Sikkerhedsudvalg: Usikre tider for forholdet til Rusland 

 
 

Del denne side: 

SEDE-udvalgsmøde om forværring af situationen i Østukraine. - ©European Union 2017 -EP  

Mens termometeret viste -20 grader i Østukraine mistede området elektricitet, varme og vand, efter at pro-russiske oprørere brød våbenhvilen og begyndte at beskyde området i sidste uge. Da dette ikke er den eneste isolerede humanitære nødssituation, men har implikationer for Europas sikkerhed og er på koalitionskurs med EUs basale principper, vil Parlamentet ikke sidde på hænderne. Mens der stadig er meget usikkerhed om USAs udenrigspolitik mht. Rusland, kan uventede situationer let opstå.

Medlemmer af Sikkerheds- og Forsvarsudvalget (SEDE) diskuterede mandag (6. februar) Ruslands indflydelse på Ukraine og det sydlige Kaukasus, og hvordan EU kan svare tilbage.


Ukraine

“Klokkerne ringer for os alle,” advarede Ivanna Klympush-Tsintsadze, Ukraines vice-statsminister, da hun talte til Parlamentets Sikkerheds- og Forsvarsudvalg om problemerne den seneste tid i Østukraine.


MEPerne gentog udtalelserne: ”De modige ukrainere er ikke alene om at forsvare deres land. Det gør vi alle sammen, for dette er ikke en borgerkrig; det er et angreb på en selvstændig stat fra n anden stat,” sagde udvalgets vice-formand Jaromír Štětina (EPP, Tjekkiet) med hentydningen til, at Ruslands handlinger repræsenterer en krise for gældende internationale love.   


Ivanna Klympush-Tsintsadze advarede om, at situationen på jorden ved Avdiivka, en provins i Donetsk, efter at beskydningerne er intensiveret, og elektriciteten er forsvundet, mens temperaturen er nede på -22 grader, har ført til en humanitær krise.


Ioan Mircea Pașcu (S&D, Rumænien) noterede sig, at den nuværende situation er ”politisk sondering for det giver ikke mening at bruge militær midt om vinteren.” SEDE-medlemmerne er overbeviste om, at Rusland nu tester situationen for at se, hvad reaktionen fra USA bliver.


På denne baggrund opfordrede medlemmerne EU til at sørge for, at Minsk-aftalen om våbenhvile bliver implementeret, og indtil da skal sanktionerne mod Rusland opretholdes.”


Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at undgå at denne krig bliver gjort til en frosset konflikt.” sagde Petras Auštrevičius (ALDE, Litauen). Andre derimod satte spørgsmålstegn ved Minsk-aftalens levedygtighed. Rebecca Harms (De Grønne/EFA, Tyskland) ønskede aftalen genevalueret, da ”vi ikke er kommet tættere på, at Ukraine har kontrol over sine grænser.”


SEDE-medlemmerne blev dog enige om, at Parlamentet skal have en ny resolution om den seneste udvikling i Ukraine.


Georgien


”Ruslands attitude over for det sydlige Kaukasus og naboområdet har rødder i en meget specifik forståelse af det internationale system som et område for fjendtlig, international konkurrence, hvor naboområdet skal udfylde behovet for en bufferzone,” forklarede Georgiens ambassadør til EU, Natalie Sabanadze.


Men Georgien vil bestemme over sin egen strategiske orientering: ”Georgien vil bestemme, hvad der er bedst for Georgien, men det behøver ikke at gå imod Rusland.”


Parlamentet har anerkendt, at Georgien har udført reformer og har en pro-europæisk strategi ved i sidste uge at godkende visa waiver for georgiske borgere, der nu kan rejse til EU uden visum i kortere perioder.


Strategi for det østlige naboskab

 

Mange spørgsmål under SEDE-mødet handlede om den nye amerikanske præsident Donald Trump og hans forhold til Rusland. ”Der er mange spændinger og en stor elefant midt i rummet,” sagde Herbert Salber, EUs Særlige Repræsentant for det sydlige Caucasus og for krisen i Georgien. Han henviste til forskellige konflikter og interesser i regionen, ”men på dette tidspunkt har vi ingen anelse.”


Ifølge en undersøgelse af Parlamentets tænketank vil Rusland forsøge at udvide sin globale indflydelse. Westen, og især EU, bliver set som en stor udfordring for Ruslands magtambitioner og sikkerhed. 


På denne baggrund vil den militære og humanitære situation på Krim-halvøen og i det østlige Ukraine fortsætte med at komme på dagsordenen i 2017. EUs økonomiske sanktioner mod Rusland, der først blev introduceret i juli 2014, skal forlænges igen fra juni til december 2017. Imens er der valg i Frankrig og Tyskland (de lande der forhandlede Minsk-aftalen), og resultaterne her kan få indflydelse på deres fremtidige politik over for Rusland og EUs strategi.