Hvad er CO2-neutralitet, og hvordan når vi derhen i 2050? 

Ajourført den: 
 
Oprettet:   
 

Hvad er klimaneutralitet, og hvordan kan det blive opnået fra 2050? Som en del af EU's klimalov skal EU blive klimaneutralt fra 2050. Hvad betyder det i praksis?

Klimaforandringerne påvirker hele kloden og forårsager, at ekstreme vejrforhold, mere tørke, hedebølger, skybrud, oversvømmelser og jordskred bliver mere almindelige - også i Europa. Klimaforandringerne giver også højere vandstandsniveauer, forurener havene og fører til tab af biodiversitet.
For at kunne begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader celcius - den grænseværdi, som Intergovernmental Panel for Climate Change (IPCC) mener, er sikker – er det afgørende at opnå CO2-neutralitet senest i 2050. Dette mål står også i Paris-aftalen, der er underskrevet af 195 lande inklusiv EU.
I december 2019 offentliggjorde EU-Kommissionen den Europæiske Grønne Aftale, som er planen for, hvordan Europa skal blive klimaneutralt senest i 2050. Dette mål skal nås via EU's klimalov, der gør klimaneutralitet juridisk bindende fra 2050.
Målene i Parisaftalen:
• hurtigst muligt at bremse den globale vækst i CO2-udslippet, samt
• sørge for, at udslippet hurtigt reduceres.


Hvad er CO2-neutralitet?

CO2-neutralitet betyder, at der er balance mellem CO2-udslippet og absorberingen af CO2 fra atmosfæren til kulstofdræn. For at kunne opnå dette må verdens drivhusgasudslip opvejes af kulstofbinding.

Kulstofdræn er systemer, der absorberer mere CO2, end de udleder. De vigtigste kulstofdræn er jordbunden, skovene og havene. Ifølge skøn kan naturlige dræn fjerne mellem 9,5 og 11 gigaton CO2 om året. Det årlige globale CO2-udslip nåede i 2019 op på 38 gigaton.
Til dato har ingen kunstige kulstofdræn kunnet fjerne den mængde kulstof fra atmosfæren, der er nødvendig for at bekæmpe den globale opvarmning.
Kulstof, der opbevares i naturlige dræn, såsom i skove, slippes ud i atmosfæren under skovbrande, forandringer i landbruget eller ved skovning. Derfor er det afgørende at mindske CO2-udslippet for at kunne opnå CO2-neutralitet.


Kulstofudligning

En anden vej til at mindske udledningen og opnå CO2-neutralitet er at udligne udslippet fra én sektor ved at mindske det i en anden. Dette kan gøres ved hjælp af investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet eller andre rene teknologier. EU's system for handel med CO2-kvoter (ETS) er et eksempel på et sådant udligningssystem.


EU's målsætning

Den Europæiske Union har forpligtet sig til at have en ambitiøs klimapolitik. Den nuværende målsætning er at mindske drivhusgasserne med 40% fra 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

Under den Grønne Aftale skal EU blive det første kontinent, der fra 2050 fjerner lige så meget CO2, som det producerer. Dette mål bliver lovligt bindende, hvis Europa-Parlamentet og Rådet vedtager den nye klimalov. EU’s reduktionsmål for 2030 ville også blive øget fra de nuværende 40% til et mere ambitiøst mål.
Parlamentet stemte den 7. oktober for klimaneutralitet fra 2050 og et reduktionsmål for 2030 på 60% sammenlignet med niveauet i 1990 - hvilket er mere ambitiøst end Kommissionens oprindelige forslag på 50-55%. Medlemmerne opfordrer Kommissionen til at tilføje endnu et reduktionsmål for 2040 med henblik på at sikre nok fremskridt til at nå det endelige mål.
Derudover har miljøudvalgets medlemmer opfordret EU-landene til individuelt at blive klimaneutrale og insisteret på, at der efter 2050 skal fjernes endnu mere CO2 fra atmosfæren, end der udledes. Alle direkte eller indirekte fossile brændstoffer skal udfases fra senest 2025.
Forhandlinger med Rådet kan hermed gå i gang.
Kun fem EU-lande har inkluderet et mål for CO2-neutralitet i deres lovgivning: Sverige skal være CO2-neutralt i 2045 og Danmark, Frankrig, Tyskland og Ungarn fra 2050.


Få mere information om hvordan EU vil reducere CO2-udslippet:

Nationale mål for 2030

CO2-mål for biler

CO2-udslip fra biler: fakta og tal (infografik)

Infografik: tidslinje for klimaforandringsforhandlingerne

CO2-neutralitet. Foto af Sebastian Pichler fra Unsplash