Sådan forbedrer EU arbejdstagernes rettigheder og arbejdsforhold  

EU har iværksat flere regler for arbejdsmarkedet, der skal sikre en større social beskyttelse. De inkluderer minimumskrav til løn og arbejdsforholdene såsom arbejdstiden, forholdene for deltidsarbejde og for udstationerede medarbejdere og ret til information om vigtige dele af deres ansættelse. Reglerne er blevet grundstenen i Europas sociale dimension.

Arbejdsforhold

Arbejdstid

EU har introduceret fælles minimumstandarder for arbejdstider, der gælder i hele unionen. EU-lovgivningen for arbejdstid giver individuelle rettigheder for alle arbejdere med en arbejdsuge på maksimalt 48 timer, betalt ferie af fire uger om året, hviletider og regler for nattevagter og skifteholdsarbejde.

Beskyttelse af nye former for ansættelse

De seneste år har Europa undergået markante forandringer på arbejdsmarkedet bl.a. med mere digitalisering og udvikling af nye teknologier, voksende fleksibilitet og fragmentering af arbejdet. Denne udvikling har ført til nye former for beskæftigelse med flere midlertidige jobs og ikke-standardiserede job.

Til at beskytte alle arbejdstagere i EU og forbedre rettighederne for de mest sårbare ansatte på atypiske kontrakter, vedtog Parlamentet i 2019 nye regler med minimumsrettigheder for arbejdsforhold.

Lovgivningen har tiltag, der skal beskytte medarbejderen, såsom:

• at fastlægge længden for prøvetiden på seks måneder
• gratis obligatorisk oplæring
• et forbud mod restriktive kontrakter

MEP'erne arbejder lige nu på et direktiv, der skal forbedre rettighederne for ansatte hos platforme som f.eks. Uber og Deliveroo. De foreslåede regler skal sikre den korrekte status for platformsarbejdstagere, såderes arbejdsrettigheder er beskyttede.

Hjemmearbejde

Selvom arbejde hjemmefra har givet øget effektivitet og fleksibilitet for arbejdsgiverne og arbejdstagerne, har det også forvringet forskellen på arbejds- og privatliv. Til at sikre at den øgede brug af digitale værktøjer ikke går ud over de ansattes rettigheder, har Parlamentet opfordret til at få en lov på tværs af EU, der skal sikre deres ret til at koble fra arbejdet uden for arbejdstiden uden konsekvenser. MEP'erne ønsker også minimumsstandarder for fjernarbejde.

Læs mere om hvordan Parlamentet sikrer, at folk har ret til at koble fra arbejdet

Mindsteløn

I 2017 bekræftede EU sin forpligtelse til at sikre en fair indkomst for alle arbejdstagere. I september 2022 vedtog Parlamentet den første EU-lov om passende mindsteløn.

Landene kan bruge forskellige kriterier til at evaluere, om lønnen er passende - f.eks. kan de sammenlige de nationale udbud af varer og tjenester eller de udbredte referencer som 60% af bruttomedianlønnen eller 50% af bruttogennemsnitslønnen. Reglerne skal også fremme overenskomster og styrke arbejdstagernes rettigheder.

Arbejdstagernes sundhed og sikkerhed

EU vedtager også lovgivning på området for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen til at komplementere og støtte aktiviteter i medlemslandene.

Det Europæiske Direktiv for Sundhed og Sikkerhed på Arbejdspladsen indeholder generelle principper med miniumstandarder for kravene til sundhed og sikkerhed. Det angår næsten alle offentlige og private sektorer og definerer forpligtelserne for arbejdstagerne og arbejdsgiverne.

Derudover er der specifikke regler, der gælder for eksponeringen mod farlige stoffer, specifikke arbejdstagere (gravide, unge medarbejdere osv.), særlige opgaver (såsom manuel håndtering af tungt gods) og arbejdspladserne f.eks. fiskebåde).

Direktivet om beskyttelse af arbejderne mod risici fra kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen bliver ofte opdateret med nye grænser for eksponeringen mod specifikke stoffer. I 2022 lykkedes det MEP'erne at få stoffer, der er skadelige for fertiliteten, inkluderet i den seneste opdatering af direktivet.

Medlemslandene kan selv fastlægge strengere lofter, når de overfører EU-direktiverne til den nationale lovgivning.

