EU's tiltag til at bekæmpe klimaforandringerne

At afbøde klimaforandringernes påvirkning er en hovedprioritet for Parlamentet. Du finde flere detaljer på denne tematiske side.

Klimaforandringer. Foto af Ezra Comeau-Jeffrey på Unsplash.
Klimaforandringer. Foto af Ezra Comeau-Jeffrey på Unsplash

At afbøde af den globale opvarmning: Et spørgsmål om en 2°-graders stigning

Den globale temperatur er steget markant siden den industrielle revolution og det seneste årti (2011–2020) var det varmeste, der nogensinde er målt. Ud af de 20 varmeste år har de 19 af dem fundet sted siden 2000.

Data fra Copernicus Climate Change Service viser, at 2022 også var det varmeste år for Europa. Størstedelen af dataen peger mod, at det skyldes en stigning i mængden af menneskeskabt drivhusgasudslip.

Gennemsnitstemperaturen er i dag 0,94-1.03°C højere end den var i det 19. århundrede. Forskerne mener, at en temperaturstigning på 2°C sammelignet med det før-industrielle niveau kan få alvorlige og katastrofale konsekvenser for klimaet og miljøet.


Hvorfor er EU's klimatiltag vigtige?

Klimaforandringer påvirker Europa

Klimaforandringerne påvirker allerede Europa forskelligt afhængigt af, hvilken region man befinder sig i. Forskellene kan ligge i temperaturstigningen, en øget risiko for ørkendannelse til større årligt nedbør og risiko for oversvømmelser.

EU's er en stor udslipper af CO2

EU var på fjerdepladsen over de største udslippere af drivhusgas efter Kina, USA og Indien i 2019. EU's andel af verdens drivhusgasudslip faldt fra 15,2% i 1990 til 7,3% i 2019.

Se mere i vores infografik over klimaforandringer i Europa.

EU's tiltag betaler sig

I 2008 besluttede EU at fastslægge målet for en skæring i udslippet på 20% for 2020 sammenlignet med niveauet i 1990. Det samlede fald blev på 28%. I juni 2021 vedtog Parlamentet en ny klimalov, der øger det nuværende reduktionsmål for 2030 til 55% fra 40% og gør klimaneutralitet fra 2050 juridisk bindende.

EU er et engageret medlem af FN's klimaforhandlinger

EU er en nøglespiller i FN's forhandlinger på klimaområdet. I 2015 ratificerede EU Paris-aftalen, der er den første universelle aftale til at bekæmpe klimaforandringer. Målet er at bekæmpe klimaforandringerne ved at fastholde stigningen i den globale temperatur på 1,5°C sammenlignet med før-industriel tid. Som en del af Paris-aftalen har EU forpligtet sig til at skære minimum 40% af drivhusgasudslippet i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Flere tiltag er kommet på plads for at nå dette mål. Nu, med vedtagelsen af det mellemliggende mål for 2030, vil EU bekræfte sin forpligtelse for klimaet ved COP26, der afholdes i Glasgow i november 2021.

Se mere i vores tidslinje over klimaforhandlingerne.

Den europæiske Grønne Aftale

Parlamentet erklærede klimanødsituation i november 2019, og opfordrede Kommissionen til at få alle sine forslag på linje med målet om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 °C og sikre, at drivhusgasudslippet mindskes markant.
Som svar forslog Kommissionen under Ursula von der Leyen den europæiske grønne pagt, der er en strategi for, at Europa kan blive klimaneutralt fra 2050. Et af målsætningerne er at få en klimalov, der bliver juridisk bindende i 2021.
EU-planen for et grønnere og mere bæredygtigt Europa dækker mange sektorer og har mange mål, bl.a.: bevarelse af biodiversitet, sikring af et sundere fødevaresystem, en øget cikulær økonomi og flere grønne investeringer.
Læs mere om den grønne pagt her.


EU-finansiering for klimaet

For at kunne finansiere aftalen præsenterede Kommissionen i januar 2020 den Bæredygtige Investeringsplan for Europa, der skal tiltrække minimum en billion euro i offentlige og private investeringer de næste 10 år.
Under investeringstplanen er Fornden for Retfærdig Omstilling, der er designet til at støtte de regioner og lokalsamfund, der bliver mest ramt af den grønne overgang, f.eks. de regioner, der er afhængige af kul.
Til at øge investeringerne og forebygge “greenwashing”-projekter, der lader som om de er grønne, men ikke er det i realiteten, har EU introduceret nye regler til at definere, hvad grønne aktiviteter vil sige.

