Sådan forhindres terrorisme: EU's tiltag forklaret 

Ajourført den: 
 
Oprettet:   
 

Bekæmpelse af terrorisme kræver, at der tages fat på spørgsmål som fremmedkrigere, grænsekontrol og afskæring af finansieringen. Få viden om EU's terrorbekæmpelsespolitikker.

Terrorisme. ©Bertrand GUAY/AFP  

EU's foranstaltninger for at forhindre nye angreb spænder fra mere grundige kontroller ved Europas grænser til et forbedret politisamarbejde og retligt samarbejde om opsporing af mistænkte og forfølgelse af gerningsmænd, afskæring af finansieringen af terrorisme, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, indsatser over for radikalisering m.m.

Læs mere om terrorangreb og anholdelser i EU i 2020.

Hvad er EU's definition på terrorisme?

Den almene, lovmæssige definition for terrorisme i EU findes i direktivet om at bekæmpe terrorisme:
• en alvorlig intimidering af befolkningen, eller
• at true en regering eller internationale organisation til at udføre eller holde sig fra at udføre en handling, eller
• at destabilisere eller ødelægge grundlæggende politiske, konstitutionelle, økonomiske eller sociale strukturer i et land eller i en international organisation

Forbedring af grænsekontrollen i EU

Efter flere terrorangreb blev der i april 2017 indført systematisk kontrol ved EU's ydre grænser af alle personer, der rejser ind i EU – herunder EU-borgere.

Med henblik på at registrere ikke-EU-borgeres bevægelser i hele Schengenområdet og fremskynde kontrollen blev Parlamentet og EU's ministre i november 2017 enige om et nyt biometrisk ind- og udrejsesystem som skulle være operationelt fra 2022.

Rejsende fra lande uden for EU, som ikke behøver et visum for at rejse ind i EU, vil blive screenet via ETIAS-systemet (European Travel Information and Authorisation), som skal være operationelt fra 2022.

Midlertidig grænsekontrol

Siden 2015, efter migrationskrisen, og pga. et stigende antal terrorforsøg og trusler, introducerede en række Schengen-lande midlertidige grænsekontroller ved deres grænser. Disse kontroller blev forlænget et antal gange, og i nogle lande har de været gænldende siden. Pandemien har fået yderligere flere lande til at genintroducere grænsekontroller i 2020 i et forøg på at kontrollere spredningen af virussen.

Parlamentet har gentagne gange kritiseret forlængelsen af grænsekontrollerne og ønsker, at de kun bruges som sidste udvej. I en betænkning vedtaget den 17. april 2020 opfordrede Parlamentet medlemslandene til kun at vedtage nødvendige tiltag og understregede behovet for, at Schengen-området fungerer optimalt.

Få mere information i vores dokument om Schengengrænserne.

Sikring af de ydre grænser

Den europæiske grænse- og kystvagt skal senest i 2027 have et stående korps på 10.000 grænsevagter for effektivt at sikre Europas 13.000 km ydre landegrænser og næsten 66.000 km søgrænser. Det nye stående korps kan efter anmodning fra et EU-land udføre grænsekontrol og migrationsstyring og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

I juli 2021 bakkede MEP'erne også op om at skabe en ny Integreret Grænsehåndteringsfond (IBMF) og blev enige om at øremærke €6,24 mia. til den. IBMF skal hjælpe med at forbedre medlemslandenes grænsehåndteringskapaciteter, mens man sikrer, at grundlæggende rettigheder respekteres. Det vil også bridrage til en fælles, harmoniseret visapolitik og introducere beskyttelsestiltag for sårbare personer, der ankommer til Europa særligt uledsagede børn.

Fonden skal arbejde tæt sammen med den Interne Sikkerhedsfond (ISF), der fokuserer på at bekæmpe grænseoverskridende trusler såsom terrorisme, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet. ISF blev godkendt af Parlamentet i juli 2021 med et budget på €1,9 mia.

Bekæmpelse af fremmedkrigere

Siden 2015 har der været en stigning i antallet af religiøst inspirerede terrorangreb i EU, og omkring 5000 personer fra EU menes at være rejst til konfliktområder i Syrien og Irak siden 2017 for at slutte sig til jihadistiske terrorgrupper, men antallet er faldet markant siden. I 2019 blev en del af de fremmedkrigere rapporteret som værende kommet tilbage, men hundredevis af europæiske borgere med forbindelse til Islamisk Stat er fortsat i Irak og Syrien.

