Cyberforsvar: “Svagheder i ét land vil skade andre” 

 
 

MEP’erne vil have et øget samarbejde på området for cyberforsvar, fordi Europa i stigende grad oplever cyberangreb på civile og militære mål.

MEP Urmas Paet  

Cyberangreb kan ramme mange forskellige ting; fra vores apparater og bankkonti til hospitaler, kraftværker, militæret og luftrumskontrolsystem. En rapport, som MEP’erne vil diskutere i løbet af juni måneds plenarforsamling, opfordrer medlemslandene til at forbedre deres cyberforsvarskapaciteter og at arbejde tættere sammen.

 

Du kan deltage i vores Facebook-live med ordfører Urmas Paet (ALDE, Estland) d. 12. juni kl. 14:30, men læs først her vores interview med ham.

 

Hvis du skulle bedømme EU’s cyberforsvar på en skala fra 1-5, hvor 1 er det bedste og 5 er dumpet, hvordan klarer EU sig så og hvorfor?


Hvis jeg skal være lidt positive, vil jeg sige 2. Situationen er ikke dårlig, men vi kan gøre det bedre. Det vigtigste er, at medlemslandene tager ansvar. Hvad EU kan gøre er at presse på for, at de samarbejder bedre, så vi kan få mere ens strukturer til at bekæmpe cyberkriminalitet og cyberangreb. Det er vigtigt at være forberedt og handle, når det er nødvendigt og at etablere en platform for samarbejdet med NATO og tredje lande. Cybersikkerhed er international og forbundet, så hvis et medlemsland er meget svagt, kan det desværre give problemer for andre.

 

Hvilken rolle kan EU helt konkret spille?

EU’s rolle er at opfordre medlemslandene til at etablere lignende strukturer, der kan gøre et samarbejde muligt, og at opfordre dem til at dele deres viden og information, så vi kan få det overordnede billede. F.eks. mangler vi 100.000 eller flere eksperter eller specialister, der kan hjælpe med at håndtere cyberangreb.

 

Cyberforsvar er en naturlig del af det europæiske forsvarssamarbejde og en europæisk forsvarsunion. Cyberområdet dækker alle de klassiske militærområder til lands til vands og i luften.

 

Når folk taler om cybertrusler, er det ofte med henvisning til deres personlige data eller sikkerhed ved at betale online. Jeres rapport fokuserer mest på det militære område. Er der nogen lighedspunkter?

 

Denne rapport handler mest om cyberforsvar, men der er ikke nogen klar adskillelse mellem cyberforsvar og cybersikkerhed. Alle moderne systemer i Europa bruger IT. Hvis der var et succesfuldt cyberangreb, f.eks. mod et atomkraftværk, kan det få en katastrofal udgang. Vi står på grænsen mellem militæret og de civile og mellem det offentlige og private. Sidste sommer blev britiske hospitaler ramt, og det var kun rent held, at ingen døde. Mulige cyberangreb kan også ramme vores luftrum eller jernbaner, hvor der er en alvorlig risiko.

 

Vi skal være klar til at være offensive. Det er ikke kun nok bare at forsvare. Nogle gange er det også vigtigt at være aktiv, f.eks. hvis du ved, hvor angrebet kommer fra.

 

Skal vi forvente, at cyberangreb bliver mere almindelige, og at folk skal trænes i at reagere på dem?

 

Det korte svar er ja. Alle bør overveje deres egen IT- eller cyber-‘hygiejne’, og hvordan de opfører sig på nettet. Regeringer og politikere skal indrømme de mulige konsekvenser ved cyberangreb. Jeg håber virkelig, at kendskabet til det vil stige på alle niveauer.