Som en del af EU's langsigtede budget for 2021-2027, og på linje med genopretningsindsatserne, vil EU sikre finansiering for landbrug, Horisont Europa, LIFE-programmet, Miljøhandlingsprogrammet, Fonden for Retfærdig Omstilling, regionale og samhørighedsfinansiering på linje med sine klimaambitioner.


Skæring i drivhusgasudslippet

EU har flere typer af mekanismer på plads afhængigt af sektoren.

Fra kraftværker og industrien

Til at skære i udslippet fra kraftværker og industrien har EU sat det første større karbonmarked i værk. Med EU's system for handel med CO2-kvoter (ETS) kan virksomheder købe tilladelser til at udslippe CO2, så jo mindre de forurener, desto mindre betaler de. Dette system dækker 40% af EU's totale drivhusgasudslip.

Til at strømline ETS med de mere ambitiøse mål i den grønne pagt blev køreplanen opdateret til at skære i industriens udslip med 62% fra 2030. Revisionen af systemet for handlen med CO2-kvoter (ETS II) vil inkludere de forurenende sektorer såsom bygninger og vejtransport fra 2027 og den maritime transport.

Konstruktion, landbrug og affaldshåndtering

Sektorer, der indtil videre ikke er en del af ETS, som f.eks. bygningskonstruktion, landbrug og affaldshåndtering, skal mindske deres udslip gennem en deling af indsatsen mellem EU-landene. Til at leve op til den ambitiøse 'Fit for 55'-pakke ventes de mindskede mål for disse sektorer at stige til 40% fra 29% fra 2030.

Fra transport

Med hensyn til vejtransporten bakkede Parlamentet i juni 2022 op om et forslag til at nå nul CO2-udslip fra nye biler og varevogne i EU i 2035.

I juni 2022 stemte Parlamentet for at revidere ETS for luftfarten, herunder at inkludere alle fly, der flyver fra Det Europæiske Økonomiske Område, til ordningen. I april 2023 vedtog Parlamentet et ændringsforslag til at udfase gratis tilladelser fra luftfarten fra 2026 og fremme brugen af bæredygtigt flybrændstof.

Fra skovbrug og landarealbrug

EU vil også bruge træernes absoberingskraft til at bekæmpe klimaforandringer. I foråret 2023 stemte MEP'erne for at opdatere reglerne for skovrydning og landarealbrug (LULUCF). De nye regler vil øge EU's kulstofdræn med 15% fra 2030.

Fra import fra lande med mindre klimaambitioner

Parlamentet vedtog regler for karbongrænsetilpasningsmekanismen i april 2023. Dette vil pålægge en karbonafgift på import fra karbonintensive industrier uden for EU til at afbøde udflytning af EU-industrier til lande med mindre ambitiøse klimamål.

Få flere detaljer om EU's tiltag til at mindske drivhusgasser her.


Mere vedvarende energi og energieffektivitet

Derudover ønsker EU at forbedre energieffektiviteten med nye mål, som Parlamentet bakkede op i september 2022, med et 40%-reduktionsmål i det samlede energiforbrug og 42,5% i det primære energiforbrug i 2030.

MEP'erne vil stemme om målene for både andelen af den vedvarende energi og energieffektiviteten i de kommende måneder.

Skabelsen af en bæredygtig og cirkulær økonomi fra 2050

Omstillingen til et karbonneutralt EU fra 2050 under den grønne pagt betyder, at hele livscirklen for produkter skal genovervejes og fremmes ved bæredygtigt forbrug og den cirkulære økonomi. Dette kan føre til et mindsket forbrug af ressourcer, mindre affald og mindre CO2-udslip.

EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi indeholder tiltag om:

  • emballage og plastik
  • bæredygtige tekstiler
  • elektronik og IT
  • bygningskonstruktion
  • batterier og køretøjer
  • fødevarekæder
  • vigtige råstoffer
  • reparation og genbrug af produkter

Læs mere om EU's tiltag til at mindske drivhusgasudslip

Bekæmpelse af klimaforandringer med bevarelse af biodiversitet og naturrestoration

Gendannelse af naturlige økosystemer og bevarelse af biodiversitet er vigtigt for at afbøde klimaforandringer, øge naturens karbonlagring og blive mere modstandsdygtig over for klimaforandringer.

Skove spiller en vigtig rolle i at absorbere og udligne CO2-udslip. I april 2023 vedtog Parlamentet regler, derskal sikre, at varer importeret til EU ikke har bidraget til skovrydning eller forringelse nogen steder i verden.