For at kriminalisere handlinger, som f.eks. at deltage i træning eller at rejse med terror for øje samt at organisere eller fremme sådanne rejser, er der i Europa indført EU-dækkende lovgivning om terrorisme, som sammen med ny kontrol ved de ydre grænser vil bidrage til at tackle fænomenet med fremmedkrigere.

Antallet af fremmedkrigere er faldet betydeligt siden 2015. Efterhånden som IS er blevet svagere, har det ifølge Europol kraftigt opfordret sine tilhængere til at gennemføre angreb udført af enkeltaktører i deres hjemlande i stedet for at rejse til det såkaldte kalifat.

Anvendelse af flypassageroplysninger

Luftfartsselskaber, der flyver til og fra EU, er forpligtet til at give de nationale myndigheder oplysninger om deres passagerer, f.eks. navn, rejsedatoer, rejseplan og betalingsmåde.

Disse såkaldte PNR-oplysninger anvendes til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet. Forhandlingerne varede mere end fem år, og Parlamentet insisterede på beskyttelsesforanstaltninger for følsomme oplysninger (angivelse af race, religion, politisk overbevisning, sundhed eller seksuel orientering) samt databeskyttelse.

Få mere information i vores dokument om PNR.



Intensivering af informationsudvekslingen

Kriminelle og terrorister bruger ofte flere falske identiteter for at undvige grænsevagter og politi. Dette understreger betydningen af en effektiv udveksling af oplysninger mellem de relevante myndigheder – retshåndhævende myndigheder, retsvæsen og efterretningsvæsen – i medlemsstaterne.

I 2018 blev der opnået enighed om nye regler med henblik på at styrke Schengeninformationssystemet (SIS), og der blev indført nye typer af indberetninger for sager vedrørende terroraktiviteter. Databasen gør det muligt for politiet og grænsevagterne at indlæse og se indberetninger om eftersøgte eller forsvundne personer og mistede eller stjålne ejendele.

Med henblik på at bruge eksisterende og fremtidige databaser på en mere intelligent og målrettet måde bør EU's informationssystemer, som bidrager til forvaltning af grænser, sikkerhed og migration, muliggøre dataudveksling. Denne nye interoperabilitet skal være operationel efter 2023 og give én enkelt brugergrænseflade til søgninger såvel som en biometrisk matchtjeneste til at gøre identifikation nemmere.

Europol, EU's politiagentur, støtter informationsudvekslingen mellem de nationale politimyndigheder. I maj 2016 blev MEP'erne enige om at give Europol flere beføjelser for at optrappe bekæmpelsen af terrorisme samt at oprette specialenheder såsom Det Europæiske Center for Terrorbekæmpelse, som blev igangsat den 25. januar 2016.

Den 9. december 2020 foreslog Kommissionen at yderligere styrke Europols mandat ved at give agenturet mulighed for at sende "informationsadvarsler" om mistænkte og kriminelle som en ny alarmskategori under Schengen-informationssystemet. Lovgivningen skal også gøre det muligt for Europol at udveksle data direkte med privatpersoner.

Forhindring af finansieringen af terrorisme

En effektiv foranstaltning til at bremse terrorister er at afskære deres indtægtskilder og få logistikken til at bryde sammen. For at gøre dette opdaterede Europa-Parlamentet direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge i 2018. Det vil øge gennemsigtigheden med hensyn til, hvilke personer der står bag virksomheder, og imødegå de risici, der er forbundet med virtuelle valutaer og anonyme forudbetalte kort.

Hvidvask af penge er en strafbar handling i alle EU-lande, men definitionerne og sanktionerne varierer. De nye regler med henblik på at tackle kriminel terrorfinansiering vil lukke disse smuthuller.

Det skønnes, at kriminelle aktiviteter i Europa genererer omkring 110 mia. EUR om året. Det er imidlertid kun 1,1% af udbyttet fra kriminalitet, der reelt konfiskeres. I oktober 2018 opnåedes der enighed om nye regler, der skulle gøre det lettere at indefryse og konfiskere udbytte af kriminelle aktiviteter i hele EU.

