EU's handel med CO2-kvoter og dets reform

EU's handel med CO2-kvoter (ETS) er til for at for at mindske industriens CO2-udslip. Find ud af hvordan det virker, og hvorfor reformen var nødvendig.

Hvad er ETS?

Selvom EU er verdens tredjestørste udleder af CO2, har det også det mest ambitiøse klimamål: at mindske udslippet med 40% inden 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

EU’s handel med CO2-kvoter, der blev lanceret i 2005, og som er en del af 'Fit for 55'-pakken, er et af de redskaber, EU vil bruge til at nå målet. Det er særligt industrien, der vil blive påvirket.

Se vores infografik om hvordan EU har gjort fremskridt på vejen mod at nå sine klimamål for 2020.

 

Hvordan fungerer det?

Ordningen for handlen med CO2-udslip, også kendt som 'forureneren betaler'-princippet, forpligter mere end 11,000 kraftværker og fabrikker at på forhånd have en tilladelse til hver eneste ton CO2, de slipper ud i atmosfæren. Dette skal give et økonomisk incitament til at forurene mindre: Jo mindre du forurener, desto mindre skal du betale. Selskaber skal købe kvoterne gennem auktioner, og prisen fastsættes efter udbud og efterspørgsel.

Men nogle kvoter er blivet givet væk gratis særligt inden for de sektorer, hvor der er risiko for, at virksomhederne flytter produktionen til andre regioner med en slappere holdning til CO2-udslip.


Regulering af priser

Efter finanskrisen var tilladelserne meget billige, da efterspørgslen efter dem faldt, mens udbuddet blev ved med at være det samme.

At have et stort overskud af tilladelser og lave priser afholder virksomheder fra at investere i grøn teknologi og hæmmer dermed ordningens effektivitet i at bekæmpe klimaforandringer.   

Markedsstabilitetsreserven (MSR) blev i 2015 skabt som løsning til bedre at tilpasse udbud og efterspørgsel for tilladelser ved at placere 24% af tilladelserne i en reserve, hvorfra de kan tages ud i tilfælde af mangler. I marts 2023 blev MSR forlænget til 2030 for at beskytte EU mod faldende CO2-priser grundet eksterne chok som f.eks. Covid-19. Lavere CO2-priser vil betyde færre incitamenter for industrien til at skære i drivhusgasserne.

ETS-reform under Den Grønne Pagt?

Til at få ETS tilpasset til de høje udslipsreduktionsmål under Den Europæiske Grønne Pagt, blev EU i december 2022 enig om at opdatere ordningen med at skære udslippene fra industrien med 62% fra 2030.

Hvordan ser reformen ud?

Sammenlignet med et oprindelige forslag fra Kommissionen ønskede MEP'erne mere ambitiøse mål. Ændringerne efter aftalen mellem Parlamentet og EU's regeringer indeholder:

  • Yderligere fald i antallet af årlige tilgængelige tilladelser frem til 2030 for at skære i udslippet med 62% fra 2030, 1 procentpoint mere end Kommissionens forslag (61%).
  • Øget finansiering af innovative teknologier og modernisering af energisystemet via en innovationsfond og en moderniseringsfond. En andel af indtægterne fra det nye handelssystem vil blive øremærket Den Sociale Klimafond, der skal støtte husholdninger og virksomheder ramt af energifattigdom.
  • Udfasning af de gratis tilladelser til industrien fra 2034, mens EU's karbongrænsetilpasningsmekanisme samtidigt vil blive udfaset i og være fuldt ud operationelt i 2034. Mekanismen vil tilføje en karbonpris til importerede varer fra lande, der er mindre klimaambitiøse for at forhindre, at selskaber flytter deres produktion til lande med mindre strikse regler for drivhusgasudslip.
  • Inkluderingen af udslip fra kommuners affaldsafbrændingsinstallationer fra 2024.
  • Skabelsen af et seperat system for handel med udslip (ETS II) for kommercielle bygninger og vejtransport fra 2027. ETS II kan blive udskudt indtil 2028 for at beskytte borgerne, hvis energipriserne er særligt høje og en ny prisstabilitetsmekanisme vil blive fastsat til at sikre, at prisen for en tilladelse i ETS II stiger til over 45 euro, vil 20 millioner yderligere tilladelser blive frie.
  • Revision af ETS for luftfart skal udfase de gratis tilladelser til luftfartssektoren fra 2026 og til at fremme brugen af bæredygtig luftfartsbrændstof.

Alle indtægterne fra ETS skal udelukkende gå til klimarelaterede aktiviteter.

Find mere information her om hvordan EU ønsker at skære i udslippet fra fly og skibe.

Baggrund

MEP'ene og EU's regeringer nåede frem til en aftale om ETS i december 2022. I april 2023 stemte Parlamentet for den reviderede ETS-version, og Rådet godkendte den. Den trådte formeldt i kraft i maj 2023.

EU-tiltag til at skære i drivhusgasudslippet

Der er også andre tiltag, der skal hjælpe EU med at implementere sine forpligtelser under Paris-aftalen om klimaforandringer, ved at skære i udslippene fra alle de økonomiske sektorer:


Artiklen blev første gang udgivet den 13. februar 2017 og er blevet opdateret regelmæssigt sidenhen.

Tjek også vores infografik over EU's fremskridt på vejen til at nå sit 2020-klimaforandringsmål.