CO2-emissioner fra biler: Fakta og tal (infografik)  

Ajourført den: 
 
Oprettet:   
 

Har du nogensinde tænkt over, hvor meget CO2, der udledes af biler, eller over, om elbiler virkelig er et renere alternativ? Kast et blik på vores infografik og få svar på dine spørgsmål.

Transport stod for næsten en kvart af EU's samlede CO2-emissioner i 2019, og heraf stammer 71,7% fra vejtransport ifølge Det Europæiske Miljøagentur. Som led i sin indsats for at reducere CO2-emissionerne og blive klimaneutralt i 2050 som en del af Den Grønne Pagt, er det nødvendigt at reducere emissionerne fra transport med 90% inden 2050 i forhold til 1990-niveauet.


Stigende emissioner fra transportsektoren

Transport er den eneste sektor, hvor drivhusgasudslippet er øget de seneste tre årtier, med en stigning på 33,5% mellem 1990 og 2019. At mindske CO2-udslippet fra transport vil ikke blive let, da udlslipsreduktionshastigheden er blevet langsommere.

Lige nu ventes faldet i udslip fra transport frem til 2050 at blive på 22%, hvilket er langt under de nuværende ambitioner.

Udslip i EU.  

Biler er storforurenere

Vejtransporten står for en femtedel af EU's udslip.

CO2-emissioner fra passagertransport varierer betydeligt afhængigt af transportform. Personbiler er en af de største forurenere og tegner sig for 60,6% af de samlede CO2-emissioner fra vejtransport i Europa. Med et gennemsnit på 1,6 personer per bil i Europa i 2018 kan deling af bilen, at skrifte til offentlig transport, cykle eller gå, hjælpe med at mindske udslippet.


Transportudslip i EU.  

Er elbiler renere?

Der er to måder, hvorpå CO2-emissioner fra biler kan reduceres: ved at gøre køretøjerne mere effektive eller ved at ændre det anvendte brændstof. Selv om størstedelen af biler i Europa i 2019 anvendte benzin (66,7%), vinder elbiler i stigende grad terræn. Elbiler har en lille markedsandel (ca. 11% af nyregistrerede personbiler i 2020), men salget af elektriske køretøjer (batteri- eller elektriske køretøjer og plug-in hybridbiler) er steget siden 2017 og er tredoblet i 2020, da de nuværende CO2-mål blev gældende.

Elektriske varevogne stod for 2,3% a markedet for andelen af nye registerede varevogne i 2020.

For at beregne den mængde CO2, der produceres af en bil, skal ikke blot den CO2, der udledes under kørslen, men også de emissioner, der udledes som følge af bilens produktion og bortskaffelse, medregnes.

Sammenlignet med en bil med forbrændingsmotor foregår produktionen og bortskaffelsen af en elbil på en mindre miljøvenlig vis, og emissionsniveauet fra elkøretøjer varierer, afhængigt af hvordan elektriciteten produceres.

I betragtning af det gennemsnitlige energimiks i Europa har elbiler dog allerede vist sig at være renere end køretøjer, der kører på benzin. Eftersom andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder vil stige i fremtiden, vil elbilers indvirkning på miljøet forbedres yderligere især pga. EU's fokus på bæredygtige batterier.

EU-mål til at mindske vejtransportudslip

I juli 2021 foreslog Europa-Kommissionen at mindske udslip fra biler og varevogne med yderligere 15% fra 2025; efterfulgt af en yderligere 55%-reduktion for biler og 50% for varevogne fra 2030 og at nå nul missioner fra 2035. Parlamentet vedtog sin forhandlingsposition den 8. juni i plenaren 2022 og bakkede op om Kommissionens forslag om nul udslip i 2035. Parlamentet kan nu påbegynde forhandlinger med EU's medlemslande.

 


CO2-udslip fra biler.  

Andre EU-foranstaltninger til nedbringelse af transportemissioner

Europaparlamentsmedlemmerne har foruden fastsættelsen af mål for bilers emissioner vedtaget følgende foranstaltninger med henblik på at hjælpe EU med at opfylde nævnte forpligtelse:

Se vores infografik om EU's fremskridt i retning af at nå sine klimaforandringsmål for 2020.

Mere info: