Terrorisme: Strengere EU-regler skal forhindre hjemmelavede bomber

Det vil fremover blive vanskeligere at få fat i ingredienser, der kan bruges til hjemmelavede bomber, takket være nye regler som Parlamentet har vedtaget.

Kemiske stoffer ©AP Images/European Union-EP.
Kemiske stoffer ©AP Images/European Union-EP

EU har iværksat flere initiativer til at forebygge terrorangreb og opdaterer nu reglerne for de kemikalier, der kan bruges til at bygge hjemmelavede bomber.


Hjemmelavede bomber

Hjemmelavede bomber har været brugt til en stor andel af de terrorangreb, som EU har været ramt af de seneste år, inklusiv terrorangrebene i Paris i 2015, Bruxelles i 2016, Manchester og Parsons Green i 2017. Kemikalierne til bomberne (de såkaldte udgangsstoffer til eksplosivstoffer) findes i en lang række produkter f.eks. i vaskemiddel, særlige brændstoffer, gødning, smøremidler og vandbaserede kemikalier.

EU vil stramme de regler, der bestemmer hvem og hvordan disse stoffer kan købes som en del af en større lovpakke med tiltag til at bekæmpe terrorisme og kriminalitet. Men da disse kemikalier også har berettigede formål, er det vigtigt at f.eks. landmænd, minearbejdere og fyrværkerifabrikanter stadig har adgang til dem.

De nuværende regler er fra 2013 indskrænker salg af stoffer som brintoverilte og saltpetersyre. Reglerne har hjulpet til at mindske adgangen til eksplosive forløbere.

"De seneste terrorangreb har vist, at intet EU-land kan tackle terrorisme alene, og det er blevet en vigtig prioritet at regulere de eksplosive stoffer på EU-niveau,” siger Andrejs Mamikins (S&D, Letland), der havde ansvaret for lovgivningen i Parlamentet.


Hvad vil blive ændret?

De nuværende licens- og registreringssystemer varierer meget fra land til land i EU. Den nye lovgivning vil fastsætte fælles EU-regler, når det gælder licenser til den generelle offentlighed, der har legitime interesser. Der vil være grundige sikkerhedsscreeninger og tjek af straffeattester.

De nye regler giver en definition af, hvem "den generelle offentlighed" er, hvem der ikke vil få lov til at købe disse kemikalier, og hvem der er "de professionelle brugere", der f.eks. skal kunne bruge dem på arbejdet.

Da terroristerne bruger nye “opskrifter” og ingredienser, der ikke dækkes af de nuværende regler, foreslår Kommissionen at tilføje nye kemikalier til listen af stoffer med restriktioner såsom svovlsyre.

De nye regler kommer til at gælde for salg både online og offline.

“Det er særligt vigtigt at sikre sig, at de online platforme lever op til forpligtelserne i denne lovgivning og garanterer, at kemiske stoffer, der kan bruges til at fremstille bomber, kommer under restriktioner,” siger Andrejs Mamikins.


Næste skridt

Lovteksten skal stadig formeldt godkendes af Rådet, før den kan træde i kraft. De nye regler vil være gældende 18 måneder efter deres udgivelse.


Relaterede artikler