Superbakterier: MEP’ernes ideer til at bekæmpe antimikrobiel resistens

Hvert år dør 25.000 mennesker i EU af smitsomme sygdomme pga. superbakterier. Samtidig vokser antibiotikaresistensen. Læs her hvad MEP’erne vil gøre ved problemet.

Ca. 700,000 mennesker dør hvert år pga. antimikrobiel resistens (AMR), 25,000 af dem i EU - og det frygtes, at fra 2050 kan AMR forårsage flere dødsfald end kræft. AMR defineres som resistens over for lægemidler, som anvendes til behandling af infektioner, som ikke blot er forårsaget af bakterier men også af andre mikrober som f.eks. parasitter, virus and svampe.


Hvad forårsager AMR?

AMR sker af sig selv over tid, men processen accelereres ved misbrug og overforbrug af antibiotika i medicin og ved behandling af dyr, overførsler af resistente bakterier fra dyr til mennesker ved direkte kontakt eller gennem fødevarerne, udslip af AMR-stoffer i miljøet, fejlagtig bortskaffelse af ubrugt medicin i grundvandet og manglende udvikling af nye antibiotiske stoffer.  


Siden 1999 har EU investeret mere end 1,3 mia. i forskning af AMR, men MEP'erne ser gerne, at indsatsen til bekæmpelsen trappes op.


Hvad vil MEP'erne have?

Ifølge en ny rapport godkendt af Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) d. 20. juni, skrevet af Karin Kadenbach (S&D, Østrig), vil MEP'erne:


  • understrege, at strategierne til at bekæmpe AMR skal være gensidige, da bakterier f.eks. kan overføres fra mennesker til dyr og omvendt.
  • understrege vigtigheden af en korrekt og forsigtig brug af antibiotika via et mere restriktivt salg til både mennesker og dyr og en bedre bekæmpelse af ulovligt salg.

  • opfordre til at øge investeringer i nye stoffer (opdagelser og udvikling af antimikrobielle stoffer har været for nedadgående de seneste 20 år).

  • have hurtigere tests til diagnoser, så man hurtigere kan finde ud af, om en infektion stammer fra en virus eller er bakteriel.

  • opfordre til at have en bedre hygiejne og øge kendskabet til risikoen ved for meget ordinering.


Veterinærlægemidler

Der er også i de nye EU-regler planer for at mindske brugen af antibiotika i landbruget. Under nye regler skal brugen til forebyggelse og kollektivt brug blandt husdyr begrænses, mens importerede fødevareprodukter skal være på linje med EU's standarder, når det gælder brugen af antibiotika. 

Læs mere i vores overblik over, hvad EU gør for at forbedre den offentlige sundhed.