Parlamentets støtte til Ukraine inkluderer visum 

Ajourført den: 
 
Oprettet:   
 

Del denne side: 

De seneste tre år har Parlamentet vist solidaritet over for Ukraine.

Parlamentet har støttet borgernes krav om forandringer og tættere forbindelser til Europa, fordømt Ruslands militære involvering og ulovlige anneksering af Krim-halvøen og promoveret politiske reformer. Et visa-fri plan for ukrainske borgere, der rejser til EU, er seneste udtryk for støtte. Se mere i vores tidslinje. 

Den 6. april stemmer Parlamentet om at give ukrainske borgere visumfrie rejser til EU:

  • Ukrainere med et biometrisk pas vil kunne rejse til EU uden visum og blive i op til 90 dage inden for en periode på 180 dage.
  • Gælder kun for rejser, f.eks. forretningsrejser, turisme eller for at besøge familie.

  • Giver ikke ret til at arbejde i EU og gælder ikke i Irland og Storbritannien.

Efter Parlamentet og senere Rådet har vedtaget ordningen kan de nye regler træde i kraft til sommer.

Statistik

  • 13,9 mio. visa til korte besøg inden for Schengen blev udstedt i 2016.
  • Top tre over lande der modtog visa: Rusland (3,1 mio.), Kina (2,1 mio.) og Ukraine (1,36 mio.).
  • Afvisningen af visa for ukrainere ligger på 3,4% (og 6,9% for hele verden).

  • De lande, der udsteder flest visa til ukrainere, er Polen (560,000), Ungarn (117,000) og Tyskland (99,000).