Alle disse nye regler vil gælde fra 2020.

Den 10. juli 2020 hilste Parlamentet Kommissionens nye handlingsplan til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og terrorfinansiering velkommen. Betænkningen støtter en nultolerance over for lande, der halter bagefter med at implementere reglerne for hvidvaskning af penge i deres nationale lovgivning.

Begrænsning af adgangen til farlige våben

EU gør alt for at forhindre, at farlige våben falder i hænderne på de forkerte mennesker.

Det reviderede direktiv om skydevåben lukker de juridiske smuthuller, der gav terrorister mulighed for at anvende ombyggede våben f.eks. i forbindelse med angrebene i Paris i 2015. Det kræver, at EU-landene har et ordentligt overvågningssystem, samtidig med at undtagelserne for jægere, museer og samlere bibeholdes.

Langt de fleste terrorangreb i EU er blevet udført ved brug af hjemmelavede bomber. Det bliver sværere for terrorister at få fat på de ingredienser, der er nødvendige for at bygge sprængemner, takket være strengere regler, som Parlamentet nåede til enighed om i april 2019.

Forebyggelse af radikalisering

Terrorister og ekstremister bruger internettet til at sprede propaganda og til radikalisering. I april 2021 vedtog Parlamentet, at onlinevirksomheder som Facebook eller YouTube skal være forpligtet til at fjerne terrorrelateret indhold inden for en time efter at have modtaget en ordre fra de relevante myndigheder. De nye regler gælder ikke for undervisningsmateriale og i journalistik.

Få mere at vide om, hvordan EU fremmer cybersikkerhed

Radikalisering og bekæmpelse heraf var et af fokuspunkterne for et særligt udvalg om terrorisme, som afsluttede sit etårige arbejde i december 2018. Parlamentet foreslår, at der oprettes en EU-observationsliste over hadprædikanter, fordi de på nuværende tidspunkt kan operere uden at blive opdaget, hvis de flytter fra ét EU-land til et andet. Medlemmerne anbefaler også, at radikaliserede indsatte i fængslerne holdes adskilt fra øvrige indsatte samt et særligt uddannelsesforløb om radikalisering for EU's og medlemsstaternes embedsmænd.

De fleste terrorangreb i Europa er blevet begået af ”hjemmeavlede” terrorister, europæiske statsborgere, som er født i EU, og som blev radikaliseret uden at have rejst udenfor Europa. Parlamentet foreslog allerede i 2015 foranstaltninger til at bekæmpe radikalisering og ekstremisme i fængsler, på internettet og gennem uddannelse og social inklusion.

I december 2020 godkendte Europa-Parlamentet EU's Sikkerhedsunionsstrategi 2020-2025 og terrorbekæmpelsesdagsorden, der har til formål at forebygge radikalisering f.eks. ved at give muligheder og støtte til unge i risikogruppen og støtte til rehabiliteringen af radikaliserede fængselsindsatte.
Læs mere om årsagerne og forebyggelsen af radikalisering

EU-merværdi

EU er det vigtigste forum for samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne i bekæmpelsen af terrorisme, selv om kriminalitetsbekæmpelse og sikring af sikkerhed primært er en national kompetence.

Medlemmerne af Europa-Parlamentet træffer sammen med EU's ministre afgørelse om vigtige EU-terrorbekæmpelseslove. Traditionelt set værner Parlamentet om respekten for de grundlæggende rettigheder og databeskyttelse, hvilket især er nødvendigt i en tid med krisedrevet politik og krav om handling.

Sikkerhed i Europa er en fælles prioritet for EU-institutionerne. EU’s terrorbekæmpelsesstrategi er baseret på fire indsatsområder: at forebygge, beskytte, forfølge og reagere. Kommissionens strategi for en sikkerhedsunion har til formål at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne i bekæmpelsen af terrorisme på tre områder: organiseret kriminalitet, bekæmpelse af radikalisering og cyberkriminalitet. EU arbejder også på at øge sin eksterne sikkerhed i samarbejde med lande uden for EU.

Læs mere om jihadistisk terrorisme i EU.