Med en aldrende arbejdsstyrke og en højere pensionsalder er risikoen for at udvikle flere sygdomme også øget. I 2018 vedtog Parlamentet en rapport, der foreslår tiltag, der skal det lettere for arbejdstagere at vende tilbage til arbejdspladsen efter langtidssygemelding, og til bedre at inkludere de kronisk syge og handicappede i arbejdsstyrken.

I juli 2022, mens problemer med den mentale sundhed er stigende i EU, opfordrede Parlamnet EU-institutionerne og landene til at anerkende det høje niveau af arbejdsrelaterede sundhedsproblemer og finde veje til at forebygge mentale sundhedsproblemer.

Balancen mellem arbejds- og privatliv og ligestilling

Parlamentet har altid været en stærk forsvarer for ligestilling mellem mænd og kvinder og arbejder for at fremme ligestillingen i alle sine aktiviteter.

For at kunne give lige muligheder for mænd og kvinder, og til at opfordre til at dele omsorgsansvaret bedre, vedtog Parlamentet i 2019 nye regler, der gør det lettere for forældre og arbejdstagere at passe deres familiemedlemmer med alvorlige sygdomme uden, at det går ud over deres arbejds- og privatliv.

Direktivet giver minimum 10 dages forældreorlov, minimum fire måneders forældreorlov per forælder (hvoraf to af dem kan overføres) og fem dages sygeplejeorlov per år og giver mere fleksible arbejdsordninger.

Barselsorloven for mødre er defineret i direktivet for gravide arbejdstagere, der har fastlagt en minimumsperiode for barselsorloven på 14 uger, hvor to uger er obligatoriske før og/eller efter fødslen.

Parlamentet fortsætter også med at skubbe på for tiltag, der skal sikre ligeløn, mindske pensionskløften og har stemt for EU-regler, der skal tackle problemer med mobning og sexchikane.

Nye regler aftalt mellem Parlamentet og Rådet i december 2022 vil tvinge selskaber til at offentlige information, der skal gøre det lettere for arbejdstagere at sammenligne lønninger og afsløre manglede ligeløn.

Arbejdernes mobilitet i EU

EU-reglerne til koordinering af medlemslandenes sociale forsikringssystemer garanterer, at borgerne fuldt ud kan få gavn af deres ret til at flytte til et andet EU-land for at studere, arbejde eller bosætte sig, mens de får ret til sociale og sundhedsmæssige ydelser. EU-lovgivningen dækker bl.a. sygdom, forældreorlov og ret til dagpenge, og lovgivningen er i øjeblikket i gang med at blive revideret.

Beslutningen om at få et nyt EU-agentur, Den Europæiske Arbejdstilsynsmyndighed, blev godkendt i 2019 og skal hjælpe medlemslandene og Kommissionen med at implementere og håndhæve EU-lovgivningen på området for arbejdsmobilitet og koordination af de sociale sikringssystemer.

Arbejdstagerne kan blive udsendt fra deres virksomheder til et andet EU-land på en midlertidig ordning, så de kan udføre specifikke arbejdsopgaver. I 2018 blev EU-reglerne for udstationerede arbejdstagere set efter, så de kunne sikre lige løn for lige arbejde på den samme arbejdsplads.

Til at bekæmpe arbejdsløshed og bedre matche arbejdsmarkedet til de jobsøgende i Europa, godkendte Parlamentet i 2016 en ny lov, der skal forny det europæiske arbejdsformidlingsnet EURES med en EU-database for jobsøgende og ledige stillinger.

Social dialog

De sociale parter (fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer) er med til at forme de europæiske social- og beskæftigelsespolitikker via den såkaldte "sociale dialog" gennem konsultationer og kan også forhandle rammeaftaler på særlige områder.

EU vil også have, at arbejdstagerne er involverede i deres virksomheds beslutninger og har etableret en generel rammeordning, der giver dem ret til at blive informeret og konsulteret.

EU-reglerne kræver også, at arbejdsgiverne skal forhandle med tillidsrepræsentanterne i tilfælde af masseafskedigelser. MEP'erne ønsker at reglerne opdateres for at styrke Det Europæiske Arbejdsråds rolle.

Mere om EU's sociale politikker:

• Nedbringelse af arbejdsløsheden: EU-politikkerne kort fortalt
• Hvor stort er problemet med ungdomsarbejdsløshed i EU?
• Bedre folkesundhed: EU's tiltag forklaret