken for eller imod.


Næste skridt


Medlemslandene har nu to år til at gennemføre direktivet i national ret.


Klik her for flere nyheder fra Europa-Parlamentet