MEP'ere: Brugere af Bitcoin skal ikke længere være anonyme

EU ønsker at opdatere lovgivningen på området for terrorfinansiering og hvidvaskning af penge for at øge gennemsigtigheden og reagere på ny teknologisk udvikling.

Judith Sargentini (De Grønne/EFA, Holland) og Krišjānis Kariņš (EPP, Letland) om finansiering af terrorisme.
Interview om terrorfinansiering

Europa-Parlamentet har stemt for at opdatere EU’s direktiv for terrorfinansiering og hvidvaskning af penge for femte gang. Meningen med direktivet er at forebygge, at EU’s finansielle system misbruges til at finansiere kriminelle aktiviteter og styrke den generelle gennemsigtighed. Vi har talt med Parlamentets ordførere på området, Krišjānis Kariņš (EPP, Letland) og Judith Sargentini (De Grønne/EFA, Holland), om den nye lovgivning.

Mere gennemsigtighed

De nye regler skal give mere gennemsigtighed med hensyn til, hvem der ejer virksomheder og fonde. Tidligere var registrene kun tilgængelige for dem, der kunne bevise deres legitime interesse såsom journalister og NGO’er. Fremover vil alle kunne få adgang til dem. Registrene vil blive sammenkoblet på en måde, så medlemslandene kan samarbejde om dem.  

De nye regler vil også introducere registre for ejerne af fonde, gøre dem tilgængelige for personer med legitime interesser, og introducere registre for bankkonti og pengeskabe, der vil blive tilgængelige for myndighederne.

”Hvis f.eks. Europol leder efter en kriminel i et medlemsland, vil de kunne spore denne persons bankkonti i andre medlemslande,” forklarer Krišjānis Kariņš.

“Målet er at holde sorte penge ude af det europæiske banksystem. Bankerne skal vide, hvem der står bag hver bankkonti. Der er også to problemer med sorte penge. Det ene er, at de ødelægger økonomien, og det andet er, at de kan gå til at finansiere terrorisme,” siger Krišjānis Kariņš.

“Vi vil gøre det klart, at hvis du ikke ønsker at vise, hvem ejeren er, så bliver det rigtig svært at gøre forretning i Europa,” siger Judith Sargentini.

Kilder til finansiering af terrorisme

”Kilderne til finansiering af terrorisme er mange, men det er oftest penge, der kommer fra det sorte marked, handel med ulovlige varer, våben og menneskesmugling,” siger Krišjānis Kariņš.

Men Judith Sargentini minder om, at “terrorisme kan udføres på et minimalt budget særligt i Europa, hvor du kan leje eller stjæle en bil og køre en gruppe mennesker ned med den, som det før er sket. Dette koster ikke penge. Det, der koster penge, er at betale løn til IS-soldaterne.”

 

Forudbetalte kort og krypteringsvalutaer

Grænsen for at identificere ejerne af anonyme forudbetalte kort er blevet sat ned til €150 fra €250. Ifølge Judith Sargentini, er denne ændring meget betydningsfuld for medlemslandene. ”De franske myndigheder insisterede på det, fordi nogle af de lejede biler i de franske terrorangreb var betalt med anonyme kort.”

De nye regler vil også kræve, at de platforme, der kan bruges til virtuelle valutaer - som f.eks. bitcoin - skal kunne tjekke, hvem deres kunder er.

”Nu siger vi, at platformsudbyderne skal kende deres kunder, som de kender bankerne. Det er ret revolutionært,” forklarer den hollandske MEP. Under de nye regler skal banker, kasinoer, kunsthandlere og så videre tjekke, hvor pengene, de får, kommer fra.

Krišjānis Kariņš forklarer, at ejerne af krypteringsvalutaer skal konvertere dem til euro, hvis de ønsker at købe noget. ”Når krypteringsvalutaerne bliver en del af det europæiske banksystem, ønsker vi, at bankerne spørger, hvem deres kunder er, og hvor pengene kommer fra,” tilføjer han.

Borgere og selskaber

Formålet med lovgivningen er at lukke ned for de kriminelle aktiviteter, uden at det påvirker de finansielle markeder og betalingssystemerne som f.eks. de forudbetalte kreditkort.

”Vi vil skabe problemer for kriminelle, men ikke for almindelige, ærlige europæiske borgere,” siger Krišjānis Kariņš.

”Vi ønsker ikke, at folk skal begynde at bruge flere kontanter igen. Vi ønsker, at folk skal bruge det digitale system,” fortsætter Judith Sagentini.

Næste skridt

 

Medlemslandene har nu 18 måneder til at implementere lovteksten.

Mere

Del denne artikel på: